En rigtig mchawi

Det er første juledag. Solen er fremme og himlen er  blå. Mejserne pisker fra gren til gren i ahornen udenfor vinduet. Det er en nydelse at overvære fuglenes fest. I går, mens jeg talte med min søster i telefonen, udbrød hun pludselig “en isfugl” – den fløj ret foran hende, som et blåt lyn… et sjældent syn. Hvor var hun heldig.

Jeg mærker hvordan juleklaustrofobien endelig har tabt en smule terræn. Sådan er det altid i dagene op til den 24. december og frem til nu den 25. Det strammer i kroppen. Ikke af forædelse, for det bruger jeg ikke, men af indeklemthed og at være et slags gidsel i decemberdramaet der udspiller sig år efter år efter år.  Nu har jeg børnebørn og skal sådan passe på ikke at overføre min julefobi til dem. Vi holder ikke juleaften sammen. Det er de andre bedsteforældres privilegium. Og de elsker det. Jeg er taknemmelig for at få lov til at være fri. Vi hygger på anden vis en anden dag i lidt mindre målestok. Engang i fordums tid blev jeg kaldt “nøjsom”, som en fejlfunktion jeg måtte arbejde på at rette. I dag er jeg nøjsom fordi det er sådan jeg bedst kan være i verden. Jeg bliver simpelthen syg af overstimulering og overflod.

Årets sidste uge bruger jeg til at opsummere året der er gået. Rydder op i papirer og billeder – der for det meste nu er digitale – og gør klar til et nyt årstal. Det giver anledning til refleksioner og et ekstra eftersyn på hvad jeg har lavet i årets løb og hvad jeg evt. vil ændre i året der kommer.  Ikke som forsæt, men som genstart.

Saturn og Jupiters konjunktion der kulminerede den 21. december, gav en pudsig reaktion: læsertallet på denne blog tog en himmelflugt. Aldrig har der været så mange besøgende på bloggen på så kort tid. Jeg tænkte at det var en fejl, en bot, en crawler. Men nu har det igen lagt sig til et mere normalt niveau. Søgningen og interessen for konjunktionen har været enorm.  Det er bestemt også en markant forandring som vil være mere eller mindre mærkbar alt efter husposition i fødselshoroskopet.

I mit tilfælde er det 8. hus der bliver aktiveret.  Det okkulte hus, det ubevidste hus, huset for det psykiske og uhåndgribelige. Jeg ser frem til at øge kontakten med de sider af tilværelsen som ikke umiddelbart er tilgængelige, at lytte indad – opad.  I Vandbæreren handler det om at slå hjernens og hjertets antenner ud og gøre sig modtagelig for hvad der måtte komme af informationer.  Ikke fra Google eller Facebook men fra et helt andet sted, uden brug af gadgets.
Hjertet? Ja, for vi skal også tage Løvens tegn i betragtning – Vandbærerens modpol – hjertets, Solens, hjemsted.

Allerede for mange år siden, slog jeg ind på mystikkens vej. Så tog livet en drejning og det trådte i baggrunden.  Jeg mistede ligesom kontakten og befandt mig mere i den konkrete, fysiske verden. Det skal jo også passes – men balancen tippede over og nu mærker jeg længslen efter fordybelsen igen.

For at fremme processen er jeg gået i gang med studere mystikere fra 1800tallet – Madame Blavatsky, Annie Besant og Alice Bailey.  Og for at det ikke blot bliver et privat  indadvendt projekt, så kommer der artikler i Horoskopbladet Stjernerne om disse tre pionerer indenfor mystik og teosofi i takt med mine studier om deres liv og lære.  Det stemmer godt med vandbærerenergien og 8. hus. Saturn ansporer til at studere flittigt, Jupiter hjælper til ved at skabe indsigt og forståelse. Det gamle skal støves af, fornyes, genaktiveres i den aktuelle tidsånd. Tiden vil vise om det lykkes.

Et særligt tegn på den nye energi kom for et par dage siden da en ung tanzanianer spurgte min niece om mig og min astrologi da vi havde talt om hans horoskop… han var interesseret i min alder…  aha, sagde han, så er hun en rigtig “mchawi”.  Det er swahili for “astrolog”, “magiker”, “heks”…  i sin helhed en person der har adgang til mystikken og magien. Det tog mit aktuelle tvivlersind til sig… i hvert fald er min årgang 1957 med mig.

