Forandringernes Pluto - og noget om generation Alfa

 

Et halvt år er gået siden jeg har nærmet mig bloggen her. En hel vinter. Og nu er det marts. Det slår mig hvert år kort før jævndøgn den 21.3. at Solen har været igennem Fiskenes tegn. Det er en periode hvor jeg lukker ned og gemmer mig mere end ellers - med det resultat at trangen til at komme ud når April nærmer sig er enorm. Ikke bare ud med traveskoene, men også at give lyd i det hele taget. Det kan blive sådan at jeg lukker for min fødselsdato på facebook, så ingen opdager den - for så at åbne den igen en uge før. Jeg vil da ikke gå glip af hyggelige hilsner jeg ellers ikke havde fået. Det skal dog siges at fødselsdag sammen med mine unger er vigtigst nu hvor jeg pludselig har tre børnebørn. Det er nogle herlige piger som jeg elsker - men det har også krævet en del tilvænning for en eremit som mig pludselig at være Farmor.

Der sker store ting i verden i øjeblikket. Det behøver jeg vist ikke at  gøre opmærksom på. Astrologisk giver det fuldkommen mening eftersom Pluto har bevæget sig gennem Stenbukken med kvadrat til Uranus og en konjunktion tilbage i januar 2020 med Saturn og Jupiter - der har jo ikke været stille siden (bortset fra stilheden under coronanedlukningerne). Men som jeg før har sagt, så er de omvæltninger vi ser i samfundet, og verden, væsentlige og varige. Og for de yngre generationers skyld vil jeg sige at vi har prøvet det før og er kommet igennem.

Pluto går i Vandbæreren den 23. marts 2023 - netop som Ukraine har fået kampfly doneret fra flere lande. Vandbæreren er et lufttegn - derfor fly. Til gengæld har Saturn forladt Vandbæreren og er nu i Fiskene, hvor det er muligt at der skal samles op på alt det som er skadet. Der skal repareres - ikke mindst åndeligt. Der skal helbredes og bygges op. Utopier og idealisme skal afløses af pragmatiske og konkrete løsninger på de problemer som krig og miljø/klimaspørgsmål rejser. Her i DK diskuteres niveauet for velfærd - hvordan der kan skæres og der vil blive skåret. Vi skal smøge ærmerne lidt mere op selv, for at det skal glide nogenlunde gelinde i det vi kalder "velfærdsfag". Der kommer ingen "Mor" og rydder op efter dig. Det er i hvert fald det som der lægges op til med Saturn, ansvarsplaneten, i Fiskene. Festen er forbi for denne gang og nu skal der gøres rent... ligesom.

Mine tre børnebørn, født i hhv. 2017, 2020 og 2023 er den såkaldte generation Alfa. Vi er simpelthen startet forfra med det græske alfabet efter generationerne "boomer", X, Y (millenials) og Z. OG jeg aner ikke hvor jeg har den viden fra... bortset fra en artikel i Berlingske fra 2016 af nogle fremtidsforskere - altså ikke noget astrologisk i sig selv.  Jeg fandt en illustration et sted på internettet, så hvis jeg overtræder nogens copyright så sig til:

Generation Alfa er dem med Pluto i Stenbukken. Dvs fra ca. 2008 og til ca. 2025. Jeg kalder dem for fremtidsmennesker.  Det jeg oplever er, at de er ualmindeligt kvikke og hurtige til at opfatte og forstå hvad der foregår omkring dem. Det er dem, der bliver voksne mens Pluto er i Vandbæreren i de næste tyve år. Det vil være dem der udvikler alt det nye som vi gamle ronkedorer har formøblet i de seneste 100 år... og her vil jeg skynde mig at sige undskyld på min generations vegne. Vi kunne have gjort det bedre, men var altså ikke klogere.

