Jeg sagde det allerede i 2018 i en podcast, “lyden af et bedre liv” med Mannah Guldager:
Der kommer i løbet af 2020 og fremefter, en krise af en størrelsesorden som dengang Berlinmuren faldt og Sovjetunionen og jerntæppet gik i opløsning. Men hvordan den krise ville udspille sig, kunne jeg naturligvis ikke forudse. Sådan er det med astrologi. Man kan se meget, men ikke det hele og slet ikke de konkrete hændelser.
Det er lige der vi er nu. Verdenskrise ( i hvert fald i den vestlige verden) for jeg ved ikke hvilken gang i min levetid (65 år).
Hvad har der været?
Cubakrisen i 1962 – russerne ville placere atommissiler på Cuba og listede med deres ubåde rundt om østaten. I sidste øjeblik før Kennedy trykkede på katastrofeknappen, fik russerne gudskelov kolde fødder og vendte om. Vi boede i et politisk brændpunkt – Berlin. Jeg var et barn. Mine forældre bed negle.
Oliekrisen 1973-74 – dengang var der bøvl med de arabiske olieproducenter. Det var en kold tid. Jeg var teenager. Gik på ungdomshøjskole hvor vi klædte os på med tykke sokker, islændersweatre, dyner, tæpper. Og os der blev på skolen i weekenden rykkede sammen i pejsestuen foran ilden og den store gryde med varm te. Og der var fedtemadder med salt. Om søndagen måtte man ikke køre bil. Der var isvinter, men vi led ingen nød.
1980ernes “stjernekrigsprojekt” (ja, den første Star Warsfilm (episode 4) var lige udkommet). Præsident Reagan (så vidt jeg husker) havde til hensigt at få eventuel krig flyttet ud i rummet og lettere adgang pr satellit til at ramme strategiske mål. Atomkrigsfrygten hang igen over os alle og vores statsminister, Poul Schlüter (konservativ) indførte “kartoffelkur” og spareplaner. Der var rentestigninger og inflation. Alt var dyrt og alle skulle spare. men det gik jo. Jeg husker ikke nogen nød der heller. Bortset fra at min studiegæld (der dengang var statsgaranterede banklån) voksede ud af proportioner helt af sig selv…
Så kom 1989 – 1991 hvor Europas landegrænser blev flyttet som brikker i et puslespil. Nye statsledere kom til og alting – set fra vores vestlige vinkel – så lyst ud for fremtiden. Fred og fordragelighed. Revolutionerne var fredelige og forvirrede. Jeg tudede da jeg så i nyhederne den 9. november 1989, hvordan det første modul af berlinmuren blev væltet… min barndomsby var befriet. Alt var godt. Eller var det? Østtyskerne måtte se deres trygge socialistiske eksperimentalstat falde fra hinanden og indgå i en kapitalistisk markedsøkonomi der sendte mange til tiggerstaven. Så rosenrødt var det ikke at blive befriet.
Og nu har vi haft 30 år med relativ ro på vores breddegrader, før det hele bliver væltet af en gal despot der vil tilbage til de “gode gamle dage” med Katarina den Store, Ivan den Grusomme, Peter den store… og i hvert fald tilbage til Stalin… og gerne have kontrol med Østersøen? In your dreams…
Nu er to store gasledninger ud for Bornholm blevet gennemhullet af endnu ukendte gerningspersoner. Det er rykket tæt på nu. Men er jo intet mod de tusinder af mennesker på flugt fra krig og midt i den. Jeg kan næsten ikke overskue astrologien i det, men kan dog sige, at Uranus og Saturn i kvadrat for nu tredje gang på halvandet år, er ved at sparke de sidste gnister ud af det problematiske planetariske møde og ser ud til at gøre det med eftertryk.
Saturn, der repræsenterer den gamle konservative verdensorden, er stadig i clinch med Uranus, den nye verdensorden (hvad det så end er). Pluto, som har mange tillægsord som undergravende, forvandlende, afslørende og tilslørende, hemmeligholdelse, tabuiserende, undergrunden, brændstoffer, atomkraft osv. synger på sidste vers i Stenbukken og slår sine sidste slag der.
Det er de tre planeter især der er på spil i disse år og som giver sved på panden indtil 2025 hvor Pluto har fuldført sin mission i Stenbukken (stater og statsledelse bl.a.) og endeligt bevæger sig ind i nyt territorium i Vandbæreren.