Som med al astrologi, så er formålet at bruge den før den bruger mig… 8. hus kan også være udfordrende og angstprovokerende, men det agter jeg at imødegå ved at vende mig til mystikken og lade intuitionen og magien råde… lade min indre mchawi få den plads den tilkommer og huske at tvivlen er en ven, der forhindrer fundamentalisme og fanatisme… to begreber der også hører 8. hus til.

Solen har smeltet rimfrosten af tagene derude… det er tid at “lufte hunden” som jeg ikke har.

Glædelig første juledag.

 

Den længste nat

Jeg vågnede klokken seks i morges efter en urolig nat. Jeg kunne ikke finde ro. Sovet har jeg dog for jeg har drømt. Det plejer at hænge sammen. Jeg drømmer rigtig meget, så meget at det undertiden føles som om jeg har været på arbejde hele natten og vågner øm i krop.  Drømmene er som film der passerer mit indre blik. Der er mærkelige sammentræf og dobbeltgængere. Besynderlige rum drømmejeget går ind og ud ad. Landskaber og vejr; køretøjer, hestevogne – og så kan drømmejeget flyve. Selv om det er spændende, er det også umanerligt trættende og påvirker hele min dag.  Astrologisk giver det mening. Jeg har Neptunaspekter, drømmeplaneten over dem alle. Det er bedst bare at gå med energien.

Så i dag har jeg mest lyst til at blive under dynen og først stå op den dag nogen ringer og siger jeg skal komme ned og blive vaccineret mod covid-19.   Jeg var indlagt med en voldsom viruslungebetændelse i 1992 som det tog et halvt år at komme over. Nu hvor jeg er ved at være en ældre dame vil jeg ikke risikere at det gentager sig.  Jeg gik i personlig lockdown allerede inden vi fik de nye restriktioner og træningscentrene lukkede. Jeg savner min romaskine.

Og jeg savner min familie. Vi skulle have været samlet til barnebarnets treårs fødselsdag forleden, men valgte at ses online til en kop morgenkaffe mens ungen pakkede sine gaver op med store frydehvin.  Min søn har fødselsdag tre dage efter mit barnebarn – den tager vi også online.  De andre bedsteforældre er syge og i isolation – så juleaften er også udsat til bedre tider for dem.

Og nu er Solen gået i Stenbukken sammen med Merkur og varsler at lyset så småt vender tilbage – og Merkur i Stenbukken er bestemt befordrende for aftaler på højt niveau, aftaler som EU og statsledere sveder for at få i hus. Med vaccinen og brexit og hvad der nu er.

Saturn og Jupiter er nu så tæt sammen i Vandbæreren som de kan komme;  og  ude af Plutos jerngreb i Stenbukken. Vi er måske igennem det værste? Der står dog lige en Mars i et hedt kvadrat til Pluto der endnu kan sætte gemytter i kog. Når vi kommer hen til 7. januar 2021 skifter Mars til Tyren efter et usædvanlig langt ophold i Vædderen.  Til den tid vil Saturn og Jupiter være nået et stykke ind i Vandbæreren og danne kvadrat til Uranus i Tyren. Det bliver en tid – i mindst tre omgange i løbet af året – med nogle opgør der vil handle om at det gamle velkendte, Saturn, må falde for det nye og fremsynede, Uranus, der skal vokse frem af asken.

Saturn og Uranus i kvadrat kan betyde strukturelle sammenbrud; den herskende orden bliver udfordret;  teknologiske forsinkelser eller begrænsninger;  Det kan også være generationsskifte eller polariseringer mellem generationer.  Jupiters opgave i denne konstellation vil være at søge forbedringer og sørge for en god genstart. Vores verden skal rebootes, så at sige.

Højdepunkterne for Saturn-Uranus aspektet vil finde sted i Januar, Juni og sidst i December.  Jupiter følger med hele vejen i Vandbæreren og skifter til Fiskene ved årsskiftet 21/22.

Det var den længste nat i nat. Det føles som om den har varet siden januar 2020. Jeg håber ikke det varer helt så  længe før vi kan ånde lettet op og begynde at se lyset for enden af den mørklagte vej.

Hvis himlen er klar og udsynet uhindret ved solnedgang, så kig mod sydvest og oplev “den store stjerne”, konjunktionen mellem Jupiter og Saturn, der kulminerer i dag.

