Forandringernes Pluto - og noget om generation Alfa

 

Et halvt år er gået siden jeg har nærmet mig bloggen her. En hel vinter. Og nu er det marts. Det slår mig hvert år kort før jævndøgn den 21.3. at Solen har været igennem Fiskenes tegn. Det er en periode hvor jeg lukker ned og gemmer mig mere end ellers - med det resultat at trangen til at komme ud når April nærmer sig er enorm. Ikke bare ud med traveskoene, men også at give lyd i det hele taget. Det kan blive sådan at jeg lukker for min fødselsdato på facebook, så ingen opdager den - for så at åbne den igen en uge før. Jeg vil da ikke gå glip af hyggelige hilsner jeg ellers ikke havde fået. Det skal dog siges at fødselsdag sammen med mine unger er vigtigst nu hvor jeg pludselig har tre børnebørn. Det er nogle herlige piger som jeg elsker - men det har også krævet en del tilvænning for en eremit som mig pludselig at være Farmor.

Der sker store ting i verden i øjeblikket. Det behøver jeg vist ikke at  gøre opmærksom på. Astrologisk giver det fuldkommen mening eftersom Pluto har bevæget sig gennem Stenbukken med kvadrat til Uranus og en konjunktion tilbage i januar 2020 med Saturn og Jupiter - der har jo ikke været stille siden (bortset fra stilheden under coronanedlukningerne). Men som jeg før har sagt, så er de omvæltninger vi ser i samfundet, og verden, væsentlige og varige. Og for de yngre generationers skyld vil jeg sige at vi har prøvet det før og er kommet igennem.

Pluto går i Vandbæreren den 23. marts 2023 - netop som Ukraine har fået kampfly doneret fra flere lande. Vandbæreren er et lufttegn - derfor fly. Til gengæld har Saturn forladt Vandbæreren og er nu i Fiskene, hvor det er muligt at der skal samles op på alt det som er skadet. Der skal repareres - ikke mindst åndeligt. Der skal helbredes og bygges op. Utopier og idealisme skal afløses af pragmatiske og konkrete løsninger på de problemer som krig og miljø/klimaspørgsmål rejser. Her i DK diskuteres niveauet for velfærd - hvordan der kan skæres og der vil blive skåret. Vi skal smøge ærmerne lidt mere op selv, for at det skal glide nogenlunde gelinde i det vi kalder "velfærdsfag". Der kommer ingen "Mor" og rydder op efter dig. Det er i hvert fald det som der lægges op til med Saturn, ansvarsplaneten, i Fiskene. Festen er forbi for denne gang og nu skal der gøres rent... ligesom.

Mine tre børnebørn, født i hhv. 2017, 2020 og 2023 er den såkaldte generation Alfa. Vi er simpelthen startet forfra med det græske alfabet efter generationerne "boomer", X, Y (millenials) og Z. OG jeg aner ikke hvor jeg har den viden fra... bortset fra en artikel i Berlingske fra 2016 af nogle fremtidsforskere - altså ikke noget astrologisk i sig selv.  Jeg fandt en illustration et sted på internettet, så hvis jeg overtræder nogens copyright så sig til:

Generation Alfa er dem med Pluto i Stenbukken. Dvs fra ca. 2008 og til ca. 2025. Jeg kalder dem for fremtidsmennesker.  Det jeg oplever er, at de er ualmindeligt kvikke og hurtige til at opfatte og forstå hvad der foregår omkring dem. Det er dem, der bliver voksne mens Pluto er i Vandbæreren i de næste tyve år. Det vil være dem der udvikler alt det nye som vi gamle ronkedorer har formøblet i de seneste 100 år... og her vil jeg skynde mig at sige undskyld på min generations vegne. Vi kunne have gjort det bedre, men var altså ikke klogere.

I den astrologiske verden er der også forandringer i gang. Horoskopbladet Stjernerne er ophørt som det papirblad vi har kendt siden 1956. Nu overgår det til yngre kræfter og kun online. Jeg skrev en række artikler i perioden 2016-21 og for at de ikke skal blive helt glemt, vil de blive tilgængelige her på min blog efterhånden som jeg får lagt dem op og linket til dem. Så kan du gå ind på siden "Artikler" og finde dem. En del af dem er tilgængelige nu.

Jeg ved ikke om jeg kommer til at skrive flere artikler som sådan. Siden jeg afleverede den sidste, om Friedrich Nietzsche, har jeg ikke beskæftiget mig med astrologi på et dybere plan. Altså to års pause måtte der til efter ham. Nu begynder det måske at spire lidt igen. Jeg vil lade det gro vildt som det vil. 

Det var ordene fra mig denne søndag den 19. marts hvor mit yngste barnebarn er præcis en måned gammel. Det er fedt at være Farmor.

 

Kriser og kartoffelkager

 

Jeg sagde det allerede i 2018 i en podcast, “lyden af et bedre liv” med Mannah Guldager: 

 Der kommer i løbet af 2020 og fremefter, en krise af en størrelsesorden som dengang Berlinmuren faldt og Sovjetunionen og jerntæppet gik i opløsning.  Men hvordan den krise ville udspille sig, kunne jeg naturligvis ikke forudse.  Sådan er det med astrologi. Man kan se meget, men ikke det hele og slet ikke de konkrete hændelser.

Det er lige der vi er nu. Verdenskrise ( i hvert fald i den vestlige verden) for jeg ved ikke hvilken gang i min levetid (65  år).

Hvad har der været?

Cubakrisen i 1962 – russerne ville placere atommissiler på Cuba og listede med deres ubåde rundt om østaten. I sidste øjeblik før Kennedy trykkede på katastrofeknappen, fik russerne gudskelov kolde fødder og vendte om. Vi boede i et politisk brændpunkt – Berlin. Jeg var et barn. Mine forældre bed negle.

Oliekrisen 1973-74 – dengang var der bøvl med de arabiske olieproducenter. Det var en kold tid. Jeg var teenager. Gik på ungdomshøjskole hvor vi klædte os på med tykke sokker, islændersweatre, dyner, tæpper.  Og os der blev på skolen i weekenden rykkede sammen i pejsestuen foran ilden og den store gryde med varm te. Og der var fedtemadder med salt.  Om søndagen måtte man ikke køre bil. Der var isvinter, men vi led ingen nød.

1980ernes “stjernekrigsprojekt” (ja, den første Star Warsfilm (episode 4) var lige udkommet).  Præsident Reagan (så vidt jeg husker) havde til hensigt at få eventuel krig flyttet ud i rummet og lettere adgang pr satellit til at ramme strategiske mål. Atomkrigsfrygten hang igen over os alle og vores statsminister, Poul Schlüter (konservativ) indførte “kartoffelkur” og spareplaner. Der var rentestigninger og inflation. Alt var dyrt og alle skulle spare. men det gik jo. Jeg husker ikke nogen nød der heller.  Bortset fra at min studiegæld (der dengang var statsgaranterede banklån) voksede ud af proportioner helt af sig selv…

Så kom 1989 – 1991 hvor Europas landegrænser blev flyttet som brikker i et puslespil. Nye statsledere kom til og alting – set fra vores vestlige vinkel – så lyst ud for fremtiden. Fred og fordragelighed. Revolutionerne var fredelige og forvirrede.  Jeg tudede da jeg så i nyhederne den 9. november 1989, hvordan det første modul af berlinmuren blev væltet… min barndomsby var befriet. Alt var godt. Eller var det? Østtyskerne måtte se deres trygge socialistiske eksperimentalstat falde fra hinanden og indgå i en kapitalistisk markedsøkonomi der sendte mange til tiggerstaven. Så rosenrødt var det ikke at blive befriet.

Og nu har vi haft 30 år med relativ ro på vores breddegrader, før det hele bliver væltet af en gal despot der vil tilbage til de “gode gamle dage” med Katarina den Store, Ivan den Grusomme, Peter den store… og i hvert fald tilbage til Stalin… og gerne have kontrol med Østersøen? In your dreams…

Nu er to store gasledninger ud for Bornholm  blevet gennemhullet af endnu ukendte gerningspersoner. Det er rykket tæt på nu. Men er jo intet mod de tusinder af mennesker på flugt fra krig og midt i den.  Jeg kan næsten ikke overskue astrologien i det, men kan dog sige, at Uranus og Saturn i kvadrat for nu tredje gang på halvandet år, er ved at sparke de sidste gnister ud af det problematiske planetariske møde og ser ud til at gøre det med eftertryk.

Saturn, der repræsenterer den gamle konservative verdensorden, er stadig i clinch med Uranus, den nye verdensorden (hvad det så end er). Pluto, som har mange tillægsord som undergravende, forvandlende, afslørende og tilslørende,  hemmeligholdelse, tabuiserende, undergrunden, brændstoffer, atomkraft osv. synger på sidste vers i Stenbukken og slår sine sidste slag der.

