Viser opslag med etiketten uranus. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten uranus. Vis alle opslag

30 september 2022

Kriser og kartoffelkager

 

Jeg sagde det allerede i 2018 i en podcast, “lyden af et bedre liv” med Mannah Guldager: 

 Der kommer i løbet af 2020 og fremefter, en krise af en størrelsesorden som dengang Berlinmuren faldt og Sovjetunionen og jerntæppet gik i opløsning.  Men hvordan den krise ville udspille sig, kunne jeg naturligvis ikke forudse.  Sådan er det med astrologi. Man kan se meget, men ikke det hele og slet ikke de konkrete hændelser.

Det er lige der vi er nu. Verdenskrise ( i hvert fald i den vestlige verden) for jeg ved ikke hvilken gang i min levetid (65  år).

Hvad har der været?

Cubakrisen i 1962 – russerne ville placere atommissiler på Cuba og listede med deres ubåde rundt om østaten. I sidste øjeblik før Kennedy trykkede på katastrofeknappen, fik russerne gudskelov kolde fødder og vendte om. Vi boede i et politisk brændpunkt – Berlin. Jeg var et barn. Mine forældre bed negle.

Oliekrisen 1973-74 – dengang var der bøvl med de arabiske olieproducenter. Det var en kold tid. Jeg var teenager. Gik på ungdomshøjskole hvor vi klædte os på med tykke sokker, islændersweatre, dyner, tæpper.  Og os der blev på skolen i weekenden rykkede sammen i pejsestuen foran ilden og den store gryde med varm te. Og der var fedtemadder med salt.  Om søndagen måtte man ikke køre bil. Der var isvinter, men vi led ingen nød.

1980ernes “stjernekrigsprojekt” (ja, den første Star Warsfilm (episode 4) var lige udkommet).  Præsident Reagan (så vidt jeg husker) havde til hensigt at få eventuel krig flyttet ud i rummet og lettere adgang pr satellit til at ramme strategiske mål. Atomkrigsfrygten hang igen over os alle og vores statsminister, Poul Schlüter (konservativ) indførte “kartoffelkur” og spareplaner. Der var rentestigninger og inflation. Alt var dyrt og alle skulle spare. men det gik jo. Jeg husker ikke nogen nød der heller.  Bortset fra at min studiegæld (der dengang var statsgaranterede banklån) voksede ud af proportioner helt af sig selv…

Så kom 1989 – 1991 hvor Europas landegrænser blev flyttet som brikker i et puslespil. Nye statsledere kom til og alting – set fra vores vestlige vinkel – så lyst ud for fremtiden. Fred og fordragelighed. Revolutionerne var fredelige og forvirrede.  Jeg tudede da jeg så i nyhederne den 9. november 1989, hvordan det første modul af berlinmuren blev væltet… min barndomsby var befriet. Alt var godt. Eller var det? Østtyskerne måtte se deres trygge socialistiske eksperimentalstat falde fra hinanden og indgå i en kapitalistisk markedsøkonomi der sendte mange til tiggerstaven. Så rosenrødt var det ikke at blive befriet.

Og nu har vi haft 30 år med relativ ro på vores breddegrader, før det hele bliver væltet af en gal despot der vil tilbage til de “gode gamle dage” med Katarina den Store, Ivan den Grusomme, Peter den store… og i hvert fald tilbage til Stalin… og gerne have kontrol med Østersøen? In your dreams…

Nu er to store gasledninger ud for Bornholm  blevet gennemhullet af endnu ukendte gerningspersoner. Det er rykket tæt på nu. Men er jo intet mod de tusinder af mennesker på flugt fra krig og midt i den.  Jeg kan næsten ikke overskue astrologien i det, men kan dog sige, at Uranus og Saturn i kvadrat for nu tredje gang på halvandet år, er ved at sparke de sidste gnister ud af det problematiske planetariske møde og ser ud til at gøre det med eftertryk.

Saturn, der repræsenterer den gamle konservative verdensorden, er stadig i clinch med Uranus, den nye verdensorden (hvad det så end er). Pluto, som har mange tillægsord som undergravende, forvandlende, afslørende og tilslørende,  hemmeligholdelse, tabuiserende, undergrunden, brændstoffer, atomkraft osv. synger på sidste vers i Stenbukken og slår sine sidste slag der.

 

Det er de tre planeter især der er på spil i disse år og som giver sved på panden indtil 2025 hvor Pluto har fuldført sin mission i Stenbukken (stater og statsledelse bl.a.) og endeligt bevæger sig ind i nyt territorium i Vandbæreren.

