Oktober

Morgentågen mælkehvid. Morgenhvid. Træerne lidt mere gulnede end i går. Det går hurtigt med forfaldet når først det er begyndt. Er det også sådan med mennesker? Når vi begynder at forfalde går det stærkt.  Årene efter de 60 har gjort en forskel fra at kunne gå mange kilometer i rask tempo, til en lidt mere beskeden rute i langsommere tempo. Det tager den samme tid – distancen blot kortere. Fødderne gør ondt og ryggen værker. Så er det hviletid. Jeg klarer fem km et par gange om ugen. Resten er småture. Der er ikke mere gåkraft. Det med “10000 skridt om dagen” er en myte!

 

Det er i dag syv år siden min mor døde. Eller sov ind, som de siger der er bange for ordet død.  Men sove ind var hvad hun gjorde. Holdt bare op med at trække vejret. Oldgammel og træt. Senildement og ude af sync med livet. Der var ikke mere tilbage. Den 20. oktober er det 50 år siden min far døde. Pludseligt og uventet. 48 år gammel. Den ene dag var han der, den næste ikke. Jeg var 14 år. Det var en helt anden historie, men er nu så længe siden at det var et helt andet liv. En helt anden tid. Det kunne lige så godt være hundrede år siden. Det gør ingen forskel.

 

Oktoberdagene er fredelige. Monotone og rolige. Jeg har ingen aftaler eller forpligtelser med andre end mig selv. Det er vidunderligt. Nerverne falder til ro. Kroppen slapper af. Spændingerne i ryg og nakke mindsker. Yoga på måtten. En tur ud i nabolaget. Mere skal der ikke til. Og kameraet indfanger det storslået farverige, smukke forfald. Det stemmer sindet.

Og hjemme igen. Lydbog i ørerne. Kaffe. Gyngestol. Mens blikkets uendelighed stryger gennem vinduet hen over trækroners farvespil og fugleliv.

 

Neptun, mellem ånd og materie

For den introverte er det nødvendigt
at nå til en handlen, der ikke ustandseligt
er begrænset af betænkelighed og tøven
C.G. Jung

Neptunske vinde fejer hen over mit horoskop i denne tid. Jeg har (som også nævnt i tidligere opslag) besøg af transit Neptun hen over min målsætningsakse, MC, det højeste punkt i horoskopet.

Generelt set er Neptun hovedansvarlig for mærkelige tilstande, tåge og uklarheder, ubegribelige hændelser, kaos, manipulationer, (selv)forførelse, hjernespind, misforståelser og grænseproblematikker. Der kan opstå udefinerlige sygdomme, snigende uvaner, automatisk og uhensigtsmæssig adfærd. Man kan blive fanget ind af overforbrug af alkohol og stoffer, hvis ikke man er mere end almindeligt vågen og opmærksom, hvilket i sig selv er en udfordring under neptunaspekter. Opfattelsesevnen bliver sløret og diffus. Straks du mener at have styr på tingene, så viser det sig at du har overset “det med småt”. Det er let at gå i offerfælden.

Neptuns domæne handler dog også om spiritualitet, transcendens, det hinsidige, drømme, selvopofrelse og medfølelse.  MC er, omend det blot er et matematisk punkt i zodiaken, udtryk for den fysiske manifestation på planeten jorden, inkarnationen. Derfor mener jeg, at den store gasplanet på dette sted i horoskopet må vise forholdet mellem den fysiske virkelighed og den ikke-fysiske (eller metafysiske) virkelighed.  Dvs. at befinde sig i et mellemrum, eller overgangsrum, mellem ånd og materie.

Jeg betragter det som en invitation til at dykke ned i spirituelle temaer, i underbevidsthedens strømme, kigge bag om den almindelige fysiske virkelighed, meditere og skabe kontakt med Selvet – i det omfang jeg ikke bliver ramt af træthed og dovenskab, eskapisme og glemsomhed, som også er nogle af Neptuns særdeles forførende egenskaber.

At have  Neptun i transit på dette sted, i 10. hus, vil medføre en form for reorientering. Det gamle regime går i opløsning, hvilket indledningsvist skaber forvirring.  Livsretningen får en anden betydning end før. Motiver bag handlinger og beslutninger kan blive uklare eller dobbeltpolede, fordi det gamle stadig er aktivt og trækker i en retning, og det nye trækker i en anden. Det er let at forblive i gamle mønstre og vaner, men de giver ikke længere mening og den diskrepans der opstår er fysisk mærkbar som spændinger i kroppen, hovedpine, inerti, smerter, der ikke let lader sig lindre. Jeg føler mig kort sagt træt, gammel og udslidt, stresstærsklen er ekstremt lav. Havde jeg stadig været erhvervsaktiv, ville jeg have været langtidssygemeldt nu.