 

Det er de tre planeter især der er på spil i disse år og som giver sved på panden indtil 2025 hvor Pluto har fuldført sin mission i Stenbukken (stater og statsledelse bl.a.) og endeligt bevæger sig ind i nyt territorium i Vandbæreren.

Vandbæreren er et såkaldt humanistisk tegn og det kan forlede en til at tro at så bliver alt godt. Det tror jeg nu ikke. Der bliver meget nyt at vænne sig til. En ting vi jeg dog tro, er en større ændring som allerede er på vej  og det er hvilke energikilder vi kommer til at benytte os af.  Ikke mere olie, kul og gas – som hører Stenbukken til – men mere sol, vind, vand og biomasse og muligvis andre energikilder vi endnu har til gode at opdage eller opfinde.  Men det vil også være mere ustabilt, fordi Vandbæreren er “styret” af Uranus, som er ustabil. Vi må belave os på at energi er en mere flygtig størrelse og at der skal mere planlægning til i hverdagen.  Jeg ser det her på mikroplan, hvordan vi indretter os i husholdningerne med opvarmning, afkøling, madlavning og kommunikationsmidlerne pc, telefoner, biler og hvad vi ellers bruger elektricitet til. Alt skal have strøm og det skal komme et sted fra. Det nye er at intet er givet eller automatisk. I hvert fald for en tid, indtil der kommer så meget styr på teknologierne at det vil blive hverdag. Det kommer nok til at tage en 10 års tid endnu, for vi skal lige have Uranus igennem Tvillingernes tegn hvor vi vil lære en hel del nyt… forskningen vil bruge mange kræfter på at eksperimentere med alternative energikilder helt frem til 2032,  er mit bud. Til den tid er jeg en gammel dame – og håber at være her til opleve det.

Hvornår ender det, spørger du nok?
I de kommende år, altså 2023-25, vil de store langsomme planeter begynde efter tur at skifte tegn. Det vil være en turbulent tid og jeg kan ikke forudsige en afslutning som sådan. Det er en lang proces med omstillinger, fremskridt og tilbageskridt, inden der forhåbentlig kommer en afklaring af de politiske forhold og hvordan vores hverdag ser ud. Lige nu er det højspændt fordi Uranus og Saturn er i et tæt (se grafen) kvadrat for sidste gang,  inden det løsner sig igen her i løbet af vinteren. I marts 2023 vil Saturn gå i Fiskene, Pluto i Vandbæreren. Nogen forløsning vil der være og en retning vise sig.

Det bliver for de fleste af os en stram vinter hvor det nok er klogt at udvise rettidig omhu. Jeg er selv i fuld gang med at strikke, sørger for at have alternative lyskilder og henlægger mit strømforbrug til de billigste tidspunkter så godt det går.  Om natten er routeren slukket (den kan faktisk ses på strøm-appen) og laver varm mad klokken 14 hvor det som regel er billigere ( jeg ved godt at ikke alle kan det. Det er mit og andre hjemmegåendes privilegium). Jeg har anskaffet en powerbank med solceller – så er der dog strøm til telefonen hvis elnettet slukkes af og til, som energistyrelsen har advaret om. Jeg tænker at det nok skal gå og der kan gå sport i at ændre vaner og adfærd.

Det er ikke kun et spørgsmål om min egen økonomi når jeg gør hvad jeg kan i min mikroverden – det er også et spørgsmål om “medborgersind”… nogle kalder det samfundssind, men jeg kan bedre lide H.C.Ørsteds gamle ord, der bedre beskriver at vi tager hensyn til hinanden og deler ressourcerne som bedst vi kan.

På den ene side, er kriser svære. For nogle mere end for andre. Der skal omprioriteres og gentænkes. På den anden side, er det også en skærpelse af opmærksomheden på de ting vi tager for givet. Men der er ikke noget der er givet. Vi er så privilegerede i den vestlige verden at det kan være svært at skalere ned. Men det er ikke umuligt og kan endda åbne nye, bæredygtige, veje til et godt liv.

En lille anekdote fra virkeligheden:

Hos den lokale bager i går. Købte en kartoffelkage og en pose småkager. 84 kroner. Ja, sagde den unge kvinde bag disken, næppe over 20 år gammel.  Alt er steget. Undtagen indtægten, sagde jeg.  Ja, svarede hun, men så må lønnen jo også stige. Nejnejnej – udbrød jeg spontant – for så skal bageren sætte priserne yderligere op for at dække din løn og så stiger priserne igen og du skal have mere i løn… og så stiger priserne… og din løn stiger… og og og… Sådan er det med inflation, belærte jeg dette unge menneske. Det er skruen uden ende. Vejen til at stoppe inflation er at bremse lønstigninger og bremse forbrug og det er derfor regeringen ikke bare kan poste hjælpepakker og checks ud eller sætte afgifter ned ad libitum, så vi kan bruge løs som vi plejer.

Det var så lige en minilektion i lommenationaløkonomi for et ungt menneske født omkring år 2000 der aldrig har oplevet noget lignende som det der foregår lige nu.  Fortrøstningsfuldt afsluttede jeg handlen med et:  vi er kommet igennem kriser før. Det gør vi også nu og så smilede vi til hinanden og ønskede god dag.

Det var i øvrigt en formidabel kartoffelkage (min yndlings) og de bedste havresmåkager i byen. Og nej – det var ikke “Lagkagehusets”!

 oooOOOooo

Den omtalte podcast kan du finde der hvor du normalt hører podcast og på youtube. Den hedder Lyden af et bedre liv, episode #87, Astrologisk Prognose. Udgivet 3. september 2018

Så kom vi om på den anden side

Det er Januar og for mig er det en befrielse af være færdig med december og hele det cirkus der følger med i form af glimmerkitsch, dårlige amerikanske sødsuppefilm, for fed og for meget mad. Ja, jeg kunne jo bare lade det være. Og det gør jeg også. Men hele stemningen omkring jul og nytår slår mig på en eller anden måde ud og stressniveauet er højt. Min familie har heldigvis accepteret at jeg helst vil være for mig selv juleaften nu hvor familien er vokset – jeg magter det nemlig ikke. Så ses vi bare en anden dag og ungerne skal nok få deres julegaver fra farmor. Som jeg har anskaffet i oktober.  For ikke at blive suget ind i decembers hektiske travlhed. I  Hovedgadens glitrende butikker. Og et overbelastet postvæsen.

Hvilken fred det giver, at kunne sige velkommen Januar og 2022. Og lade være med at beslutte at lægge livet om. Det holder jo alligevel ikke. Alt er som det plejer.

 

Alt? Nej. Og nu bliver det astrologisk.

Måneknuderne har skiftet tegn, fra Tvilling/Skytte til Tyr/Skorpion.
Venus er retrograd indtil 29. januar og danser med Pluto i ugevis.
Jupiter er gået i Fiskene hvor den også har hjemme.
Uranus i Tyren ændrer retning og går direkte den 18. Januar – hvilket vil føre til et sidste (i denne omgang) kvadrataspekt til Saturn i Vandbæreren i efteråret 2022.

Jeg ved det godt. Det er sort snak for de fleste. Det kræver en forklaring. Lad mig forsøge.

Måneknuderne er to punkter overfor hinanden der angiver hvor Sol og Måne krydser baner og når der er nymåne og fuldmåne i nærheden af dem, så har vi hel eller delvis formørkelse af enten Sol eller Måne. Det finder i det næste halvandet år sted i Tyr og Skorpion, mod de forrige 18 måneder i Tvilling/Skytte. Forskellen er, at Tvilling og Skytte er Luft- og Ildtegn, hvor Tyr og Skorpion er Jord- og Vandtegn. Altså en mærkbar kvalitetsforskel, om jeg så må sige. (ikke som dårligere eller bedre kvalitet – bare anderledes). Tvilling/Skytteperioden fra Maj 2020 og til nu har været en noget hektisk periode med store retssager, forskning og afprøvning af ny viden, lockdown og åbning og  lockdown igen… osvosv.  Til forskel for det,  kommer der mere stabilitet, fordybelse og længsel efter ro ind i billedet i det næste halvandet års tid, som en art baggrundstæppe i tiden. Vi vil gerne have at tingene er lidt mere forudsigelige og slippe for den evige usikkerhed som corona indtil nu har givet.

(For god ordens skyld vil jeg lige indskyde, at der her er tale om den såkaldt “gennemsnitlige måneknude” der er konstant retrograd, hvorimod “sand måneknude” er mere “wobbly” og både bevæger sig direkte og retrograd i korte intervaller. Den sande måneknude skifter først tegn den 18. januar 2022).

