Det er onsdag i dag og den femte dag hvor Danmark er i kollektiv karantæne. En karantæne der over ugen er blevet skærpet dag for dag. Her er umanerligt stille. Ingen børn i Steinerbørnehaven udenfor mine vinduer. Ingen døre der smækker i opgangen tidlig morgen og sen eftermiddag.
Det er ok at gå en tur i frisk luft, bare vi holder afstand, har vi hørt. Jeg var en tur nede ved søen for et par dage siden – og da var der mange ude at gå. Det føltes ikke så godt, det var lidt for tæt på en smal sti.
Jeg kan se stien til søen fra mit vindue – og i dag har jeg ikke set nogen gå derned. Nu har Margrethe jo også løftet en skrap pegefinger – og det har virket, tror jeg. Det virkede på mig (det gjorde Frederiksens pegefinger nu også, og Heunickes og Brostrøms).
Mit helt private held er, at jeg er vant til at være alene og holder af at nørde med mine sysler. Jeg er pensionist og er ikke i økonomisk klemme. Endnu. Der kan jo komme en dag hvor pensioner og dagpenge skal nedsættes for at undgå en statsbankerot… ingen kan være sikker på noget. Uranus er på vej gennem Tyren og der vil ganske givet komme tiltag og ændringer på den økonomiske front generelt, som vi ikke kan se endnu.
Det er jo godt og nødvendigt, at vi skal holde fysisk afstand til hinanden og kun har kontakt gennem digitale kanaler. Men det kan, selv for en indadvendt type som mig, også blive lidt stramt i længden når yogahold og træningscenter med den kontakt vi hver uge har der, er lukket, foruden samvær med familie og venner. For ikke at tale om traveturene ude i området. Jeg kunne måske godt gå en tidlig morgentur. Men jeg gør det ikke, for det er sikkert ikke kun mig der tænker at jeg kan da liiiige liste en runde i parken. Jeg overlader pladsen til hundelufterne og går ned og køber ind når det bliver nødvendigt… eller bedre – bestiller online med de begrænsninger det så også kan have.
Men hvad med det psykiske velbefindende? Hvordan håndtere frygten for den sygdom der fejer over kloden og undgå isolationspip?
Hvad gør jeg selv?
- Holder mig orienteret om situationen og udviklingen på need-to-knowbasis.
- Skriver dagbog (og blog). At skrive er god terapi og giver luft mellem tankerne og kan senere tjene til historisk dokumentation på hvordan vi gennemlevede krisen.
- Sørger for at være synlig (på sociale medier) og i kontakt med nogen hver dag. Næsten.
- Bevæger mig så meget som muligt på mine 60 m2. Også på yogamåtten (men motivationen kan skride som den jo ofte gør når det kun foregår hjemme).
- Holder mig soigneret som om jeg skulle ud – hver dag.
- Spiser ordentligt, som jeg plejer, og får et glas rødvin om aftenen (eller to).
- Øver mig i digital tegning på ipad med pen – det er et fantastisk afslappende redskab der kun kræver de to ting og selvfølgelig strøm. Inspirationen kommer fra en cornerudstilling for nogle måneder siden – det var Lars Heibergs digitaltegninger jeg faldt for. Tjek ham ud. Jeg lægger ind i mellem tegninger op på instagram som kan følges åbent på @artbyrefshauge.
- Og så alt det gammeldags – læse eller høre lydbog, musik, film, det er godt til at finde afveksling med. Og skråle med på Phillip Fabers morgensang (DR1 kl. 9 hver morgen) for at holde stemmen i gang også.
Og så er der jo astrologien. Det kan jeg også fortabe mig i, men af en eller anden grund har jeg for tiden lidt svært ved at samle mig om det. Som om min hjerne er lidt tåget og ufokuseret og ikke kan holde koncentrationen om fagtekster. Det bliver kun til korte bemærkninger om tidens aktuelle aspekter (det kan du læse om i de to forrige indlæg).
Vi er alle i samme båd og jeg håber at vi kommer nogenlunde helskindet igennem denne alvorlige situation og stadig finder plads til humor og komik, så vi kan holde knivene i skuffen skarpe.