Glædeligt solhverv og god jul.

 

 

Saturn er gået i Vandbæreren

Så kom dagen da Saturn endelig gik ind i Vandbæreren for at blive der de næste ca. tre år. Om et par dage følger Jupiter efter og efter yderligere et par dage, den 21. december 2020 hvor også Solen skifter tegn - til Stenbukken sjovt nok - og det er vintersolhverv, på den dag er Jupiter og Saturn i eksakt konjunktion og tillige i den tætteste deklination siden 1405, ja også siden 1226 hvor de stod på præcis samme sted og deklination som nu.

Det bliver flot. Som en kæmpestjerne lidt over horisonten mod sydvest, mest synlig omkring kl. 16.30. Hvis ikke det bliver forhindret af skydække. Jeg nåede lige at se planeterne i går, den 16. december da der åbnede sig et vindue mod himlen netop før solnedgang. Så kom skyerne igen.

En rigtig "Julestjerne" men ikke til en jul som vi kender det. Det er ligesom en opfordring til at tænke over hvad "jul" egentlig betyder, når det nu ikke kan blive den fest vi kender og elsker. Coronasmitten er høj og restriktionerne skrappe. Familier må finde andre veje til julehyggen og være få sammen i stedet for mange.

Jupiter og Saturn, ånd og fysik, går hånd i hånd ind i Vandbæreren og inviterer til at give lyset i hjertet plads og reflektere over hvem vi er og hvordan vi er det.

Den Store Jupiter-Saturn konjunktion

 

(Foto: Pete Lawrence, hentet på skyatnightmagazine.com)

 

Jeg ønsker mig til jul, en skyfri himmel og udsyn mod sydvest lige efter solnedgang, især den 21. december 2020. På dette tidspunkt sker der et astronomisk/astrologisk fænomen at Jupiter og Saturn, der begge vil være skiftet fra Stenbuk til Vandbærer, vil stå så tæt sammen at de vil se ud som et enkelt kæmpe lysende himmellegeme.

“Stjernen over Bethlehem”, kan have været sådan et fænomen.

Saturn og Jupiter står tæt sammen i et tegn ca. hvert 20. år. Det er der ikke noget specielt i – bortset fra de samfundsmæssige omvæltninger der omtrent finder sted i de intervaller. Stort eller småt. Her i 2020 må det siges at være en af de absolut større.

Det særlige i år er, at foruden at konjunktionen indleder en ny 200årig æra, med de tyveårige intervaller i lufttegn, mod hidtil i jordtegn, så befinder de to planeter sig i samme deklination, nemlig 20 grader syd. (det betyder at de står på samme punkt i himmelrummet, hvor planeterne ellers kan befinde sig enten nord eller syd for ekliptika og altså kun tilsyneladende danne konjunktionen der kun deler længdegrad… ok, slut med nørderiet.)

Det er 800 år siden, at planeterne har været på samme sted, samme grad, samme deklination. Nærmere betegnet den 5. marts 1226 klokken 4.40 (dansk tid).  Jeg har tjekket det med mit astrologiprogram, Solar Fire. (OPDATERING: der var også en konjunktion mellem Jupiter og Saturn i Vandbæreren i 1405 på 23 grader, og en tæt deklination på 14 grader,  men ikke helt så tæt som i 1226 og 2020… det er hvad man igen i nørdet fagsprog vil kalde flueknepperi)

1226 var året hvor Djengis Khan herskede i Mongoliet og året hvor Frans af Assisi døde. OG det var året hvor den norske Broder Robert skrev sagaen om Tristram ok Isodd…  Tristan og Isolde? (sakset fra Wikipedia og onthisday.com).

Men med udsigt til  evigtgrå decemberhimmel er chancerne små for at få det at se. Menmenmen – mirakler kan jo ske og det er jo juletid hvor forventningerne i forvejen er høje. (Nåh nej – måske ikke i år… pardon, jeg glemte lige restriktioner og lockdowns).  Måske er det just dette der skal være forventningen så, at få et glimt af det store himmelrum og den ene dobbeltplanets lysstyrke. Kig mod sydvest efter en strålende klar stjerne der ikke blinker.