Venus er normalt i konjunktion med Pluto en gang om året og forholdsvis hurtigt forbigående. Men denne gang er det lidt anderledes, idet Venus går retrograd (tilsyneladende baglæns) – som den kun gør hvert andet år. Og den retrograde bevægelse finder sted hen over Pluto sidst i Stenbukken.
Venus har at gøre med værdier, skønhed, kunst, penge, kvinder og kærlighed (jeg kunne nu godt tænke mig at sætte “kærlighed” i gåseøjne, for i virkeligheden handler det mere om romantik som ikke nødvendigvis har meget med kærlighed at gøre). Okay – når Venus og Pluto kommer sammen så kan det blive grimt, beskidt, undertrykkende – og afslørende. Hvis Pluto insisterer på at skjule sit magtbehov overfor Venus, så er det ligesom at ville holde en oppustet badebold under vand. Før eller siden slipper kræfterne op og bolden kommer til overfladen. Tag det som et billede på undertrykkelse der ikke længere kan holdes skjult. De indledende tegn har allerede vist sig som #metoo og hvad det har ført med sig. Og pengene – der vil næsten stensikkert komme noget frem om penge og misbrug af dem. På statsligt niveau (vi er jo i Stenbukken her, som har med stater at gøre). Det er også muligt at det kommer til at handle om bankerne – med Måneknuden i Tyren som er Venus’ tegn er det absolut en mulighed. Mon der kommer en afklaring om bankernes grådighed – negative renter f.eks.,  som det er ved at blive undersøgt lovligheden af – hvis jeg har forstået erhvervsministeren rigtigt? Hvis bankerne skal betale de penge tilbage de har taget i negativ rente – så kommer der nok nogle krak.

Hvad har vi mere? Jo, Jupiter i Fiskene. Her er den store, heldige overflodsplanet på hjemmebane sammen med Neptun – dens åndelige bror. ja, åndelig er måske kodeordet her. En søgen mod noget større end det fysiske. En opblomstring af religiøsitet og spiritualitet som modsvar til en højteknologisk verden (Jupiter i Vandbæreren gennem 2021) og en verden besat af spiritualitet som business. Der er også hele coronafænomenet der har drevet os hjem i isolation og henvist os til os selv hvor nogle har opdaget at det faktisk er fedt at arbejde hjemme – mindre ræs, mere ro. Det kan også være en ansats til større medfølelse med andre mennesker på den gode  note – eksempelvis dem der sejler over vand for at finde det bedre liv de drømmer om -og som de er blevet forført til at tro på. På den mindre gode note kan det også  blive en omgang sentimentalitet og øllebrødsbarmhjertighed der ikke gavner andre end ens eget ego… ja der er pro og kontra for selv de bedste planeter med godt ry. Med Jupiter i Fiskene – som er modpolen til Jomfruen – er det også værd at holde øje med dogmatisk fanatisme indenfor et hvilket som helst område – fra religion over kostråd til politisk korrekthed –  som meget vel kan kamme over i det kommende år. Jupiter går i Vædderen fra 12. maj til 29. oktober 2022, vender så tilbage til Fiskene indtil midten af december 2022 for derefter at indtræde i Vædderen igen. Det bliver i jupitersk optik et noget broget år – fra vand til ild, tilbage til vand og så til ild igen… oversvømmelse, brand, oversvømmelse, brand… klimaet skal nok gøre opmærksom på sig selv.

Og nu til Saturn og Uranus. De to modsætninger der har været i clinch med hinanden siden februar 2021. Der er tre toppunkter hvor aspektet er stærkest (grafen herunder er sakset fra The Astrology Podcast der har det fra archetypalexplorer.com og illusterer Saturn og Uranus’ højdepunkter):

Februar 2021 – hvor vi havde total lockdown i samfundet. Hvor man kunne sige at restriktionsplaneten Saturn havde overtaget.
Juni 2021 – hvor restriktionerne blev ophævet og friheden var som når kvæg kommer på græs efter en lang vinter – det var oprørs- og frihedsplaneten Uranus der fik serveretten.
Oktober 2021 – hvor coronabæstet igen gav sig til at vise tænder – tiltagende i efterårsmånederne hvor vi har haft en mindre restriktiv lockdown (saturn) og opfordringer til at blive vaccineret igenigen for at kunne bevare samfundet så åbent og frit (uranus) som muligt – kulminerende i december 2021.

Aspektet klinger langsomt af igen i løbet af januar-februar 2022, så vi får nok næsten fuld frihed igen i forårs- og sommerperioden og der er fra sundhedsmyndigheders og forskeres side tegn på at virusen som vi har kendt den vil lægge sig og blive en kraftig forkølelse og ikke det ødelæggende monster vi har set.

MEN. Vi er slet ikke færdige. Fordi i efteråret 2022, nærmere bestemt september-oktober – hvad sker der så? Jo!  Saturn og Uranus krydser klinger en gang til og kan meget vel lægge dele af julehyggen ned for tredje gang. Lad os håbe at det ikke igen kommer bag på beslutningstagerne…

Såvidt Saturn, Uranus og virus. Men der er jo også en helt anden dimension i det her. Nemlig hvad det har gjort ved os mennesker og vores samfund. Hvis du længes efter at vende tilbage til tiden før corona, altså helt tilbage til 2019… så længes du nok forgæves. De to-tre år som pandemien har herset rundt med os har uden tvivl sat varige spor i forhold til infrastruktur og den måde samfund, og ikke bare vores i Danmark,  er indrettet på. Kort og klicheagtigt, så skal det gamle vige og gøre plads for det nye. Det er nemlig det, der er Saturns og Uranus’ egentlige ærinde. Virusen er ligesom bare motoren der sætter det i gang. Et godt eksempel er Frederiksberg, kommunen midt i København, der traditionelt er konservativ,  men som nu efter en menneskealder eller to har fået en socialdemokratisk borgmester. Ikke fordi S er specielt nye eller fornyende, men fordi det er en mærkbar fornyelse for Frederiksberg kommune.

Jeg stopper her. Astrologi er et vanvittig stort sted og verden er et vanvittig komplekst sted. At forsøge at koble det hele sammen er rent vanvid. Men små nedslag i synkroniciteterne der finder sted i forholdet mellem himmel og jord er stadig fascinerende. Især i bakspejlet. Der er stor wow-effekt i at opdage når noget der foregår ude i planetsfæren rent faktisk har symbolsk sammenhæng med hændelser og psyke hos os mennesker. Så bliver livet bare lidt større og lidt mere eventyrligt, forunderligt og mærkeligt.

Og spørgsmålet om hvorfor vi (mennesker) overhovedet er her, forbliver herligt ubesvaret.

 

 

 

 

 

 

 

 

En rigtig mchawi

Det er første juledag. Solen er fremme og himlen er  blå. Mejserne pisker fra gren til gren i ahornen udenfor vinduet. Det er en nydelse at overvære fuglenes fest. I går, mens jeg talte med min søster i telefonen, udbrød hun pludselig “en isfugl” – den fløj ret foran hende, som et blåt lyn… et sjældent syn. Hvor var hun heldig.

Jeg mærker hvordan juleklaustrofobien endelig har tabt en smule terræn. Sådan er det altid i dagene op til den 24. december og frem til nu den 25. Det strammer i kroppen. Ikke af forædelse, for det bruger jeg ikke, men af indeklemthed og at være et slags gidsel i decemberdramaet der udspiller sig år efter år efter år.  Nu har jeg børnebørn og skal sådan passe på ikke at overføre min julefobi til dem. Vi holder ikke juleaften sammen. Det er de andre bedsteforældres privilegium. Og de elsker det. Jeg er taknemmelig for at få lov til at være fri. Vi hygger på anden vis en anden dag i lidt mindre målestok. Engang i fordums tid blev jeg kaldt “nøjsom”, som en fejlfunktion jeg måtte arbejde på at rette. I dag er jeg nøjsom fordi det er sådan jeg bedst kan være i verden. Jeg bliver simpelthen syg af overstimulering og overflod.

Årets sidste uge bruger jeg til at opsummere året der er gået. Rydder op i papirer og billeder – der for det meste nu er digitale – og gør klar til et nyt årstal. Det giver anledning til refleksioner og et ekstra eftersyn på hvad jeg har lavet i årets løb og hvad jeg evt. vil ændre i året der kommer.  Ikke som forsæt, men som genstart.

