Overskriften antyder et ønske, et mål, en proces.
Jeg har glemt hvordan det er at fordybe sig i noget. At forsvinde ind i et gøremål, en opgave, en bog, et skriv. At skrive forudsætter evnen til fordybelse; til at lade baggrunden blive – ja, baggrund – og få kontakten etableret til den smalle sprække, hvor den indre strøm kan flyde ud. Det er svært at finde ordene, sammenhængene. Hvad vil jeg egentlig? Hvor er jeg på vej hen – til eller fra?
I flere måneder har jeg levet med noget der ligner eftervirkninger af en hjernerystelse. Men jeg har ikke slået hovedet. Jeg har bare haft for meget om ørerne i en kort periode i sommer og det føles på samme måde. Dagene går med at holde fast i rutiner og huske hvad det er jeg nu skal. Jeg er bange for demens og alzheimers – men det har jeg ikke. Jeg kan godt finde ud af hvor jeg, hvem jeg er og genkende familien. Men frygten er tilstede og forstærkes hver gang jeg rammer stressmuren. Der skal mindre og mindre til før det sker. Det er også skræmmende.
Og kuren er? At genoptræne fordybelsen, som er så vigtig men lige nu så fraværende. Det er, som Manu Sareen skriver i sin bog om ADHD, som at have en popcornhjerne. Tankerne popper hele tiden op og “tvinger” mig til at handle på dem -hente dit og gøre dat. Oftest småting der sagtens kan vente eller helt undlades – og det er det jeg skal øve mig i. At undlade. Der skal trænes ro i hovedet! Gøre det nødvendige der ligge lige for. Intet andet.
Jeg er efterhånden blevet allergisk overfor de “mindfulnessøvelser” der florerer på forskellige medier, ofte som playlister. Som om det kan gøre en forskel at have en playliste med noget der helst skulle føre til ro og samling. Den ene velmenende øvelse afløser den anden i en lind strøm. Men der er kun brug for EN øvelse. Og den skal gentages hver eneste dag.
Derfor har jeg fundet en gammel cd frem, som jeg fik for over tyve år siden af en healer i Odense. Det var før streaming gik amok. Den består af 50 minutters musik, som ikke irriterer. Der er ingen tale, blot en mild strøm af harmoniske lyde skabt på et keyboard – uden pipfugle, syngeskåle eller vindklokker. Og så er den ikke en del af mainstreammarkedet. Den har ingen titel og kan ikke købes nogen steder. Alene det, at den ikke bare kan downloades er allerede et skridt på vejen. Jeg bliver bare mere syg af at lade mig suge ind i det enorme overflow internettet har bragt med sig.
Astrologisk set giver det mening at have det som jeg har det i øjeblikket, med Neptun i transit over MC og Pluto i transit over Descendant. Det er en komplet ombygning og jeg må også indse/erkende, at jeg også er i fuld gang med den tredje alder – det bliver “as good as it gets” og så ikke mere… alderen tager sin luns og det kan ingen gøre noget ved.
Målet er at komme tilbage til en tilstand af ro og evne til fordybelse. Processen er i gang. Ting Tager Tid og det er helt ok.