Hvad det astrologisk betyder er svært at sige noget konkret om, men det er helt uden tvivl at der nok skal komme “Nye boller på suppen” – ja, måske en helt ny suppe. Det er jo i gang, vi ser det jo omkring os og i os. Ingenting er som det var – og bliver det heller ikke. Det nye normalt er begyndt. Det er måske tid at finde den indre mester og vejleder og ikke forlade sig på de ydre dogmer og doktriner der har hersket. Mit eget projekt i den henseende er studier i Teosofiens oprindelse og udvikling. Det kommer der nogle artikler om i Horoskopbladet Stjernerne i den kommende tid.

I stedet for at holde jul med familien (Sønnike har været udsat for smitte på arbejdet og er pt i isolation mens han venter på test med fire dages ventetid plus efterfølgende testsvar) så går jeg i studie- og skriveboble alt imens jeg spejder mod sydvest og sætter al energi ind på at få de tunge skyer til at sprede sig på det helt rigtige tidspunkt.

 

 

 

 

Den 30. grad - Saturn på vendepunktet

 I dag blev jeg inspireret af min dygtige astrologkollega Caritas Fischer til at skrive lidt om det her fænomen at Saturn står på tærskelen til Vandbæreren. Skiftet sker den 17. december.

Saturn der står for begrænsninger, restriktioner, erfaring og læring ved hårdt arbejde. Han har været lidt frem og tilbage i år. Det er bemærkelsesværdigt, som også Caritas skriver, at sidst Saturn var på 29 grader Stenbuk og kortvarigt inde i Vandbæreren, det var den 11. marts 2020 hvor landet gik i national lockdown.

Så ringer klokkerne da igen nu den 7. December for en ny regional lockdown hen over jul og nytår netop som Saturn befinder sig i nøjagtig samme grad.  Har vi lært noget? Ellers så er nu eller aldrig. Det er nu smittetrykket skal ned, elimineres, udryddes, fjernes fra jordens overflade. Vi er trætte og kede af situationen stort set allesammen, gætter jeg på. Vi har alle skullet rette ind og følge uønskede regler og vi skal fortsat gøre det. Mere end nogensinde.

Julen er i fare, som den altid er det i de julekalendere jeg i hvert fald har set gennem årene - men den bliver altid reddet til sidst. Redningen i denne omgang, i denne jul, er måske at opdage at der ikke sker noget ved at gøre det lidt anderledes og lidt mindre omfattende end mange har tradition for. Der er også mange der slet ikke holder jul, måske fordi de har en anden religion end den julen hører til.  Det bliver alternativt på alle fronter og det bliver en fortælling om en anderledes jul når vi ser fem-ti år frem i tiden: Den jul det år, verden var gået af lave.

Saturn går ind i Vandbæreren sammen med Jupiter - Jeg ser to  julemænd følges ind i det nye tegn: Den strenge sankt Nikolaus der kun giver gaver til "de artige børn", sådan som jeg kendte ham i min barndom - den grønklædte og kuttetilhyllede (Saturn, tarotkortet Eremitten) og så den meget joviale (Jupiter, tarotkortet Hierofanten) og gavmilde røde "coca-colajulemand" som senere generationer er vokset op med.

Det ligner at det handler om balance. Mellem at give og modtage. Vi giver allesammen til hinanden ved at gøre som Søren og Mette siger: holder afstand, spritter af og begrænser festen til et minimum. Og vi modtager ved at glæde os over at de afsavn vi lider er med til at smittetallet går ned og vi redder liv og sundhedsvæsen.

Ja, det er måske lidt ordskvalder - men det var hvad der dukkede op efter at have set pressemøde i dag - og have læst Caritas' fine opslag på Instagram. 

God mandag.

Skrig ralle - ikke mere toiletpapir

Overskriften til dette indlæg er en omskrivning af vistnok titlen på en bog fra BZ-miljøet i 1980erne:  “Skrig ralle ikke mere pålægschokolade” og det minder mig med sød vemod om min daværende, nu afdøde, kæreste der var redaktør på “Københavns Bogforlag”. Jeg hører stadig hans stemme i baghovedet med et grin udtale citatet når der rent faktisk ikke var mere pålægschokolade = krise.

Yoga er aflyst. Træningscenteret er lukket. Biblioteket er lukket. Landet er lukket.