Jupiter – i mit radixhoroskop – blander sig i diskursen. Han ligger lige overfor, på IC, det laveste punkt i horoskopet, hvor 4. hus befinder sig. Hvis vi siger at MC er overjordisk, så er IC underjordisk. Det understreger trækket mellem det fysiske og det metafysiske og jeg selv er ligesom strakt ud mellem disse to poler. Jeg kender mennesker der er født med Jupiter og Neptun i opposition.  Jeg har oplevet dem befinde sig holdningsmæssigt et sted mellem religiøsitet og spiritualitet og er endog blevet optaget af religiøse sekter eller foreninger hvor de har fundet mening. For en tid i hvert fald.

 

 

 

 

 

 

Tankespind om befrielse og social genoptræning

Da coronapasset dumpede ned i telefonen den 21. maj var det med en fornemmelse af befrielse. Samtidig med at det også gav anledning til en lille uro, for nu er der jo også åbnet for samvær med andre mennesker…

Vaner og rutiner har ændret sig i det seneste 1 1/2 år. Der har ikke været fysiske samvær at tage stilling til, særligt efter seneste lockdown fra december 2020 til nu. Vi holdt “juleaften” i familien den 22. maj… alle gaverne havde stået i en sæk i kælderen i næsten et halvt år. Men det har så også åbnet for at ellers fastlåste traditioner og ritualer sagtens kan omformes til noget andet.  Det yngste barnebarns dåb blev også udskudt et halvt år, indtil “de gamle” i familien kunne være færdigvaccinerede. Jamen, ting kan jo lade sig gøre. Og selv hvis slægtsdåbskjolen er blevet for lille  (eller barnet for stor) kan den jo bæres symbolsk – hvis det har betydning for nogen.

Kaffemøderne online har været flere og på ingen måde ringere.  Jeg har set og talt med venner i andre landsdele langt oftere, endda helt uden at det bliver til projekter med rejser og overnatninger og hvad der nu skal til.

Hvad ser du mest frem til efter befrielsen (læs: vaccinen) – og mit svar er: adgang til træningscenteret, biblioteket, til kunstudstillinger og museer. Det sociale kommer i anden række og skal introduceres i små doser og med lange pauser imellem. Men sådan har det altid været – nu er det bare blevet endnu mere tydeligt.  Jeg er ekstremt indadvendt og elsker at være alene med mine sysler. På den måde har coronatiden ikke voldt vanskeligheder for mig. Jeg har faktisk nydt den langstrakte ro og stilhed.

Jeg er ikke den eneste i min omgangskreds der har oplevet det sådan. En veninde har f.eks. fået skrevet en bog færdig til udgivelse i efteråret. Jeg har selv haft et godt flow i skriveriet til Horoskopbladet Stjernerne. Den næste artikel er om Rudolf Steiner. Den kommer i Krebsebladet den 20. juni og flere er på vej. Jeg har en post-it liste af spændende personligheder på opslagstavlen, der holder mig beskæftiget i det næste lange stykke tid.

Og lydbøgerne. Jeg er simpelthen med på den bølge. På med travesko og airpods. Og så afsted ud i nabolaget. Eller tage bussen lidt længere væk nu hvor frygten for smitte er aftaget. Jeg har virkelig ikke haft lyst til den kollektive trafik før jeg blev vaccineret. Men som med et trylleslag lettede det.  Mundbind? Ikke noget problem. Det monterer jeg bare pr automatik og har min egen sprit i lommen (så er jeg sikker på at den ikke er parfumeret).

Befrielsen er altså mærkbar. Og det endda efter første dosis. Jeg har nummer to til gode om en ugestid.  Eneste minus: Jeg var usædvanligt træt og bronkitissymptomer blussede gevaldigt op i de første uger efter vaccinationen. Men nu er alt godt igen og det er tid at finde lydbog og travesko frem, for nu skal jeg afsted ud i det (omsider) gode vejr og hilse på den stundende sommer.

 

Uranus i Tyren - og hvad er meningen

 Det er tid at slippe forventninger og bryde vaner, rutiner og ritualer.  I hvert fald for en gammel Tyr (eller løve, eller skorpion, eller vandbærer). Men mest Tyren. Uranus ligger ti grader inde i tegnet og i går, den 27. april 2021, var det fuldmåne på syv grader Skorpion (Solen i 7 grader Tyr). Det er faste tegn. Men Uranus er på ingen måde fast. Tvært imod. Os der er født i april-maj vil kunne opleve at "noget" er ved at falde fra; gå i glemsel. Hvad vi før har holdt fast ved og kunnet genkende os selv i, er simpelthen ved at fade ud. Det er fordi noget tilsyneladende nyt skal have plads. Ikke fordi jeg bliver "en anden", men fordi jeg bliver mig selv.