I den astrologiske verden er der også forandringer i gang. Horoskopbladet Stjernerne er ophørt som det papirblad vi har kendt siden 1956. Nu overgår det til yngre kræfter og kun online. Jeg skrev en række artikler i perioden 2016-21 og for at de ikke skal blive helt glemt, vil de blive tilgængelige her på min blog efterhånden som jeg får lagt dem op og linket til dem. Så kan du gå ind på siden "Artikler" og finde dem. En del af dem er tilgængelige nu.

Jeg ved ikke om jeg kommer til at skrive flere artikler som sådan. Siden jeg afleverede den sidste, om Friedrich Nietzsche, har jeg ikke beskæftiget mig med astrologi på et dybere plan. Altså to års pause måtte der til efter ham. Nu begynder det måske at spire lidt igen. Jeg vil lade det gro vildt som det vil. 

Det var ordene fra mig denne søndag den 19. marts hvor mit yngste barnebarn er præcis en måned gammel. Det er fedt at være Farmor.

 

Merkur er retrograd og det bøvler

Merkur er retrograd og har været det siden 31. januar 2021. For en astrolog er det ved at være trivielt at snakke om, men det viser sig jo den ene gang efter den anden, at der er ballade med den lille tricksterplanet der rakker rundt med benspænd og forhindringer af alskens art. Benspændene afhænger at det tegn Merkur befinder sig i. I dette tilfælde er det Vandbæreren - et lufttegn der har at gøre med "Humanity" på den store klinge og elektroniske dimser på den lille klinge.

Merkur er til gengæld ligeglad med "humanity" - hvorfor bruger jeg det engelske ord? Jo, fordi "menneskehed" er så langt og tungt... det er et at de ord jeg ikke kan lide. Ligesom ordet "ægteskab" og "mad"... nå - digression.

Merkur er retrograd i Vandbæreren.og jeg er ramt af elektronisk bøvl. Så vil telefonen ikke ringe op til den jeg vil have fat i. Så får jeg ikke adgang til zoom-yoga fra mit træningscenter. Så går nettet ned og computeren strejker.  Det er fuldstændig retrograd-klicheer, men ret virkelige.

Der kommer også forkerte varer når jeg køber ind på coop eller nemlig... og sjovt nok kommer de oftere for tidligt i forhold til leveringstiden jeg har bestilt. Men hellere det end at vente længere på dem. 

Og jeg er vrissen som en gammel gnavpot og vil bare have at vinteren er forbi og vaccinationerne afviklet så verden kan åbne igen og os i risikogruppe kan se vores mennesker på normale vilkår igen. 

Men jeg holder ud mens jeg træder vande. Der er jo ingen ko på isen - bortset fra et par tusinde skøjteløbere. Lyngby sø ligner et hotspot i denne valentinsweekend. Forhåbentlig kommer alle tørskoet og usmittede i land igen. Men flot er det og de har det sikkert rigtig sjovt. Det har vi vist alle brug for! Forresten er Merkur sammen med Venus denne weekend, så det falder fint sammen med den glade stemning solen og frosten lægger op til.

Om præcis en uge er Merkur direkte igen, så kan vi samle op hvor vi slap, rette ryggen og få strømmen på dimserne til at fungere igen.

Det var bare det... nu vil jeg gnavpotte videre for mig selv.

En rigtig mchawi

Det er første juledag. Solen er fremme og himlen er  blå. Mejserne pisker fra gren til gren i ahornen udenfor vinduet. Det er en nydelse at overvære fuglenes fest. I går, mens jeg talte med min søster i telefonen, udbrød hun pludselig “en isfugl” – den fløj ret foran hende, som et blåt lyn… et sjældent syn. Hvor var hun heldig.