Landet – ja hele verden – stander i våde og vi må stå – ikke sammen – men hver for sig og hjælpes ad. Det hjælper ikke at gå i panik og hamstre varer.  Det tror jeg godt vi kan være enige om. Dog – er der timers ventetid i nummerkø på at komme ind og handle dagligvarer online og det siger mig at der alligevel er en stor frygt for at mangle noget.  Jeg mangler aktuelt ingenting,  ej heller toiletpapir, der besynderligt nok er det der tales mest om bliver hamstret… har alle da pludselig fået diarré? Jeg har fire ruller i skrivende stund… og regner da med at gå ned at købe lidt mere om nogle dage.  Ellers har jeg en bunke gamle Weekendaviser at supplere med hvis det kommer til at knibe – og kan jo genstarte abonnementet når de er brugt op. Men så galt tænker jeg ikke at det går.

Astrologien i den her situation har bygget sig op over længere tid, dels med de to langsomme planeter Saturn og Pluto i Stenbukken og nu også Mars og Jupiter. Jeg har nævnt det i forrige indlæg også.

Mars vil sammen med Jupiter gå i eksakt konjunktion med Pluto den 22.-23. marts. Det betyder at aspektet kulminerer på dette tidspunkt. Det er indenfor den foreløbige tidsramme regeringen har stukket ud for nedlukning af offentlige institutioner og hjemsendelse af ansatte.

I ugen efter, vil Mars fortsætte videre og væk fra Jupiter og Pluto. Saturn vil have skiftet tegn til Vandbæreren – det vil nok afspejle sig som en begyndende affladning af situationen igen.

Som den hurtigste planet i stelliet er det Mars der viser at situationen trækker op nu og spidser til her den 22. marts.  Mars og Jupiter sammen tyder på overophedning – fra feber til brand.  Den 31. marts vil Mars så forlade Stenbukken og gå ind i Vandbæreren og slutte sig til Saturn og derfra vil samfundet sandsynligvis begynde at blive genoprettet. Der er stadig grund til ansvarlighed omkring smitterisiko  men vi har fået nye erfaringer der kan vise anderledes måder at håndtere lignende situationer i fremtiden. Kollektivt som individuelt. Mon ikke der også kommer noget godt ud af det her.

Mars er en temperamentsfuld planet og det kan være hensigtsmæssigt at tage aggression i opløbet ved at være fysisk aktiv; løbe en tur, tæve en pude… fremfor at lade det gå ud over sine nærmeste. Mens alt er lukket og mange er i karantæne, kan det give anledning til frustration – men også til at foretage sig noget andet end man plejer. Bruge Mars til at udvise handlekraft, opbygge resiliens, opdage nye evner og finde på alternativer når det vanlige ikke virker eller mangler.

Vi kan ikke regne med at være helt ude af farezonen til april, eftersom aspektet vil vende tilbage i oktober 2020 med Jupiter, Saturn og Pluto i konjunktion i Stenbukken igen – og denne gang med et kvadrat til Mars der på det tidspunkt befinder sig i Vædderen. Mars er varm, tør og hidsig og det er Vædderen også. Det kan betyde en opblussen af situationen eller noget der ligner.

At alt det her finder sted i Stenbukkens tegn, betyder at det foregår på statsligt niveau og berører alle dele af samfundet. Vi har set særlovgivning, adfærdsregulering, rejserestriktioner og opfordres fra højeste sted til at vise ansvarlighed. Alt dette sker oven i de statslige omkalfatringer vi har set i bl.a. Europa. Brexit f.eks., og flygtningestrømme der har ændret nationale grænseforhold foruden den interne strid og splittelse vi har set i politiske partier. Det hele sker i den samme astrologiske signatur.

Det er Jupiter, der har ansvaret for størrelsen af hvad der sker i verden nu. Jupiter bliver populært anset for en planet der bringer held og lykke – den gør alt den er i berøring med større, hvilket ikke nødvendigvis er særlig heldigt eller lykkeligt. Så når Jupiter rammer Mars bliver handlekraften større – men også aggressionen. Når Jupiter rammer Saturn, bliver ansvaret større – men også begrænsningerne. Når Jupiter rammer Pluto, bliver det skjulte synligt, hvilket gør det håndterbart – men også angsten. Alt dette ligger nu i samme gryde – så derfor er der grund til at vise individuel ansvarlighed og omtanke… hver eneste dag.