Saturn og Jupiters konjunktion der kulminerede den 21. december, gav en pudsig reaktion: læsertallet på denne blog tog en himmelflugt. Aldrig har der været så mange besøgende på bloggen på så kort tid. Jeg tænkte at det var en fejl, en bot, en crawler. Men nu har det igen lagt sig til et mere normalt niveau. Søgningen og interessen for konjunktionen har været enorm.  Det er bestemt også en markant forandring som vil være mere eller mindre mærkbar alt efter husposition i fødselshoroskopet.

I mit tilfælde er det 8. hus der bliver aktiveret.  Det okkulte hus, det ubevidste hus, huset for det psykiske og uhåndgribelige. Jeg ser frem til at øge kontakten med de sider af tilværelsen som ikke umiddelbart er tilgængelige, at lytte indad – opad.  I Vandbæreren handler det om at slå hjernens og hjertets antenner ud og gøre sig modtagelig for hvad der måtte komme af informationer.  Ikke fra Google eller Facebook men fra et helt andet sted, uden brug af gadgets.
Hjertet? Ja, for vi skal også tage Løvens tegn i betragtning – Vandbærerens modpol – hjertets, Solens, hjemsted.

Allerede for mange år siden, slog jeg ind på mystikkens vej. Så tog livet en drejning og det trådte i baggrunden.  Jeg mistede ligesom kontakten og befandt mig mere i den konkrete, fysiske verden. Det skal jo også passes – men balancen tippede over og nu mærker jeg længslen efter fordybelsen igen.

For at fremme processen er jeg gået i gang med studere mystikere fra 1800tallet – Madame Blavatsky, Annie Besant og Alice Bailey.  Og for at det ikke blot bliver et privat  indadvendt projekt, så kommer der artikler i Horoskopbladet Stjernerne om disse tre pionerer indenfor mystik og teosofi i takt med mine studier om deres liv og lære.  Det stemmer godt med vandbærerenergien og 8. hus. Saturn ansporer til at studere flittigt, Jupiter hjælper til ved at skabe indsigt og forståelse. Det gamle skal støves af, fornyes, genaktiveres i den aktuelle tidsånd. Tiden vil vise om det lykkes.

Et særligt tegn på den nye energi kom for et par dage siden da en ung tanzanianer spurgte min niece om mig og min astrologi da vi havde talt om hans horoskop… han var interesseret i min alder…  aha, sagde han, så er hun en rigtig “mchawi”.  Det er swahili for “astrolog”, “magiker”, “heks”…  i sin helhed en person der har adgang til mystikken og magien. Det tog mit aktuelle tvivlersind til sig… i hvert fald er min årgang 1957 med mig.

Som med al astrologi, så er formålet at bruge den før den bruger mig… 8. hus kan også være udfordrende og angstprovokerende, men det agter jeg at imødegå ved at vende mig til mystikken og lade intuitionen og magien råde… lade min indre mchawi få den plads den tilkommer og huske at tvivlen er en ven, der forhindrer fundamentalisme og fanatisme… to begreber der også hører 8. hus til.

Solen har smeltet rimfrosten af tagene derude… det er tid at “lufte hunden” som jeg ikke har.

Glædelig første juledag.

 

Den længste nat

Jeg vågnede klokken seks i morges efter en urolig nat. Jeg kunne ikke finde ro. Sovet har jeg dog for jeg har drømt. Det plejer at hænge sammen. Jeg drømmer rigtig meget, så meget at det undertiden føles som om jeg har været på arbejde hele natten og vågner øm i krop.  Drømmene er som film der passerer mit indre blik. Der er mærkelige sammentræf og dobbeltgængere. Besynderlige rum drømmejeget går ind og ud ad. Landskaber og vejr; køretøjer, hestevogne – og så kan drømmejeget flyve. Selv om det er spændende, er det også umanerligt trættende og påvirker hele min dag.  Astrologisk giver det mening. Jeg har Neptunaspekter, drømmeplaneten over dem alle. Det er bedst bare at gå med energien.

Så i dag har jeg mest lyst til at blive under dynen og først stå op den dag nogen ringer og siger jeg skal komme ned og blive vaccineret mod covid-19.   Jeg var indlagt med en voldsom viruslungebetændelse i 1992 som det tog et halvt år at komme over. Nu hvor jeg er ved at være en ældre dame vil jeg ikke risikere at det gentager sig.  Jeg gik i personlig lockdown allerede inden vi fik de nye restriktioner og træningscentrene lukkede. Jeg savner min romaskine.

Og jeg savner min familie. Vi skulle have været samlet til barnebarnets treårs fødselsdag forleden, men valgte at ses online til en kop morgenkaffe mens ungen pakkede sine gaver op med store frydehvin.  Min søn har fødselsdag tre dage efter mit barnebarn – den tager vi også online.  De andre bedsteforældre er syge og i isolation – så juleaften er også udsat til bedre tider for dem.

Og nu er Solen gået i Stenbukken sammen med Merkur og varsler at lyset så småt vender tilbage – og Merkur i Stenbukken er bestemt befordrende for aftaler på højt niveau, aftaler som EU og statsledere sveder for at få i hus. Med vaccinen og brexit og hvad der nu er.

Saturn og Jupiter er nu så tæt sammen i Vandbæreren som de kan komme;  og  ude af Plutos jerngreb i Stenbukken. Vi er måske igennem det værste? Der står dog lige en Mars i et hedt kvadrat til Pluto der endnu kan sætte gemytter i kog. Når vi kommer hen til 7. januar 2021 skifter Mars til Tyren efter et usædvanlig langt ophold i Vædderen.  Til den tid vil Saturn og Jupiter være nået et stykke ind i Vandbæreren og danne kvadrat til Uranus i Tyren. Det bliver en tid – i mindst tre omgange i løbet af året – med nogle opgør der vil handle om at det gamle velkendte, Saturn, må falde for det nye og fremsynede, Uranus, der skal vokse frem af asken.

Saturn og Uranus i kvadrat kan betyde strukturelle sammenbrud; den herskende orden bliver udfordret;  teknologiske forsinkelser eller begrænsninger;  Det kan også være generationsskifte eller polariseringer mellem generationer.  Jupiters opgave i denne konstellation vil være at søge forbedringer og sørge for en god genstart. Vores verden skal rebootes, så at sige.

Højdepunkterne for Saturn-Uranus aspektet vil finde sted i Januar, Juni og sidst i December.  Jupiter følger med hele vejen i Vandbæreren og skifter til Fiskene ved årsskiftet 21/22.

Det var den længste nat i nat. Det føles som om den har varet siden januar 2020. Jeg håber ikke det varer helt så  længe før vi kan ånde lettet op og begynde at se lyset for enden af den mørklagte vej.

Hvis himlen er klar og udsynet uhindret ved solnedgang, så kig mod sydvest og oplev “den store stjerne”, konjunktionen mellem Jupiter og Saturn, der kulminerer i dag.

Glædeligt solhverv og god jul.

 

 

Saturn er gået i Vandbæreren

Så kom dagen da Saturn endelig gik ind i Vandbæreren for at blive der de næste ca. tre år. Om et par dage følger Jupiter efter og efter yderligere et par dage, den 21. december 2020 hvor også Solen skifter tegn - til Stenbukken sjovt nok - og det er vintersolhverv, på den dag er Jupiter og Saturn i eksakt konjunktion og tillige i den tætteste deklination siden 1405, ja også siden 1226 hvor de stod på præcis samme sted og deklination som nu.

Det bliver flot. Som en kæmpestjerne lidt over horisonten mod sydvest, mest synlig omkring kl. 16.30. Hvis ikke det bliver forhindret af skydække. Jeg nåede lige at se planeterne i går, den 16. december da der åbnede sig et vindue mod himlen netop før solnedgang. Så kom skyerne igen.

En rigtig "Julestjerne" men ikke til en jul som vi kender det. Det er ligesom en opfordring til at tænke over hvad "jul" egentlig betyder, når det nu ikke kan blive den fest vi kender og elsker. Coronasmitten er høj og restriktionerne skrappe. Familier må finde andre veje til julehyggen og være få sammen i stedet for mange.

Jupiter og Saturn, ånd og fysik, går hånd i hånd ind i Vandbæreren og inviterer til at give lyset i hjertet plads og reflektere over hvem vi er og hvordan vi er det.

Den Store Jupiter-Saturn konjunktion

 

(Foto: Pete Lawrence, hentet på skyatnightmagazine.com)

 

Jeg ønsker mig til jul, en skyfri himmel og udsyn mod sydvest lige efter solnedgang, især den 21. december 2020. På dette tidspunkt sker der et astronomisk/astrologisk fænomen at Jupiter og Saturn, der begge vil være skiftet fra Stenbuk til Vandbærer, vil stå så tæt sammen at de vil se ud som et enkelt kæmpe lysende himmellegeme.

“Stjernen over Bethlehem”, kan have været sådan et fænomen.