Hvordan ved jeg det? Det gør jeg dels fordi jeg kender Uranus og dens energi der vender alting op og ned.  Og jeg ved det fordi jeg mærker det. Det viser sig som en rastløshed og samtidig en tomhedsfølelse - jeg ved ikke hvad jeg vil, hvad jeg kan eller hvor jeg er på vej hen og jeg er ufatteligt træt.

Især er det forholdet til "hensigt" der er under forvandling. Allerede for lang tid siden, måske et år eller to, har jeg stillet mig selv spørgsmålet "hvorfor gør jeg det jeg gør"?

Et muligt svar er ved at blive mere tydeligt: fordi jeg søger anerkendelse. Altså af egoistiske grunde. "Se mig, dygtig", siger min indre treårige. Men det holder ikke længere. Jeg er blevet mere ligeglad med hvad andre mener om mig. Det er måske ikke bare transit Uranus i mit soltegn, det er nok også et aldersfænomen. De to ting falder så bare sammen her. Og det er stærkt befriende. Og foruroligende. For hvad skal jeg så stille op med mig selv og den tid jeg har tilbage her på jorden?

Det er muligvis også et coronafænomen.  Det at vi alle er i samme båd, med "coronahår" og diverse restriktioner, har også givet en vis personlig frihed indenfor de givne rammer. Det er jo helt paradoksalt. Men min oplevelse er, at grænser faktisk giver frihed. Det har jeg sådan set ikke været i tvivl om, da frihed uden rammer nemt bliver til kaos, der bliver til forvirring og usikkerhed.  Det kender vi fra pædagogik og psykologi. Elementært, min kære Watson. Når restriktionerne på et tidspunkt ophæves, så skal jeg igen til at foretage flere valg og tage ansvar for dem.  Altså ikke blot tage ansvar for et valg - men også et fravalg.

Venus og Merkur befinder sig også i Tyren for tiden.  Så samtidig med Uranus' evne til disruption, oprør og frihedstrang, så søger vi det sanselige i f.eks. livets goder - det er ikke så mærkeligt at cafe- og kulturlivet er åbnet en smule nu med fire planeter i Tyren - det er tiltrængt, selv om test og coronapas er bøvlede. Der er i det hele taget stadig meget bøvl med op- og nedlukninger. Intet under at folk bliver frustrerede. Jeg ville ønske for dem, at de kunne give mere slip og få det bedste og noget nyt ud af situationen... men det er nok igen min alder og erfaring der taler her. Jeg havde ikke let ved at ændre holdninger da jeg var 35, selv om jeg troede det.

Jeg har levet i relativ isolation siden december og venter på en invitation til vaccine når som helst nu. Det vil ikke ændre meget på min adfærd, men det vil sandsynligvis dæmpe sygdomsangsten og selvfølgelig åbne for mere frit samvær med familie og venner. Og jeg ser frem til  to gange om ugen i træningscenteret!

Og hvad er så hensigten med det her skriv?
Bare at sige hej - jeg er her endnu og astrologien taler sit (for nogle) tydelige sprog.

 

 

Den 30. grad #3 - Mars forlader Tyren

Siden Mars forlod Vædderen den 6. januar 2021 har jeg sat mig for at holde øje med den 30. grad, den sidste inden planeten går ind i næste tegn. 

Kl. 4.29 den 4. marts går Mars ind i Tvillingerne og er altså i den 30. grad i dette skrivende døgn. Hvordan skiftet viser sig denne gang ved jeg ikke. Men sidste gang var der vædderagtig uro som gik verden rundt i medierne - ikke mindst symboliseret ved en mand i fuld krigsmaling, klædt i skindtøj og med horn i hatten, i spidsen for en flod vrede mennesker. Mere mars-i-vædder-agtigt kan det næsten ikke blive.

Men hvordan med Mars i Tyren? Det går lidt trægere, langsommere, sindigere. Vi taler ikke retrograd her. Tyren er et mageligt tegn der vil have sikkerhed for sine forehavender. Vi tager ingen chancer og sørger for at have forsikringerne i orden før handling. Et symbol kunne være noget med vacciner? Det går for langsomt. Der kommer ikke mange nok hurtigt nok. Vi venter og venter (ja, jeg venter!) og testkapaciteten er nok øget, men folk skal jo også derhen. Jeg er selv tilbageholdende fordi jeg er frygter at blive smittet ved at stå i kø. Men jeg skal jo heller ikke på arbejde eller i skole og købmanden leverer mine varer ved døren, så jeg skal heller ikke på indkøb.

Men jeg holder øje med medierne i løbet af dagen og så må vi se om den 30. grad også denne gang har noget i ærmet - og hvor tyre-agtigt det er, hvis det er.