Vandbæreren er et såkaldt humanistisk tegn og det kan forlede en til at tro at så bliver alt godt. Det tror jeg nu ikke. Der bliver meget nyt at vænne sig til. En ting vi jeg dog tro, er en større ændring som allerede er på vej  og det er hvilke energikilder vi kommer til at benytte os af.  Ikke mere olie, kul og gas – som hører Stenbukken til – men mere sol, vind, vand og biomasse og muligvis andre energikilder vi endnu har til gode at opdage eller opfinde.  Men det vil også være mere ustabilt, fordi Vandbæreren er “styret” af Uranus, som er ustabil. Vi må belave os på at energi er en mere flygtig størrelse og at der skal mere planlægning til i hverdagen.  Jeg ser det her på mikroplan, hvordan vi indretter os i husholdningerne med opvarmning, afkøling, madlavning og kommunikationsmidlerne pc, telefoner, biler og hvad vi ellers bruger elektricitet til. Alt skal have strøm og det skal komme et sted fra. Det nye er at intet er givet eller automatisk. I hvert fald for en tid, indtil der kommer så meget styr på teknologierne at det vil blive hverdag. Det kommer nok til at tage en 10 års tid endnu, for vi skal lige have Uranus igennem Tvillingernes tegn hvor vi vil lære en hel del nyt… forskningen vil bruge mange kræfter på at eksperimentere med alternative energikilder helt frem til 2032,  er mit bud. Til den tid er jeg en gammel dame – og håber at være her til opleve det.

Hvornår ender det, spørger du nok?
I de kommende år, altså 2023-25, vil de store langsomme planeter begynde efter tur at skifte tegn. Det vil være en turbulent tid og jeg kan ikke forudsige en afslutning som sådan. Det er en lang proces med omstillinger, fremskridt og tilbageskridt, inden der forhåbentlig kommer en afklaring af de politiske forhold og hvordan vores hverdag ser ud. Lige nu er det højspændt fordi Uranus og Saturn er i et tæt (se grafen) kvadrat for sidste gang,  inden det løsner sig igen her i løbet af vinteren. I marts 2023 vil Saturn gå i Fiskene, Pluto i Vandbæreren. Nogen forløsning vil der være og en retning vise sig.

Det bliver for de fleste af os en stram vinter hvor det nok er klogt at udvise rettidig omhu. Jeg er selv i fuld gang med at strikke, sørger for at have alternative lyskilder og henlægger mit strømforbrug til de billigste tidspunkter så godt det går.  Om natten er routeren slukket (den kan faktisk ses på strøm-appen) og laver varm mad klokken 14 hvor det som regel er billigere ( jeg ved godt at ikke alle kan det. Det er mit og andre hjemmegåendes privilegium). Jeg har anskaffet en powerbank med solceller – så er der dog strøm til telefonen hvis elnettet slukkes af og til, som energistyrelsen har advaret om. Jeg tænker at det nok skal gå og der kan gå sport i at ændre vaner og adfærd.

Det er ikke kun et spørgsmål om min egen økonomi når jeg gør hvad jeg kan i min mikroverden – det er også et spørgsmål om “medborgersind”… nogle kalder det samfundssind, men jeg kan bedre lide H.C.Ørsteds gamle ord, der bedre beskriver at vi tager hensyn til hinanden og deler ressourcerne som bedst vi kan.

På den ene side, er kriser svære. For nogle mere end for andre. Der skal omprioriteres og gentænkes. På den anden side, er det også en skærpelse af opmærksomheden på de ting vi tager for givet. Men der er ikke noget der er givet. Vi er så privilegerede i den vestlige verden at det kan være svært at skalere ned. Men det er ikke umuligt og kan endda åbne nye, bæredygtige, veje til et godt liv.

En lille anekdote fra virkeligheden:

Hos den lokale bager i går. Købte en kartoffelkage og en pose småkager. 84 kroner. Ja, sagde den unge kvinde bag disken, næppe over 20 år gammel.  Alt er steget. Undtagen indtægten, sagde jeg.  Ja, svarede hun, men så må lønnen jo også stige. Nejnejnej – udbrød jeg spontant – for så skal bageren sætte priserne yderligere op for at dække din løn og så stiger priserne igen og du skal have mere i løn… og så stiger priserne… og din løn stiger… og og og… Sådan er det med inflation, belærte jeg dette unge menneske. Det er skruen uden ende. Vejen til at stoppe inflation er at bremse lønstigninger og bremse forbrug og det er derfor regeringen ikke bare kan poste hjælpepakker og checks ud eller sætte afgifter ned ad libitum, så vi kan bruge løs som vi plejer.