Vandbæreren er et såkaldt humanistisk tegn og det kan forlede en til at tro at så bliver alt godt. Det tror jeg nu ikke. Der bliver meget nyt at vænne sig til. En ting vi jeg dog tro, er en større ændring som allerede er på vej og det er hvilke energikilder vi kommer til at benytte os af. Ikke mere olie, kul og gas – som hører Stenbukken til – men mere sol, vind, vand og biomasse og muligvis andre energikilder vi endnu har til gode at opdage eller opfinde. Men det vil også være mere ustabilt, fordi Vandbæreren er “styret” af Uranus, som er ustabil. Vi må belave os på at energi er en mere flygtig størrelse og at der skal mere planlægning til i hverdagen. Jeg ser det her på mikroplan, hvordan vi indretter os i husholdningerne med opvarmning, afkøling, madlavning og kommunikationsmidlerne pc, telefoner, biler og hvad vi ellers bruger elektricitet til. Alt skal have strøm og det skal komme et sted fra. Det nye er at intet er givet eller automatisk. I hvert fald for en tid, indtil der kommer så meget styr på teknologierne at det vil blive hverdag. Det kommer nok til at tage en 10 års tid endnu, for vi skal lige have Uranus igennem Tvillingernes tegn hvor vi vil lære en hel del nyt… forskningen vil bruge mange kræfter på at eksperimentere med alternative energikilder helt frem til 2032, er mit bud. Til den tid er jeg en gammel dame – og håber at være her til opleve det.
Hvornår ender det, spørger du nok?
I de kommende år, altså 2023-25, vil de store langsomme planeter begynde efter tur at skifte tegn. Det vil være en turbulent tid og jeg kan ikke forudsige en afslutning som sådan. Det er en lang proces med omstillinger, fremskridt og tilbageskridt, inden der forhåbentlig kommer en afklaring af de politiske forhold og hvordan vores hverdag ser ud. Lige nu er det højspændt fordi Uranus og Saturn er i et tæt (se grafen) kvadrat for sidste gang, inden det løsner sig igen her i løbet af vinteren. I marts 2023 vil Saturn gå i Fiskene, Pluto i Vandbæreren. Nogen forløsning vil der være og en retning vise sig.
Det bliver for de fleste af os en stram vinter hvor det nok er klogt at udvise rettidig omhu. Jeg er selv i fuld gang med at strikke, sørger for at have alternative lyskilder og henlægger mit strømforbrug til de billigste tidspunkter så godt det går. Om natten er routeren slukket (den kan faktisk ses på strøm-appen) og laver varm mad klokken 14 hvor det som regel er billigere ( jeg ved godt at ikke alle kan det. Det er mit og andre hjemmegåendes privilegium). Jeg har anskaffet en powerbank med solceller – så er der dog strøm til telefonen hvis elnettet slukkes af og til, som energistyrelsen har advaret om. Jeg tænker at det nok skal gå og der kan gå sport i at ændre vaner og adfærd.
Det er ikke kun et spørgsmål om min egen økonomi når jeg gør hvad jeg kan i min mikroverden – det er også et spørgsmål om “medborgersind”… nogle kalder det samfundssind, men jeg kan bedre lide H.C.Ørsteds gamle ord, der bedre beskriver at vi tager hensyn til hinanden og deler ressourcerne som bedst vi kan.
På den ene side, er kriser svære. For nogle mere end for andre. Der skal omprioriteres og gentænkes. På den anden side, er det også en skærpelse af opmærksomheden på de ting vi tager for givet. Men der er ikke noget der er givet. Vi er så privilegerede i den vestlige verden at det kan være svært at skalere ned. Men det er ikke umuligt og kan endda åbne nye, bæredygtige, veje til et godt liv.
En lille anekdote fra virkeligheden:
Hos den lokale bager i går. Købte en kartoffelkage og en pose småkager. 84 kroner. Ja, sagde den unge kvinde bag disken, næppe over 20 år gammel. Alt er steget. Undtagen indtægten, sagde jeg. Ja, svarede hun, men så må lønnen jo også stige. Nejnejnej – udbrød jeg spontant – for så skal bageren sætte priserne yderligere op for at dække din løn og så stiger priserne igen og du skal have mere i løn… og så stiger priserne… og din løn stiger… og og og… Sådan er det med inflation, belærte jeg dette unge menneske. Det er skruen uden ende. Vejen til at stoppe inflation er at bremse lønstigninger og bremse forbrug og det er derfor regeringen ikke bare kan poste hjælpepakker og checks ud eller sætte afgifter ned ad libitum, så vi kan bruge løs som vi plejer.
Det var så lige en minilektion i lommenationaløkonomi for et ungt menneske født omkring år 2000 der aldrig har oplevet noget lignende som det der foregår lige nu. Fortrøstningsfuldt afsluttede jeg handlen med et: vi er kommet igennem kriser før. Det gør vi også nu og så smilede vi til hinanden og ønskede god dag.
Det var i øvrigt en formidabel kartoffelkage (min yndlings) og de bedste havresmåkager i byen. Og nej – det var ikke “Lagkagehusets”!
oooOOOooo
Den omtalte podcast kan du finde der hvor du normalt hører podcast og på youtube. Den hedder Lyden af et bedre liv, episode #87, Astrologisk Prognose. Udgivet 3. september 2018