For at opsummere:  omkring 1. april vil jeg tro at vi er igennem det værste – set ud fra Mars’ bane – og at der stadig er grund til omtanke og opmærksomhed sommeren over, eftersom Jupiter, Pluto og Saturn befinder sig nogenlunde samme sted og vil møde Mars fra en udfordrende vinkel til Oktober.

I øvrigt ser jeg i nyhederne, mens jeg skriver dette, fødevareministeren sige, at der er toiletpapir nok til alle.

Hvis det alligevel ikke er tilfældet, så lav dig en pålægschokolademad, giv dig til at glo ud i luften og mærke dig selv, når du nu alligevel er blevet sendt hjem.

Må alle bevare optimismen og huske også at grine.

 

 

 

 

Shit, jeg føler mig kedelig

Det er februar 2018. En måned uden nævneværdige aspekter – og alle planeter er fremadrettede.  Der er ikke noget der hidser op eller inspirerer.  Medierne er ramt af koreansk sportsvirus og der er i nyhederne bemærkelsesværdig meget omtale af ukontrollabel svampevækst. I Holland.  Og vi er ikke engang nået ind i Fiskenes fugtige vandtegn endnu.

Og dog. Venus er gået i forvejen den 9. februar og har måske noget med det at gøre. Merkur følger efter den 17. februar og Solen indhenter dem begge den 18. februar, uden at det  kommer til konjunktioner. Der er fart på Merkur og Venus, så der er risiko for fejl og forvirring i skyndingen og beslutninger tages på et for mudret eller illusorisk grundlag.

Jeg har følt mig underligt uinspireret og ude af kontakt med mig selv i den seneste måned. Og jeg kan læse af kontakter på twitter og facebook, at jeg ikke er alene om det. Det gør det noget nemmere at acceptere.  Til gengæld har jeg brugt tid på at nulstille.  Ikke kun telefoner har godt af at blive startet forfra, det gælder også det fysiske og mentale rum. Processen er langvarig og kræver foruden en del ture til genbrug, også en fordybelse i ting og sager – gamle papirer og bøger der ikke længere har nogen praktisk værdi, luges ud. Det er samtidig en fordybelse i fortid  – både den nære og den fjerne.  Der er noget velgørende i at slippe ting der knytter sig til hændelser, tidsperioder,  mennesker – og følelser, der for længst er sat fri.  Der bliver befriende plads til nutiden og fremtiden.

Som sagt, alle planeter er fremadskridende i februar og det kan synes at alt går glat og ligefremt – men også med fiskeagtige tågedannelser.  Det ændrer sig omkring 9. Marts hvor Jupiter vil gå retrograd i Skorpionen og give mere nyt fra de skjulte kældres domæne. Følelsesmæssige tabuer får igen spotlight på – og det er der jo en grund til. Planeterne dømmer ikke og tvinger ikke, men de viser os hvem vi er. I Skorpionen er det særligt skyggesiderne der bliver lukket op til. Læg mærke til hvad og hvem du fordømmer i dine omgivelser – og tag så et kig indad på dig selv. Hvad ser du så?  Det kaldes at trække sine projektioner hjem, i psykologispsrog. Tag dig god tid – Jupiters retrograde bevægelse varer til 9. juli 2018.

I mellemtiden vil Mars begynde på sin retrograde bevægelse i Vandbæreren. Det sker kun hvert 2. år – og derfor synes det at have særlig betoning.  Det er fra den 26. juni og til 27. august.  Det sker på overgangen mellem Vandbærer og Stenbuk, hvor det bestående og det nye vil stå og skurre mod hinanden en tid. Jeg gætter på at det nye – hvad det så er – vil vinde.  I det personlige horoskop, afhænger det af huspositionen hvordan hver enkelt vil opleve det. Det gælder i øvrigt for alle planeterne – også ovenfor omtalte Jupiter i Skorpion.

Forudsigelser vil jeg ikke begive mig af med her. Det er alt for spekulativt. Men det bliver interessant at se hvordan man/vi/jeg vil gøre brug af det forråd af energi som planeterne og deres aspekter viser.

Lige nu i denne februar måned, er inspiration og energiforråd lidt tyndt og derfor vil jeg nu begive mig tilbage til nulstillingsprocessen, indledt med at vaske op og så tage en tur ned i containeren med lidt mere skrammel, der ikke længere gør nytte. Shit, jeg føler mig kedelig…

God mandag.