Det var så lige en minilektion i lommenationaløkonomi for et ungt menneske født omkring år 2000 der aldrig har oplevet noget lignende som det der foregår lige nu.  Fortrøstningsfuldt afsluttede jeg handlen med et:  vi er kommet igennem kriser før. Det gør vi også nu og så smilede vi til hinanden og ønskede god dag.

Det var i øvrigt en formidabel kartoffelkage (min yndlings) og de bedste havresmåkager i byen. Og nej – det var ikke “Lagkagehusets”!

 oooOOOooo

Den omtalte podcast kan du finde der hvor du normalt hører podcast og på youtube. Den hedder Lyden af et bedre liv, episode #87, Astrologisk Prognose. Udgivet 3. september 2018

22 juli 2022

Skriveblokering

Det er over et år siden, at jeg har rigtig har skrevet noget. Der er ikke noget der har kaldt på mig. Ingen inspiration eller noget presserende jeg har haft brug for at lægge ud. Det kaldes for skriveblokering. Eller udtørring. Det er ikke første gang det sker. Lange perioder uden output hvor jeg tror at nu kommer jeg aldrig til at skrive mere. Det er tæt på at bloggen bliver nedlagt, for der er jo ikke mere at bruge den til. Og hvem gider dog læse hvad jeg har på hjerte? En ond nedadgående spiral, af selvnedgørelse og -opgivelse. Jeg kan ikke løbe fra, at have Merkur og Solen i Tyren. Det kammer let over i sendrægtighed og inerti hvis spændingsfeltet kommer ud af balance. Jeg ser et metaforisk kirkeloft for mig, med buer af mursten i et fint afstemt spænd, der holder det hele sammen. Et præcisionsarbejde udtænkt af fortiden ingeniører, der kendte fysikken love. Hvis murstenene ikke stemmer mod hinanden på den rigtige måde, så falder hele loftet ned. Inertien er fysisk mærkbar. Hvis jeg nærmer mig tastaturet, er det som om en kraft holder mig tilbage. En kraft der får kroppen til at stivne og blive træt. Mentalt er det bare et tomt, sort rum; tankerne siger bare ”kaffe, nu, og en podcast” – jeg vil bare ikke høre min egen akutte tomhed. Det metaforiske loft er faldet ned.

For et år siden, dvs første halvdel af 2021 havde vi coronalockdown. Alt var lukket og de fleste af os bundet derhjemme. Jeg skrev så det sved i fingerspidserne. Hver måned afleverede jeg en artikel til Horoskopbladet Stjernerne, researchet, gennemskrevet og korrekturlæst. Det sluttede med Friedrich Nietzsche. Han var barsk at læse – og ikke mindst skrive om. Så gik ilden ud. Det var Juni. Det var total nedsmeltning.

Så hvad gør man når skriveblokeringen rammer? Man skriver om den. Jeg har set adskillige forfattere gøre det. Som et desperat forsøg på at komme tilbage på sporet. At få ordene til at flyde igen. At vise, at det jeg har at sige også har værdi. Om ikke for andre, så for mig selv. Bare det.

Jeg elsker jo at skrive. At lege med sproget og give det form. En rigtig tyreting, at forme sprogligt er lige det min Merkur i Tyren kan. Desuden er Venus, som ”hersker” over Tyren i Merkurs hjemtegn, Tvillingerne, som dermed gør sproget til en kunstart. Digtning. Eneste anke er, at godt nok har jeg digte i arkivet, men ikke mod til at udgive dem i bogform. Min selvcensur er for massiv. Mine største idoler er Søren Ulrik Thomsen og Michael Strunge. Der er ikke meget dansk digtning i samtiden, der når dem til sokkeholderne. Efter min ydmyge mening. Det skulle lige være Inger Christensen. Og sat op imod dem, er mine ”private smådigte” fuldkommen ubetydelige.

Skriveblokering har et islæt af mangel på fantasi. Det ligger i begrebet ”udtørring”. Kilden springer ikke længere. Vandfaldet er stoppet. Søen er tom. Havet drukket. Der ligger en gold og sprukken ørken. Jeg står ved kanten af den og spejder ud i det fjerne… ingenting, ingenting, ingenting.