Saturn og Jupiter står tæt sammen i et tegn ca. hvert 20. år. Det er der ikke noget specielt i – bortset fra de samfundsmæssige omvæltninger der omtrent finder sted i de intervaller. Stort eller småt. Her i 2020 må det siges at være en af de absolut større.

Det særlige i år er, at foruden at konjunktionen indleder en ny 200årig æra, med de tyveårige intervaller i lufttegn, mod hidtil i jordtegn, så befinder de to planeter sig i samme deklination, nemlig 20 grader syd. (det betyder at de står på samme punkt i himmelrummet, hvor planeterne ellers kan befinde sig enten nord eller syd for ekliptika og altså kun tilsyneladende danne konjunktionen der kun deler længdegrad… ok, slut med nørderiet.)

Det er 800 år siden, at planeterne har været på samme sted, samme grad, samme deklination. Nærmere betegnet den 5. marts 1226 klokken 4.40 (dansk tid).  Jeg har tjekket det med mit astrologiprogram, Solar Fire. (OPDATERING: der var også en konjunktion mellem Jupiter og Saturn i Vandbæreren i 1405 på 23 grader, og en tæt deklination på 14 grader,  men ikke helt så tæt som i 1226 og 2020… det er hvad man igen i nørdet fagsprog vil kalde flueknepperi)

1226 var året hvor Djengis Khan herskede i Mongoliet og året hvor Frans af Assisi døde. OG det var året hvor den norske Broder Robert skrev sagaen om Tristram ok Isodd…  Tristan og Isolde? (sakset fra Wikipedia og onthisday.com).

Men med udsigt til  evigtgrå decemberhimmel er chancerne små for at få det at se. Menmenmen – mirakler kan jo ske og det er jo juletid hvor forventningerne i forvejen er høje. (Nåh nej – måske ikke i år… pardon, jeg glemte lige restriktioner og lockdowns).  Måske er det just dette der skal være forventningen så, at få et glimt af det store himmelrum og den ene dobbeltplanets lysstyrke. Kig mod sydvest efter en strålende klar stjerne der ikke blinker.

Hvad det astrologisk betyder er svært at sige noget konkret om, men det er helt uden tvivl at der nok skal komme “Nye boller på suppen” – ja, måske en helt ny suppe. Det er jo i gang, vi ser det jo omkring os og i os. Ingenting er som det var – og bliver det heller ikke. Det nye normalt er begyndt. Det er måske tid at finde den indre mester og vejleder og ikke forlade sig på de ydre dogmer og doktriner der har hersket. Mit eget projekt i den henseende er studier i Teosofiens oprindelse og udvikling. Det kommer der nogle artikler om i Horoskopbladet Stjernerne i den kommende tid.

I stedet for at holde jul med familien (Sønnike har været udsat for smitte på arbejdet og er pt i isolation mens han venter på test med fire dages ventetid plus efterfølgende testsvar) så går jeg i studie- og skriveboble alt imens jeg spejder mod sydvest og sætter al energi ind på at få de tunge skyer til at sprede sig på det helt rigtige tidspunkt.

 

 

 

 

Den 30. grad - Saturn på vendepunktet

 I dag blev jeg inspireret af min dygtige astrologkollega Caritas Fischer til at skrive lidt om det her fænomen at Saturn står på tærskelen til Vandbæreren. Skiftet sker den 17. december.

Saturn der står for begrænsninger, restriktioner, erfaring og læring ved hårdt arbejde. Han har været lidt frem og tilbage i år. Det er bemærkelsesværdigt, som også Caritas skriver, at sidst Saturn var på 29 grader Stenbuk og kortvarigt inde i Vandbæreren, det var den 11. marts 2020 hvor landet gik i national lockdown.

Så ringer klokkerne da igen nu den 7. December for en ny regional lockdown hen over jul og nytår netop som Saturn befinder sig i nøjagtig samme grad.  Har vi lært noget? Ellers så er nu eller aldrig. Det er nu smittetrykket skal ned, elimineres, udryddes, fjernes fra jordens overflade. Vi er trætte og kede af situationen stort set allesammen, gætter jeg på. Vi har alle skullet rette ind og følge uønskede regler og vi skal fortsat gøre det. Mere end nogensinde.

Julen er i fare, som den altid er det i de julekalendere jeg i hvert fald har set gennem årene - men den bliver altid reddet til sidst. Redningen i denne omgang, i denne jul, er måske at opdage at der ikke sker noget ved at gøre det lidt anderledes og lidt mindre omfattende end mange har tradition for. Der er også mange der slet ikke holder jul, måske fordi de har en anden religion end den julen hører til.  Det bliver alternativt på alle fronter og det bliver en fortælling om en anderledes jul når vi ser fem-ti år frem i tiden: Den jul det år, verden var gået af lave.

Saturn går ind i Vandbæreren sammen med Jupiter - Jeg ser to  julemænd følges ind i det nye tegn: Den strenge sankt Nikolaus der kun giver gaver til "de artige børn", sådan som jeg kendte ham i min barndom - den grønklædte og kuttetilhyllede (Saturn, tarotkortet Eremitten) og så den meget joviale (Jupiter, tarotkortet Hierofanten) og gavmilde røde "coca-colajulemand" som senere generationer er vokset op med.

Det ligner at det handler om balance. Mellem at give og modtage. Vi giver allesammen til hinanden ved at gøre som Søren og Mette siger: holder afstand, spritter af og begrænser festen til et minimum. Og vi modtager ved at glæde os over at de afsavn vi lider er med til at smittetallet går ned og vi redder liv og sundhedsvæsen.

Ja, det er måske lidt ordskvalder - men det var hvad der dukkede op efter at have set pressemøde i dag - og have læst Caritas' fine opslag på Instagram. 

God mandag.

Saturn retrograd - så skruer vi op... og ned

Det er mandag den 11. maj 2020 og flere dele af samfundet begynder så småt at åbne igen i nogle trin over det næste par uger.

Der er igen et tegnskifte. Merkur går i Tvillingerne ved midnat. Men inden da er planeten i eksakt kvadrat til Mars. Der kan nok blive noget ballade og ufred - verbalt - omkring hele det her åbningscirkus. En lidt hektisk stemning og mærkbar travlhed, måske også uro omkring de vilkår der er stukket ud. Mars er stadig i Vandbæreren og hævder sin uafhængighed og distance mens Merkur i Tyren hævder sin fastholdelse. Stikordene "Holde Afstand" og "Holde Fast" er vist adækvate her.

Det er sjovt som det astrologiske sprog afspejler jordelivet...

Saturn, derimod, er stoppet op og sætter nu kursen mod Stenbukken igen, som den vil komme tilbage til om knap to måneder, den 1. juli 2020.

Saturn retrograd: der skal rettes fejl, rettes op og genovervejes. Det er nok det vi vil få at se her efter den gradvise genåbning - hvad går godt og hvad går mindre godt. Der bliver nok rullet lidt tilbage, men hvad det bliver ved jeg ikke.

Om få dage går Mars over i Fiskene og kan miste noget mod men til gengæld give ofre i den gode sags tjeneste. Venus og Jupiter vil gå retrograd om få dage også og måske få os til at indse at de seneste måneders lockdown også har medført noget godt.  Jeg forestiller mig det sådan, at først vil vi styrte ud og handle... om en uge vil vi styrte ud og gå på cafe... bare for at stille abstinenserne. Men så...

I hvert fald er det sådan at i denne uge 20 sker der flere astrologiske hændelser næsten samtidig og det vil naturligvis kunne ses her hos os i menneskelivet. Der bliver mere aktivitet, det bliver i små bidder og der bliver skruet ned i forhold til "normalen" og sikkert også løftet flere pegefingre.

Og i morgen skal jeg til frisør og klippes... to måneder senere end planlagt. Det er de små glæders store tid.

Månen i Skorpionen - melankolien får fat

Efter et par dages romantiseret fællesskabsfølelse i Vægten skifter stemningen gear.

Tre faktorer gør sig især gældende i dag den 6. Maj 2020.  Det er Månens aspekter til Saturn og Uranus og selve tegnskiftet til Skorpion.  Og som altid med Månen, vil det være forbigående og ofte flygtigt, men kan sætte processer i gang der rækker længere ud i fremtiden. 

I Skorpionen vil vi rette blikket indad, melankolien breder sig og man får kontakt med de dybere lag i psyken og mere eksistentielle sider af livet. Man er mere vemodig. 

Dagens to aspekter er modstridende. Først et kvadrat til Saturn hen over formiddagen. Alvoren får fat, man skal tage ansvar. Det kan føles tungt og besværligt, for der “nogen” der spænder ben. Man har mest lyst til at hengive sig til følelserne, men der noget arbejde der skal gøres.  