Jeg mærker hvordan juleklaustrofobien endelig har tabt en smule terræn. Sådan er det altid i dagene op til den 24. december og frem til nu den 25. Det strammer i kroppen. Ikke af forædelse, for det bruger jeg ikke, men af indeklemthed og at være et slags gidsel i decemberdramaet der udspiller sig år efter år efter år.  Nu har jeg børnebørn og skal sådan passe på ikke at overføre min julefobi til dem. Vi holder ikke juleaften sammen. Det er de andre bedsteforældres privilegium. Og de elsker det. Jeg er taknemmelig for at få lov til at være fri. Vi hygger på anden vis en anden dag i lidt mindre målestok. Engang i fordums tid blev jeg kaldt “nøjsom”, som en fejlfunktion jeg måtte arbejde på at rette. I dag er jeg nøjsom fordi det er sådan jeg bedst kan være i verden. Jeg bliver simpelthen syg af overstimulering og overflod.

Årets sidste uge bruger jeg til at opsummere året der er gået. Rydder op i papirer og billeder – der for det meste nu er digitale – og gør klar til et nyt årstal. Det giver anledning til refleksioner og et ekstra eftersyn på hvad jeg har lavet i årets løb og hvad jeg evt. vil ændre i året der kommer.  Ikke som forsæt, men som genstart.

Saturn og Jupiters konjunktion der kulminerede den 21. december, gav en pudsig reaktion: læsertallet på denne blog tog en himmelflugt. Aldrig har der været så mange besøgende på bloggen på så kort tid. Jeg tænkte at det var en fejl, en bot, en crawler. Men nu har det igen lagt sig til et mere normalt niveau. Søgningen og interessen for konjunktionen har været enorm.  Det er bestemt også en markant forandring som vil være mere eller mindre mærkbar alt efter husposition i fødselshoroskopet.

I mit tilfælde er det 8. hus der bliver aktiveret.  Det okkulte hus, det ubevidste hus, huset for det psykiske og uhåndgribelige. Jeg ser frem til at øge kontakten med de sider af tilværelsen som ikke umiddelbart er tilgængelige, at lytte indad – opad.  I Vandbæreren handler det om at slå hjernens og hjertets antenner ud og gøre sig modtagelig for hvad der måtte komme af informationer.  Ikke fra Google eller Facebook men fra et helt andet sted, uden brug af gadgets.
Hjertet? Ja, for vi skal også tage Løvens tegn i betragtning – Vandbærerens modpol – hjertets, Solens, hjemsted.

Allerede for mange år siden, slog jeg ind på mystikkens vej. Så tog livet en drejning og det trådte i baggrunden.  Jeg mistede ligesom kontakten og befandt mig mere i den konkrete, fysiske verden. Det skal jo også passes – men balancen tippede over og nu mærker jeg længslen efter fordybelsen igen.

For at fremme processen er jeg gået i gang med studere mystikere fra 1800tallet – Madame Blavatsky, Annie Besant og Alice Bailey.  Og for at det ikke blot bliver et privat  indadvendt projekt, så kommer der artikler i Horoskopbladet Stjernerne om disse tre pionerer indenfor mystik og teosofi i takt med mine studier om deres liv og lære.  Det stemmer godt med vandbærerenergien og 8. hus. Saturn ansporer til at studere flittigt, Jupiter hjælper til ved at skabe indsigt og forståelse. Det gamle skal støves af, fornyes, genaktiveres i den aktuelle tidsånd. Tiden vil vise om det lykkes.

Et særligt tegn på den nye energi kom for et par dage siden da en ung tanzanianer spurgte min niece om mig og min astrologi da vi havde talt om hans horoskop… han var interesseret i min alder…  aha, sagde han, så er hun en rigtig “mchawi”.  Det er swahili for “astrolog”, “magiker”, “heks”…  i sin helhed en person der har adgang til mystikken og magien. Det tog mit aktuelle tvivlersind til sig… i hvert fald er min årgang 1957 med mig.

Som med al astrologi, så er formålet at bruge den før den bruger mig… 8. hus kan også være udfordrende og angstprovokerende, men det agter jeg at imødegå ved at vende mig til mystikken og lade intuitionen og magien råde… lade min indre mchawi få den plads den tilkommer og huske at tvivlen er en ven, der forhindrer fundamentalisme og fanatisme… to begreber der også hører 8. hus til.

