Erindringer er som små lysprikker. En hjernecelle sender en impuls til en anden hjernecelle. Impulsen breder sig måske til resten af kroppen som en kuldegysning, gåsehud, en iling. Impulsen er et fragment af en hændelse en gang for længe siden. Et billede. En sætning. Et ord. Det varer mindre end et sekund. Jeg kan ikke genkalde erindringsglimtet. Men det minder mig om, at jeg ikke er den jeg var.
Nu er det mig, der er her…
Jeg sidder på min røde kontorstol. Ved mit sorte skrivebord. Foran den blanke computerskærm. Hænderne på tastaturet. Et lysebrunt kaffekrus. Håndlavet keramik. Kaffen er blevet kold. Jeg skriver. Men ikke om noget. Går i stå. Går i køkkenet. Går tilbage. Går i badeværelset. Vasker hænder. Børster tænder. Går tilbage. Læser nyhedsfeed. Tjekker facebookfeed. Der er røde prikker. Liker. Accepterer. Kommenterer. Har en holdning. Har ikke en holdning. Det klør i ansigtet. I næsen. I ørerne. Må ikke pille. Det kunne smitte. Går i badeværelset. Vasker hænder. Går tilbage. Læser flere nyheder. Dem har jeg set. De kører i ring. Gentager sig selv. Intet nyt. Godt nyt. Kigger ud ad vinduet. På de grønne træer. Den blå sø. Den skyede himmel. Kaktusser i vindueskarmen. Alt er stille. Jeg går i køkkenet. Vasker op. Går tilbage. Tager sko på. Tager jakke på. Binder bandana om halsen. Går ud ad døren. Ned ad trappen. Ud i det fri. Trækker vejret. Hører fuglekvidder. En bildør smækker. Sirener i det fjerne. Møder et menneske. Viger til side. Smiler. Hun smiler også. Jeg ved at hun ved at jeg ved at hun ved at verden er mærkelig. Skoleklasse på stien. Teenagere. Gåsegang kender de ikke til. Trækker bandanaen op for ansigtet. Stien bliver til græsplæne. God plads. Hiver bandanaen ned. Er nået hjem igen. Låser mig ind i opgangen. Går op ad trappen. Låser mig ind i lejligheden. Tager skoene af. Tager jakken af. Hænger den i skabet. Går i badeværelset. Vasker hænder. Går i køkkenet. Sætter vand over. Sidder på min røde kontorstol. Ved mit sorte skrivebord. Foran den blanke computerskærm. Hænderne på tastaturet. Skriver dette. Går i køkkenet. Laver te. Går tilbage til skrivebordet. Trykker udgiv. Tjekker facebook. Der er røde prikker. Liker. Accepterer. Kommenterer. Har en holdning. Har ingen holdning. Tjekker skridt. 9123.
Og folk gik hjem
I deres huse
Ud i haver og på altaner
Hørte
Fuglenes sang
Uden motorlarm
Og folk satte sig ned
Spillede spil
Læste bøger
Sang sange
Sammen – og hver for sig
Og folk begyndte at høre
Deres egen stemme
Nogle mødte mørke
Nogle blev bange
Andre mødte sig selv
Og folk trak sig tilbage
I deres huse
Mens jorden trak vejret
Og jorden svarede
Sin tavse tak
Gav folk den rene luft tilbage
Og folk lærte at lytte
Mens jorden trak vejret
Og sang en sang
Som ingen havde hørt før
Jordens sang
Jordens sang
Der er altid overgange.
Fra en side til en anden.
Fra en tid til en anden.
Fra et liv til et andet.
Står stille en stund.
Hvad hvis jeg går over.
Hvad hvis jeg ikke gør?
Ja, hvad hvis…?
Med nysmurte travesko og en intention om 10 km om dagen – og nærmest blændet af grønheden – indsnuser jeg Maj måneds tunge pebrede duft af den fuldfede overdådige floras erotik – hvem tiltrækker flest bier til bestøvning? Kampen synes at stå lige, det manglede da også bare. Eneste anke er blot hvad forårets forjættende fylde af befrugtende liv afføder af nys, tårer, snot og svie hos menneskearten. Det skal dog ikke afholde en gammel vandrer fra at gå derud!