I aften er det Uranus der får fat i Månen og sætter os i en helt anden stemning. Der kan komme glimt af indsigt, impulsivitet og følelsesmæssige udsving fra det ene øjeblik til det andet. En ide eller pludselig følelsesmæssig indsigt kan blive starten på noget nyt, men ikke nødvendigvis revolutionerende. Man bliver let irriteret men falder hurtigt ned igen. 

Nu kommer den milde måned med Solen i Tyren

Ja, solen gik ind i Tyrens tegn i  går, den 19 april 2020 kl. 16.45.

Det er i sig selv ikke noget specielt. Det sker hvert år ved denne tid. Hvordan har sangen "Kom maj du søde milde" mon fået sin titel? Fordi Maj plejer at være en mild måned på vore breddegrader.  Det passer godt til Tyren, der er et sindigt, langsommeligt, mageligt og sanseligt tegn. Lad os kigge lidt på det.

Tyren har ry for at være stædig. Selv de mest uvidende om astrologi kender den betegnelse.  Men Tyren er så meget mere end det. Der er en tålmodighed og ro over Tyrens tegn, som man ikke må forveksle med ladhed eller dovenskab. Ting tager bare tid og hvis noget skal gøre grundigt så skal man have fat i en Tyr.

Maj måned er normalt også eksamenstid. De ældste klasser går på læseferie og repeterer årets lærdom. Et tyretræk er netop gentagelsen. Tyren elsker genkendelsen og nostalgien. Der er tryghed og sikkerhed i det velkendte.

Foråret springer ud i fuldt flor og lader os sanse, mærke, smage, dufte, se alt grønnes. Kåben kastes væk. Folk springer ud i den lette sommergarderobe og står i kø hos frisøren. Meget apropos.

Men. For der er et men et par dage. Og det er Saturn der ligger i kvadrataspekt fra Vandbæreren. Der er en alvor i luften, et ansvar der skal tages. Kobler vi den aktuelle coronalockdownsituation på det aspekt, så sker der en yderligere samfundsåbning netop i dag, mandag den 20. april 2020. Den åbning er belagt med regler og restriktioner som alle skal følge. Dette for at undgå, eller i det mindste begrænse, nye smittekæder. Der vil være en generel usikkerhed i de første dage, indtil en ny rutine har fundet et leje de pågældende steder - frisører, fysioterapeuter, massører, tandlæger, tatovører - virksomheder hvor man arbejder en til en med kunder og klienter. Vi skal alle lige lære at navigere med de nye adfærdsregler.

"Det skal nok gå altsammen" siger Tyren beroligende, "vi skal bare tage det med ro".
"Ja" siger Saturn, "og gøre det som er nødvendigt".

Skrig ralle - ikke mere toiletpapir

Overskriften til dette indlæg er en omskrivning af vistnok titlen på en bog fra BZ-miljøet i 1980erne:  “Skrig ralle ikke mere pålægschokolade” og det minder mig med sød vemod om min daværende, nu afdøde, kæreste der var redaktør på “Københavns Bogforlag”. Jeg hører stadig hans stemme i baghovedet med et grin udtale citatet når der rent faktisk ikke var mere pålægschokolade = krise.

Yoga er aflyst. Træningscenteret er lukket. Biblioteket er lukket. Landet er lukket.

Landet – ja hele verden – stander i våde og vi må stå – ikke sammen – men hver for sig og hjælpes ad. Det hjælper ikke at gå i panik og hamstre varer.  Det tror jeg godt vi kan være enige om. Dog – er der timers ventetid i nummerkø på at komme ind og handle dagligvarer online og det siger mig at der alligevel er en stor frygt for at mangle noget.  Jeg mangler aktuelt ingenting,  ej heller toiletpapir, der besynderligt nok er det der tales mest om bliver hamstret… har alle da pludselig fået diarré? Jeg har fire ruller i skrivende stund… og regner da med at gå ned at købe lidt mere om nogle dage.  Ellers har jeg en bunke gamle Weekendaviser at supplere med hvis det kommer til at knibe – og kan jo genstarte abonnementet når de er brugt op. Men så galt tænker jeg ikke at det går.

Astrologien i den her situation har bygget sig op over længere tid, dels med de to langsomme planeter Saturn og Pluto i Stenbukken og nu også Mars og Jupiter. Jeg har nævnt det i forrige indlæg også.

Mars vil sammen med Jupiter gå i eksakt konjunktion med Pluto den 22.-23. marts. Det betyder at aspektet kulminerer på dette tidspunkt. Det er indenfor den foreløbige tidsramme regeringen har stukket ud for nedlukning af offentlige institutioner og hjemsendelse af ansatte.

I ugen efter, vil Mars fortsætte videre og væk fra Jupiter og Pluto. Saturn vil have skiftet tegn til Vandbæreren – det vil nok afspejle sig som en begyndende affladning af situationen igen.

Som den hurtigste planet i stelliet er det Mars der viser at situationen trækker op nu og spidser til her den 22. marts.  Mars og Jupiter sammen tyder på overophedning – fra feber til brand.  Den 31. marts vil Mars så forlade Stenbukken og gå ind i Vandbæreren og slutte sig til Saturn og derfra vil samfundet sandsynligvis begynde at blive genoprettet. Der er stadig grund til ansvarlighed omkring smitterisiko  men vi har fået nye erfaringer der kan vise anderledes måder at håndtere lignende situationer i fremtiden. Kollektivt som individuelt. Mon ikke der også kommer noget godt ud af det her.

Mars er en temperamentsfuld planet og det kan være hensigtsmæssigt at tage aggression i opløbet ved at være fysisk aktiv; løbe en tur, tæve en pude… fremfor at lade det gå ud over sine nærmeste. Mens alt er lukket og mange er i karantæne, kan det give anledning til frustration – men også til at foretage sig noget andet end man plejer. Bruge Mars til at udvise handlekraft, opbygge resiliens, opdage nye evner og finde på alternativer når det vanlige ikke virker eller mangler.

Vi kan ikke regne med at være helt ude af farezonen til april, eftersom aspektet vil vende tilbage i oktober 2020 med Jupiter, Saturn og Pluto i konjunktion i Stenbukken igen – og denne gang med et kvadrat til Mars der på det tidspunkt befinder sig i Vædderen. Mars er varm, tør og hidsig og det er Vædderen også. Det kan betyde en opblussen af situationen eller noget der ligner.

At alt det her finder sted i Stenbukkens tegn, betyder at det foregår på statsligt niveau og berører alle dele af samfundet. Vi har set særlovgivning, adfærdsregulering, rejserestriktioner og opfordres fra højeste sted til at vise ansvarlighed. Alt dette sker oven i de statslige omkalfatringer vi har set i bl.a. Europa. Brexit f.eks., og flygtningestrømme der har ændret nationale grænseforhold foruden den interne strid og splittelse vi har set i politiske partier. Det hele sker i den samme astrologiske signatur.

Det er Jupiter, der har ansvaret for størrelsen af hvad der sker i verden nu. Jupiter bliver populært anset for en planet der bringer held og lykke – den gør alt den er i berøring med større, hvilket ikke nødvendigvis er særlig heldigt eller lykkeligt. Så når Jupiter rammer Mars bliver handlekraften større – men også aggressionen. Når Jupiter rammer Saturn, bliver ansvaret større – men også begrænsningerne. Når Jupiter rammer Pluto, bliver det skjulte synligt, hvilket gør det håndterbart – men også angsten. Alt dette ligger nu i samme gryde – så derfor er der grund til at vise individuel ansvarlighed og omtanke… hver eneste dag.

For at opsummere:  omkring 1. april vil jeg tro at vi er igennem det værste – set ud fra Mars’ bane – og at der stadig er grund til omtanke og opmærksomhed sommeren over, eftersom Jupiter, Pluto og Saturn befinder sig nogenlunde samme sted og vil møde Mars fra en udfordrende vinkel til Oktober.

I øvrigt ser jeg i nyhederne, mens jeg skriver dette, fødevareministeren sige, at der er toiletpapir nok til alle.

Hvis det alligevel ikke er tilfældet, så lav dig en pålægschokolademad, giv dig til at glo ud i luften og mærke dig selv, når du nu alligevel er blevet sendt hjem.

Må alle bevare optimismen og huske også at grine.