Solen har smeltet rimfrosten af tagene derude… det er tid at “lufte hunden” som jeg ikke har.

Glædelig første juledag.

 

Saturn er gået i Vandbæreren

Så kom dagen da Saturn endelig gik ind i Vandbæreren for at blive der de næste ca. tre år. Om et par dage følger Jupiter efter og efter yderligere et par dage, den 21. december 2020 hvor også Solen skifter tegn - til Stenbukken sjovt nok - og det er vintersolhverv, på den dag er Jupiter og Saturn i eksakt konjunktion og tillige i den tætteste deklination siden 1405, ja også siden 1226 hvor de stod på præcis samme sted og deklination som nu.

Det bliver flot. Som en kæmpestjerne lidt over horisonten mod sydvest, mest synlig omkring kl. 16.30. Hvis ikke det bliver forhindret af skydække. Jeg nåede lige at se planeterne i går, den 16. december da der åbnede sig et vindue mod himlen netop før solnedgang. Så kom skyerne igen.

En rigtig "Julestjerne" men ikke til en jul som vi kender det. Det er ligesom en opfordring til at tænke over hvad "jul" egentlig betyder, når det nu ikke kan blive den fest vi kender og elsker. Coronasmitten er høj og restriktionerne skrappe. Familier må finde andre veje til julehyggen og være få sammen i stedet for mange.

Jupiter og Saturn, ånd og fysik, går hånd i hånd ind i Vandbæreren og inviterer til at give lyset i hjertet plads og reflektere over hvem vi er og hvordan vi er det.

Den Store Jupiter-Saturn konjunktion

 

(Foto: Pete Lawrence, hentet på skyatnightmagazine.com)

 

Jeg ønsker mig til jul, en skyfri himmel og udsyn mod sydvest lige efter solnedgang, især den 21. december 2020. På dette tidspunkt sker der et astronomisk/astrologisk fænomen at Jupiter og Saturn, der begge vil være skiftet fra Stenbuk til Vandbærer, vil stå så tæt sammen at de vil se ud som et enkelt kæmpe lysende himmellegeme.

“Stjernen over Bethlehem”, kan have været sådan et fænomen.

Saturn og Jupiter står tæt sammen i et tegn ca. hvert 20. år. Det er der ikke noget specielt i – bortset fra de samfundsmæssige omvæltninger der omtrent finder sted i de intervaller. Stort eller småt. Her i 2020 må det siges at være en af de absolut større.

Det særlige i år er, at foruden at konjunktionen indleder en ny 200årig æra, med de tyveårige intervaller i lufttegn, mod hidtil i jordtegn, så befinder de to planeter sig i samme deklination, nemlig 20 grader syd. (det betyder at de står på samme punkt i himmelrummet, hvor planeterne ellers kan befinde sig enten nord eller syd for ekliptika og altså kun tilsyneladende danne konjunktionen der kun deler længdegrad… ok, slut med nørderiet.)

Det er 800 år siden, at planeterne har været på samme sted, samme grad, samme deklination. Nærmere betegnet den 5. marts 1226 klokken 4.40 (dansk tid).  Jeg har tjekket det med mit astrologiprogram, Solar Fire. (OPDATERING: der var også en konjunktion mellem Jupiter og Saturn i Vandbæreren i 1405 på 23 grader, og en tæt deklination på 14 grader,  men ikke helt så tæt som i 1226 og 2020… det er hvad man igen i nørdet fagsprog vil kalde flueknepperi)

1226 var året hvor Djengis Khan herskede i Mongoliet og året hvor Frans af Assisi døde. OG det var året hvor den norske Broder Robert skrev sagaen om Tristram ok Isodd…  Tristan og Isolde? (sakset fra Wikipedia og onthisday.com).