Hvis jeg forsøger at tyde et horoskop, som jeg af og til har haft held med, siger det mig intet. Flowet udebliver. Symbolerne er blot sorte figurer på papiret, uden mening og indhold. Sammenhængene blegner og forsvinder som i tåge. Som spøgelser, der svæver gennem rummet og er væk gennem vægge og lukkede døre. Åbner jeg en bog med tydningseksempler og forslag, forekommer det at være uendelig forældet og har mistet mening.

Men hov – nu ved jeg at der er noget på færde. Det betyder at et spring er på vej. Et spring til et nyt niveau. Og det er fordi hele tidsånden har ændret sig og dermed også tydningen og tolkningen af symbolerne. Astrologisk symbolik skal, for at give mening i den tid vi lever i, gentænkes. Det betyder ikke at det gamle er forkert. Det er blot tid at bygge ovenpå og udvikle det astrologiske sprog.

Et kig på mit eget horoskop viser, at der i den grad er noget i luften, da Uranus og og den Nordlige Måneknude i samklang har ramt den Sydlige Måneknude i fødselshoroskopet. Måneknuden er i mange tilfælde at finde sammen med en planet når der sker store og voldsomme ting på verdensscenen – som der jo i høj grad gør nu for tiden. Og med Uranus er vi der hvor ingenting er sikkert, intet varer ved (heller ikke krige), hvor der er skyderier, revolutioner, oprør og ildebrand. Og i samme åndedrag, på den positive side, inspiration til at reformere, skabe og forny nutiden til fremtiden. Den kombination har jeg i øjeblikket på et sensitivt punkt, så det er bare om at være vågen op opmærksom på tidens tegn og øjeblikkets kalden i min egen mikroverden. Måneknuderne er som porte til noget nyt og når Uranus er med i billedet, så kan det vende op og ned på livet. Tiden vil vise hvordan.

Nu fik jeg slået lidt hul på skriveblokeringen. En lille flig er løftet men jeg ved ikke hvor det vil gå hen. At ”vente på inspirationen” er en dårlig ide. Den skal vandes og næres for at få nyt liv. Måske vil det lykkes, måske ikke. Det er i hvert fald tydeligt for mig at der skal ske en forandring og at det som alt andet – især for en tyrefødt – tager sin tid.

Og lige nu bliver det ”kaffe… og en podcast”.

 

 

 

05 januar 2022

Så kom vi om på den anden side

Det er Januar og for mig er det en befrielse af være færdig med december og hele det cirkus der følger med i form af glimmerkitsch, dårlige amerikanske sødsuppefilm, for fed og for meget mad. Ja, jeg kunne jo bare lade det være. Og det gør jeg også. Men hele stemningen omkring jul og nytår slår mig på en eller anden måde ud og stressniveauet er højt. Min familie har heldigvis accepteret at jeg helst vil være for mig selv juleaften nu hvor familien er vokset – jeg magter det nemlig ikke. Så ses vi bare en anden dag og ungerne skal nok få deres julegaver fra farmor. Som jeg har anskaffet i oktober.  For ikke at blive suget ind i decembers hektiske travlhed. I  Hovedgadens glitrende butikker. Og et overbelastet postvæsen.

Hvilken fred det giver, at kunne sige velkommen Januar og 2022. Og lade være med at beslutte at lægge livet om. Det holder jo alligevel ikke. Alt er som det plejer.

 

Alt? Nej. Og nu bliver det astrologisk.

Måneknuderne har skiftet tegn, fra Tvilling/Skytte til Tyr/Skorpion.
Venus er retrograd indtil 29. januar og danser med Pluto i ugevis.
Jupiter er gået i Fiskene hvor den også har hjemme.
Uranus i Tyren ændrer retning og går direkte den 18. Januar – hvilket vil føre til et sidste (i denne omgang) kvadrataspekt til Saturn i Vandbæreren i efteråret 2022.

Jeg ved det godt. Det er sort snak for de fleste. Det kræver en forklaring. Lad mig forsøge.