 

 

 

 

Der er en drage på himlen

Mars går gennem Krebsens tegn for tiden og vil om kort tid passere ascendanten i mit horoskop.  Jeg har lyst til at jamre og klage, som det passer sig for krebsetegnet. Det er Krebsens skyggeside, at beklage sig over det mindste, at stå på sin ret og påstå at “det er de andres skyld”. Sådan har jeg det heldigvis ikke – jeg har bare lyst til at jamre over min brækkede skulder, der (igen) gør ondt og ikke lader mig i fred. Det er snart fem måneder siden jeg faldt sidelæns og knuste den yderste knogleknold (Tuberculum Majus) på højre skulder, den der holder senen til den muskel (Supraspinatus) der løfter armen. Senen blev delvis revet løs og nu kan jeg ikke løfte armen mere end 70 grader på en god dag.

Det er ellers gået rimeligt fremad og rimeligt smertefrit i den senere tid. Jeg går til genoptræning og får at vide at det vil tage lang lang tid det her.  Nåmen det er også ok, hvis bare det bliver bedre. Jeg er topmotiveret for træning.

Men en enkelt forkert bevægelse, har sendt mig tilbage til start. Nervesmerter og kvalme, begrænset bevægelighed og træthed. Jeg kan ikke støvsuge, ikke bære købmandsvarer hjem, ikke skrive frit med begge hænder… jeg sidder lige nu med is på skulderen og skriver med venstre hånd. Det er godt nok bøvlet og jeg føler at jeg sander til. Det er ved at være to måneder siden jeg sidst skrev her på bloggen.  Så det her er lidt tiltrængt ruminering og vildtvoksende tankestrøm – bare for at komme i gang igen.

Der er en drage på himlen

I går, den 14. juni 2019, var der en drage på himlen. Mars, Merkur og nordlig Måneknude i  i Krebs, i opposition til Saturn, Pluto og sydlig Måneknude i Stenbuk. En opposition der blev bundet sammen af en stortrigon mellem Månen, Mars/Merkur og Neptun i vandtegn.  Det laver aspektmønsteret kaldet en drage – og jeg ser det desuden som en armbrøst – der lægges an til skud, og pilen har retning mod planeterne i Stenbukken.  Der kan tolkes utallige ting på det. Umiddelbart opfatter jeg det som et symbol på vort hjemlige politiske klima nu efter valget – der er lagt op til skarpe, realistiske, konkrete og nødvendige reparationer af forrige regeringers ødelæggelser der symbolsk er forvarsler om større forvandlinger vi har i vente.  Det handler om konfrontation med virkeligheden, med nationens tilstand, som Krebs-Stenbuk så smukt viser hen til.  Der er en forhandlinger i gang i disse dage,  for at finde et holdbart og realistisk regeringsgrundlag.

Stortrigonen i vandtegn er dog kortvarig eftersom det ene ben er Månen i Skorpionen. Den er allerede væk nu. Jeg begyndte på dette indlæg netop som Månen gik i Skytten.  Men vi har stadig Neptun i trigon til planeterne i Krebsen og sekstil til planeterne i Stenbukken – måske vil det give regeringsforhandlingerne et humant islæt, dvs at det ikke blot  handler om økonomi, men også om menneskers liv. Især de mennesker der har behov for sikkerhed og tryghed.

Der er også en anden drage involveret her. Nemlig Måneknudeaksen, der også kaldes for en drage, eller en slange, der blev delt i to så hoved og hale blev skilt og sendt i hver sin retning. Dragens hoved er her Måneknuden i Krebs – halen i Stenbuk.  I Krebsen er der input – Månens tegn – moderens tegn, hvad folket har behov for bliver fodret gennem Mars og Merkur – verbale slagsmål på krav og synspunkter overfor Dragens hale hvor det hele kommer ud igen i transformeret, fordøjet, stand til konkretisering og forvandling gennem Saturn og Pluto.  Og hvordan det så bliver konkretiseret har vi tilgode at se endnu. Jeg føler mig håbefuld. I hvert fald hvad den hjemlige statsstyring angår.

Mine iagttagelser iøvrigt af måneknudernes kontakt med Mars og Pluto har været at det kan være særdeles farligt. Aspekter mellem dem, har tidligere vist sig på tidspunkter for bombeeksplosioner… som regel en  smule forsinket i forhold til aspektets højdepunkt – som er nu. Gid det må blive en fejlagtig forudsigelse der blot henviser til de  intense følelser, der f.eks. viser sig når lederen af det parti der kalder sig Stram Kurs er på banen. Der er rigelig aggression der – i begge lejre.  Det er en voldsom og uforudsigelig tid vi lever i.

Der er endnu et mønster på den aktuelle himmel. Neptun i Fiskene er fokusplanet i et T-kvadrat med Solen i Tvillinger og Jupiter i Skytten.  Et superaktivt – omend også kortvarigt aspekt som lige giver os et strejf af noget grandiost, eventyrligt og glamourøst.  Det er som om den siger at vi kan klare alt,  i medgang og modgang, selv om der er smerte og ve – så skal det nok gå altsammen.  Der er momentum, for den der vil bruge aspektet til at åbne for en magisk, anden virkelighed. Eller for den der vil flygte ind i en bevidsthedsændrende rus – på godt og ondt.

Pudsigt nok så fik jeg lyst til at læse Carlos Castanedas bøger fra 1960erne,  netop under denne magiske konstellation.  Allerede i starten af 1980erne forsøgte jeg at læse dem, men var slet ikke moden til det i min ungdoms uvidenhed. Nu føler jeg mig mere klar. Dog skal det siges, at hverken Lophophora Williamsii,  Peyote,  Pigæble, Ayahuasca eller hvad det nu hedder altsammen, slet ikke er min boldgade – men jeg oplever at der er en opblomstring af brugen af disse  bevidsthedsændrende (udvidende?) svampe for tiden.

Noget helt andet men også eventyrligt  er en glædelig begivenhed i familien. Vi har haft bryllup – min søn og hans kæreste blev gift i pinsen ved et brag af en kæmpefest, der vil give genlyd mange år frem i tiden… i det værste vejr juni endnu havde bragt. Det foregik i telt, så den ellers perfekte plan måtte ændres løbende.  Stiletter blev skiftet ud med sneakers,  tynde kjoler med tykke bukser og jakker etcetc… ingen var kede af det af den grund. Festen forløb helt perfekt uperfekt og parret var – og er – lykkelige.   Det perfekt magiske tidspunkt var i øvrigt da præsten erklærede dem for rette ægtefolk, netop som MC passerede Solen med opposition til Jupiter og Neptun stod på Descendanten…  Eventyrligt, magisk, forunderligt.

Og nu er det lørdag igen. Himlen er tung som bly; det lyner og tordner mens folket fejrer Dannebrog og Stig Rossen lyder som en søløve med tømmermænd på landsdækkende tv (jeg får helt ondt af ham og i ørerne), der er folkemøde på Bornholm og de nyvalgte partier forhandler om statens penge…  jow, der er gang i den på og under himlen.

God weekend 🙂

 

 

 

 

Tankespind om drømme og virkelighed

Jeg befinder mig på en rumstation foran et stort panoramavindue. Jeg ser i det fjerne vores blåhvid melerede planet og zoomer ind så jeg har hele planeten i synsfeltet. Alting på vores jordklode er i bevægelse, som hektisk aktivitet, dag og nat. Nogle er oppe, andre er nede. Nogle arbejder, andre gør ikke. Nogle er i lyset, andre i mørket. Nogle er glade, andre er ikke, nogle suser afsted i smarte metalkasser på hjul, andre går på bare fødder, nogle fryser, andre sveder. Nogle er rige, andre er fattige. Der er pletter at grå beton og asfalt, andre steder er der grønt, meget grønt eller kun lidt grønt. Resten er azurblåt med bølger på. Eller is, lidt mindre end der var engang, men stadig is.

Zoomer jeg så længere ind – helt ind på et enkelt individ, opdager jeg den samme myretue i mikroformat. Den samme uophørlige aktivitet og foretagsomhed, snart oppe, snart nede. Snart i arbejde, snart hvile. Snart glad, snart nedtrykt. Zoomer jeg endnu længere ind, finder jeg systemer i konstant bevægelse. Nerver, blod, celler, elektriske impulser.

Og zoomer jeg endnu længere ind – kommer jeg ind i søvnen om natten, i den storyline der udspiller sig der. Ind i de umulige scenarier og forestillinger der fortæller historier fra det ubevidste.

Drømmene fortæller historien om hvem jeg er, med redskaber fra det liv jeg kender, de erfaringer jeg har og det som jeg ved om “ting”. Jeg ser mennesker jeg kender – døde som levende – og jeg oplever ting der ikke kan lade sig gøre i virkeligheden, altså den virkelighed der findes om dagen når jeg er vågen og ved bevidsthed.

