Viser opslag med etiketten vægt. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten vægt. Vis alle opslag

05 maj 2020

Månen i fællesskabets tegn

Månen er i Vægten i disse dage mens vi fejrer friheden, besættelsens ophør i 1945. Altimens vi er i lockdown med restriktioner om fysisk kontakt med hinanden. Noget af et paradoks. 

Det interessante er, at Månen nu, i dagene den 4.-5. Maj ligger præcis midt i dyrekredsens tomme halvdel. Det er ligesom en kusk der holder hestene i tømmerne eller et kobbel slædehunde..

Månen, i mundan astrologi, symboliserer folket, folkestemningen. Den står alene i den ene side af cirklen og følger, nærmest længselsfuldt, hvad der foregår på den anden side. Måneknuderne danner ligesom en skærm der adskiller halvdelene. 

Fejringen af frihedsdagen er noget vi kigger på mere end deltager i. Vi ser billeder af dronning og statsminister alene i Mindelunden ære de faldne. Et direkte program fra en indergård på Nørrebro med meget få medvirkende og frysende publikum på egne altaner skaber en illusion af fælles fest i en times tid. Så går vi ind igen. Tænder lys i vinduet. Slukker dem - og går i seng. 

Månen i Vægten søger harmonien og romantikken i fællesskabet, men det er flygtigt, for den er hurtigt videre. I morgen, den 6. Maj om formiddagen, er det Skorpionen det gælder. Og det er en helt anden historie.