Måneknuderne er to punkter overfor hinanden der angiver hvor Sol og Måne krydser baner og når der er nymåne og fuldmåne i nærheden af dem, så har vi hel eller delvis formørkelse af enten Sol eller Måne. Det finder i det næste halvandet år sted i Tyr og Skorpion, mod de forrige 18 måneder i Tvilling/Skytte. Forskellen er, at Tvilling og Skytte er Luft- og Ildtegn, hvor Tyr og Skorpion er Jord- og Vandtegn. Altså en mærkbar kvalitetsforskel, om jeg så må sige. (ikke som dårligere eller bedre kvalitet – bare anderledes). Tvilling/Skytteperioden fra Maj 2020 og til nu har været en noget hektisk periode med store retssager, forskning og afprøvning af ny viden, lockdown og åbning og  lockdown igen… osvosv.  Til forskel for det,  kommer der mere stabilitet, fordybelse og længsel efter ro ind i billedet i det næste halvandet års tid, som en art baggrundstæppe i tiden. Vi vil gerne have at tingene er lidt mere forudsigelige og slippe for den evige usikkerhed som corona indtil nu har givet.

(For god ordens skyld vil jeg lige indskyde, at der her er tale om den såkaldt “gennemsnitlige måneknude” der er konstant retrograd, hvorimod “sand måneknude” er mere “wobbly” og både bevæger sig direkte og retrograd i korte intervaller. Den sande måneknude skifter først tegn den 18. januar 2022).

Venus er normalt i konjunktion med Pluto en gang om året og forholdsvis hurtigt forbigående. Men denne gang er det lidt anderledes, idet Venus går retrograd (tilsyneladende baglæns) – som den kun gør hvert andet år. Og den retrograde bevægelse finder sted hen over Pluto sidst i Stenbukken.
Venus har at gøre med værdier, skønhed, kunst, penge, kvinder og kærlighed (jeg kunne nu godt tænke mig at sætte “kærlighed” i gåseøjne, for i virkeligheden handler det mere om romantik som ikke nødvendigvis har meget med kærlighed at gøre). Okay – når Venus og Pluto kommer sammen så kan det blive grimt, beskidt, undertrykkende – og afslørende. Hvis Pluto insisterer på at skjule sit magtbehov overfor Venus, så er det ligesom at ville holde en oppustet badebold under vand. Før eller siden slipper kræfterne op og bolden kommer til overfladen. Tag det som et billede på undertrykkelse der ikke længere kan holdes skjult. De indledende tegn har allerede vist sig som #metoo og hvad det har ført med sig. Og pengene – der vil næsten stensikkert komme noget frem om penge og misbrug af dem. På statsligt niveau (vi er jo i Stenbukken her, som har med stater at gøre). Det er også muligt at det kommer til at handle om bankerne – med Måneknuden i Tyren som er Venus’ tegn er det absolut en mulighed. Mon der kommer en afklaring om bankernes grådighed – negative renter f.eks.,  som det er ved at blive undersøgt lovligheden af – hvis jeg har forstået erhvervsministeren rigtigt? Hvis bankerne skal betale de penge tilbage de har taget i negativ rente – så kommer der nok nogle krak.

Hvad har vi mere? Jo, Jupiter i Fiskene. Her er den store, heldige overflodsplanet på hjemmebane sammen med Neptun – dens åndelige bror. ja, åndelig er måske kodeordet her. En søgen mod noget større end det fysiske. En opblomstring af religiøsitet og spiritualitet som modsvar til en højteknologisk verden (Jupiter i Vandbæreren gennem 2021) og en verden besat af spiritualitet som business. Der er også hele coronafænomenet der har drevet os hjem i isolation og henvist os til os selv hvor nogle har opdaget at det faktisk er fedt at arbejde hjemme – mindre ræs, mere ro. Det kan også være en ansats til større medfølelse med andre mennesker på den gode  note – eksempelvis dem der sejler over vand for at finde det bedre liv de drømmer om -og som de er blevet forført til at tro på. På den mindre gode note kan det også  blive en omgang sentimentalitet og øllebrødsbarmhjertighed der ikke gavner andre end ens eget ego… ja der er pro og kontra for selv de bedste planeter med godt ry. Med Jupiter i Fiskene – som er modpolen til Jomfruen – er det også værd at holde øje med dogmatisk fanatisme indenfor et hvilket som helst område – fra religion over kostråd til politisk korrekthed –  som meget vel kan kamme over i det kommende år. Jupiter går i Vædderen fra 12. maj til 29. oktober 2022, vender så tilbage til Fiskene indtil midten af december 2022 for derefter at indtræde i Vædderen igen. Det bliver i jupitersk optik et noget broget år – fra vand til ild, tilbage til vand og så til ild igen… oversvømmelse, brand, oversvømmelse, brand… klimaet skal nok gøre opmærksom på sig selv.