Ved bevidsthed. Det er nøgleordet. Bevidsthed har flere betydninger i forskellige traditioner og lærebøger, så derfor må jeg definere hvad jeg mener – jeg benytter Carl Gustav Jungs psykologiske model der viser det i tre lag:

Første lag:
Bevidsthed er den del af psyken der er aktiv når jeg lever i det daglige liv med andre mennesker. Det er mine valg og alt det jeg ved, at jeg ved. Det er den jeg navigerer med i det konkrete, fysiske og vågne liv.

Andet lag:
Det ubevidste – er alt det jeg gør, men som jeg ikke ved at jeg gør. Ønsker, jeg ikke ved at jeg har. Mønstre jeg lever i, men som jeg ikke kender til. Det er “det personligt ubevidste”. Prægningen fra oplevelser, far og mor og relationer i opvæksten. Det er de uforklarlige symptomers verden og kompleksernes domæne. Det ubevidste er i aktion, når der er problemer med bevidstheden. Bevidstheden og det personligt ubevidste kan modarbejde hinanden – ret meget endda. Komplekser og ubevidsthed er ikke forkert, uønsket eller noget der bør bekæmpes – det er en del af det at være menneske – omend det kan volde besvær.

Tredje lag:
Der er et lag mere af det ubevidste – nemlig det ubevidste vi har tilfælles i en kultur. Det som Jung kalder for “det kollektive ubevidste”. Symbolernes og arketypernes domæne, som vi er fælles om at kende betydningen af. Med variationer.

Jeg zoomer ud på rumstationen igen og kigger på den sortblå himmel – hvis det da hedder himmel set her fra, universets store, ufattelige rum. Jeg bliver helt svimmel og må holde fast i et gelænder under panoramavinduet. Alligevel vover jeg at zoome længere ud for at betragte vores solsystem. Vores egen hjemplanet Jorden som en lille prik med månen som en endnu mindre prik og planeternes baner omkring Solen – selve systemets hjerte. Vores – jordlingenes – hjerte. Og jeg funderer: Hvor kommer drømmene fra?

Drømmehistorierne henter stof fra andet og tredje lag og sender tråde op til lige under første lag, bevidstheden. Hvis jeg er heldig og vågner på det rigtige tidspunkt, holder hukommelsen fast i billederne, ja nogle gange i hele historien, der kan være så detaljeret som en spillefilm. Det spændende kommer når symbolerne i drømmene begynder at flette sig ind i det bevidste liv – som tegninger, fotos, poesi og meget andet jeg foretager mig. Jo mere integreret det bliver – desto mere oplever jeg det som om sjælen fryder sig over at jeg endelig er opmærksom på den som en virkelig og levende entitet. En del af mig. Stille og roligt giver den mig flere billeder og historier. Tydeligere symboler. Men ikke derfor lettere at tolke.

Det er også hårdt arbejde og jeg kan ikke gøre det alene. Derfor har jeg allieret mig med en dygtig jungiansk analytiker. At vågne med en drøm der har været voldsom eller indeholdt elementer af tidlige traumer og uforløste begivenheder er krævende. Til gengæld er der bonus, når broen mellem det bevidste og det ubevidste åbner sig. Så kommer der en klarhed som er svær at beskrive. Det er som en psykisk omsmeltning. En omkalfatring af psyken som min analytiker kalder det. En forvandling, hvor alt bliver anderledes. Min måde at bruge sproget på, min opfattelse af omgivelser, relationer, ting – og mig.

Mens jeg står der og dagdrømmer får jeg øje på Neptun ude i kanten af panoramavinduet i rumstationen. Den ligger der, stor og lyseblå som det gas den angiveligt består af. Drømmene er Neptuns domæne. Astrologisk er den i øjeblikket i Fiskenes tegn – dens hjemmebane. Astronomisk er den et andet sted, for vi skal trække 23,5 grader fra for at få den reelle position som vi ser den på himlen lige nu – som derfor er i Vædderen. Lad ikke dette skille os ad. Astrologi som vi udøver den har ikke fulgt den astronomiske virkelighed. Det er ikke vigtigt, for det er symbolsproget det handler om og ikke de faktiske, fysiske realiteter. Det blev bare tydeligt, her fra rumstationspositionen, at astrologi og astronomi i grunden ikke følges rigtigt ad – ikke som vi traditionelt ser det i vores vestlige astrologiske tankegang i hvert fald. Lad os blive i det astrologiske.

Dagdrømmen fortsætter, for jeg får øje på Saturn i Skytten – omtrent 90 grader under Neptun – og det siger ikke så lidt. Neptun og Saturn er antagonister. Og når de ses i 90 grader fra hinanden kan der være kamp mellem de to planeter – en kamp på drømmenes liv og død. En kamp på holdninger og meninger, og på hvad der er virkeligt. Skal drømmene realiseres eller skal de ikke? Neptuns drømme bliver lagt i håndjern hvis det står til Saturn, så vi kan blive ved det gamle og gennemprøvede – også selv om det er forældet og intet gavner. Omvendt kan Neptun få Saturn til at bløde op og blive positiv overrasket – så får vi en ny virkelighed. Med Neptun i sit eget tegn – Fiskene, og Saturn i Skytten hvor den bliver udfordret og nødt til at forholde sig til nye horisonter, så er det at jeg tror Neptun vinder denne kamp. Ikke mindst fordi Saturn må bøje sig og gå med energien, da den er en smule svækket i Skytten. Så derfor, drømmere, drøm stort – og få tingene ud i verden, mens tid er. Når Saturn flytter ind i Stenbukken, hvor den har hjemme, i begyndelsen af 2018, skal den nok få ryddet op i det der viste sig at være varm luft.

Nattens drømme viser mig hvem jeg er og hvor jeg er på vej hen. De fortæller mig en historie om mig selv, om det jeg har glemt og forsømt, om det jeg søger og higer efter, om den jeg inderst inde er – og kan blive.

Og er det egentlig ikke der al virkelighed begynder?
I drømme…?

Allotria overgiver sig aldrig

Oktober 2012: Det er pudsigt, hvad der dukker op netop som Saturn har stukket storetåen ind i Skorpionens tegn. Folk vågner op “fra de døde”, så at sige.

 

Saturn er klassisk blevet kaldt “tærskelvogteren” – den der angiver grænsen mellem det synlige og det ikke synlige – det virkelige og det uvirkelige. Den grænse er i vore dage noget mere flydende, idet vi nu kan se, hvad der tidligere ikke var muligt at se. Det uvirkelige bliver virkeligt. Vi kan se partikler mindre end atomer – og har dermed fået en bevidsthed om det, som er usynligt for det blotte øje. Det som vi troede var uvirkeligt, er blevet til en faktor vi bør regne med. Virkeligheden har fået vide grænser – er den astrologiske Saturn så også ved at få en ny rolle? Derom en anden gang.

Sådan helt konkret ser vi i medierne, at mennesker er blevet opgivet som næsten døde og organdonation er på tale længe før der er indtrådt et sikkert dødskriterium. Der tales om lægefejl og det kan måske få konsekvenser for, hvordan vi i fremtiden ser på dødskriteriet og menneskers muligheder for at overleve svære traumer. Det er et oplagt Saturn/Skorpion-tema.

Det er interessant at se hvordan Saturn, der står for ansvar, erfaring og fysiske realiteter, kommer på arbejde i Skorpionen – tegnet vi anser for at være hemmelighedsfuldt, dybdeborende og som har at gøre med dødstemaer – Hades, underverdenen, dødsriget, transformation. Jeg kom også til at tænke på begrebet “undergravende virksomhed”, illustreret i det følgende:

Et lille tilbageblik til 1983, hvor Saturn sidst gik ind i Skorpionen. Jeg kigger på den 11. januar 1983. Saturn står godt 3,5 grad i Skorpion. Jeg ser en gade på Nørrebro, Korsgade, et kondemneret hus overmalet med sort og rødt, anarkisternes farver. Der står en kran som er ved at hejse en containerfuld betjente op på tredje sals højde. (Ifølge wikipedia taler vi om ca. 1000 betjente!) De er der for at rydde huset for BZ’ere der besatte stedet i maj 1982. Vi er selvfølgelig ved det velkendte “Allotria”. Politiet stormer bygningen – de render op og ned som myrer, kampberedte. De smadrer alt for at gøre huset ubeboeligt. Men der er ikke et øje. BZ’erne er smuttet. De har i nogle måneder gravet, skefuld for skefuld, en tunnel tværs UNDER gaden og er stukket af gennem blikkenslagerforretningen overfor, hvor hr og fru bliktud sidder nok så roligt og drikker morgenkaffe, uden at fortrække en mine over postyret. Det er en rigtig Saturn/Skorpion-historie.

Så hold øje med de undergravende og dødsforagtende begivenheder derude… der kommer nok flere af dem – Allotria overgiver sig aldrig!