Men med udsigt til  evigtgrå decemberhimmel er chancerne små for at få det at se. Menmenmen – mirakler kan jo ske og det er jo juletid hvor forventningerne i forvejen er høje. (Nåh nej – måske ikke i år… pardon, jeg glemte lige restriktioner og lockdowns).  Måske er det just dette der skal være forventningen så, at få et glimt af det store himmelrum og den ene dobbeltplanets lysstyrke. Kig mod sydvest efter en strålende klar stjerne der ikke blinker.

Hvad det astrologisk betyder er svært at sige noget konkret om, men det er helt uden tvivl at der nok skal komme “Nye boller på suppen” – ja, måske en helt ny suppe. Det er jo i gang, vi ser det jo omkring os og i os. Ingenting er som det var – og bliver det heller ikke. Det nye normalt er begyndt. Det er måske tid at finde den indre mester og vejleder og ikke forlade sig på de ydre dogmer og doktriner der har hersket. Mit eget projekt i den henseende er studier i Teosofiens oprindelse og udvikling. Det kommer der nogle artikler om i Horoskopbladet Stjernerne i den kommende tid.

I stedet for at holde jul med familien (Sønnike har været udsat for smitte på arbejdet og er pt i isolation mens han venter på test med fire dages ventetid plus efterfølgende testsvar) så går jeg i studie- og skriveboble alt imens jeg spejder mod sydvest og sætter al energi ind på at få de tunge skyer til at sprede sig på det helt rigtige tidspunkt.

 

 

 

 

Mars i Vandbæreren må gøre det selv

Sex er godt. Sex er sundt. Siger Søren Brostrøm. De ord kommer til at gå over i historien.  Mars handler om drifter, aggression, assertion, at reagere udad, handle, erobre og have sex - driften til forplantning i ren form. Planeten ligger i dag 15 grader Vandbærer, altså halvvejs gennem tegnet og dermed i trigon til Venus i Tvillingerne som jeg beskrev i går.

Mars vi erobre Venus. Jeg taler ikke om Mand/Kvinde - det er en forsimpling. Men om at erobre kærligheden. Venus er på vej til at bremse op inden hun vil gå retrograd og bliver lidt langsommere som om hun afventer Mars' tilnærmelse, som aldrig kommer. Eller er det med vilje hun vil undgå det? Mens Venus trækker baglæns fra midten af Maj 2020, så er Mars spurtet videre på sit togt. Det bliver simpelthen ikke til noget i denne omgang.

Så må Mars finde på noget andet for at opfylde sit behov og hvad er vel et bedre tegn at gøre det i, end Vandbæreren - de alternative tiltags tegn.

Vandbæreren holder afstand helt af sig selv. Det med krammere og kindkys er ikke noget for det tegn. Det farver Mars' adfærd, der på en måde kan gå hen og blive til et "berøringspoliti" - ligesom vi har "sprogpoliti" eller "stilpoliti" osv. Du kender det sikkert godt - når nogen cykler gennem parken hvor det ikke er tilladt og du råber efter vedkommende om at stå af... så bliver du til "regelpoliti". Så Mars er helt optaget af det med at holde afstand.

Mars i Vandbæreren må gøre det med berøring selv - hvis der ikke er en fast partner (det sagde Søren også).  Der er jo masser af muligheder som ikke nødvendigvis handler om at have sex med nogen - eller sig selv:  Gå i brusebad (læste jeg i nyhederne) og en lidt kinky "brug din telefons vibration" - den synes jeg var lidt søgt. Jeg har en bedre ide: klap dig selv over hele kroppen fra tå til top. Du kan selvfølgelig ikke nå om på ryggen, men nå så langt du kan. gør det gerne et par gange. Mærk hvordan din hud får liv og farve. Og du giver dig selv et skud energi.

Mars går ud af Vandbæreren og i Fiskene den 14. maj, så der er god tid at øve selvberøring i.