Og nu til Saturn og Uranus. De to modsætninger der har været i clinch med hinanden siden februar 2021. Der er tre toppunkter hvor aspektet er stærkest (grafen herunder er sakset fra The Astrology Podcast der har det fra archetypalexplorer.com og illusterer Saturn og Uranus’ højdepunkter):


Februar 2021 – hvor vi havde total lockdown i samfundet. Hvor man kunne sige at restriktionsplaneten Saturn havde overtaget.
Juni 2021 – hvor restriktionerne blev ophævet og friheden var som når kvæg kommer på græs efter en lang vinter – det var oprørs- og frihedsplaneten Uranus der fik serveretten.
Oktober 2021 – hvor coronabæstet igen gav sig til at vise tænder – tiltagende i efterårsmånederne hvor vi har haft en mindre restriktiv lockdown (saturn) og opfordringer til at blive vaccineret igenigen for at kunne bevare samfundet så åbent og frit (uranus) som muligt – kulminerende i december 2021.

Aspektet klinger langsomt af igen i løbet af januar-februar 2022, så vi får nok næsten fuld frihed igen i forårs- og sommerperioden og der er fra sundhedsmyndigheders og forskeres side tegn på at virusen som vi har kendt den vil lægge sig og blive en kraftig forkølelse og ikke det ødelæggende monster vi har set.

MEN. Vi er slet ikke færdige. Fordi i efteråret 2022, nærmere bestemt september-oktober – hvad sker der så? Jo!  Saturn og Uranus krydser klinger en gang til og kan meget vel lægge dele af julehyggen ned for tredje gang. Lad os håbe at det ikke igen kommer bag på beslutningstagerne…

Såvidt Saturn, Uranus og virus. Men der er jo også en helt anden dimension i det her. Nemlig hvad det har gjort ved os mennesker og vores samfund. Hvis du længes efter at vende tilbage til tiden før corona, altså helt tilbage til 2019… så længes du nok forgæves. De to-tre år som pandemien har herset rundt med os har uden tvivl sat varige spor i forhold til infrastruktur og den måde samfund, og ikke bare vores i Danmark,  er indrettet på. Kort og klicheagtigt, så skal det gamle vige og gøre plads for det nye. Det er nemlig det, der er Saturns og Uranus’ egentlige ærinde. Virusen er ligesom bare motoren der sætter det i gang. Et godt eksempel er Frederiksberg, kommunen midt i København, der traditionelt er konservativ,  men som nu efter en menneskealder eller to har fået en socialdemokratisk borgmester. Ikke fordi S er specielt nye eller fornyende, men fordi det er en mærkbar fornyelse for Frederiksberg kommune.

Jeg stopper her. Astrologi er et vanvittig stort sted og verden er et vanvittig komplekst sted. At forsøge at koble det hele sammen er rent vanvid. Men små nedslag i synkroniciteterne der finder sted i forholdet mellem himmel og jord er stadig fascinerende. Især i bakspejlet. Der er stor wow-effekt i at opdage når noget der foregår ude i planetsfæren rent faktisk har symbolsk sammenhæng med hændelser og psyke hos os mennesker. Så bliver livet bare lidt større og lidt mere eventyrligt, forunderligt og mærkeligt.

Og spørgsmålet om hvorfor vi (mennesker) overhovedet er her, forbliver herligt ubesvaret.

 

 

 

 

 

 

 

 

28 april 2021

Uranus i Tyren - og hvad er meningen

 Det er tid at slippe forventninger og bryde vaner, rutiner og ritualer.  I hvert fald for en gammel Tyr (eller løve, eller skorpion, eller vandbærer). Men mest Tyren. Uranus ligger ti grader inde i tegnet og i går, den 27. april 2021, var det fuldmåne på syv grader Skorpion (Solen i 7 grader Tyr). Det er faste tegn. Men Uranus er på ingen måde fast. Tvært imod. Os der er født i april-maj vil kunne opleve at "noget" er ved at falde fra; gå i glemsel. Hvad vi før har holdt fast ved og kunnet genkende os selv i, er simpelthen ved at fade ud. Det er fordi noget tilsyneladende nyt skal have plads. Ikke fordi jeg bliver "en anden", men fordi jeg bliver mig selv.

Hvordan ved jeg det? Det gør jeg dels fordi jeg kender Uranus og dens energi der vender alting op og ned.  Og jeg ved det fordi jeg mærker det. Det viser sig som en rastløshed og samtidig en tomhedsfølelse - jeg ved ikke hvad jeg vil, hvad jeg kan eller hvor jeg er på vej hen og jeg er ufatteligt træt.

Især er det forholdet til "hensigt" der er under forvandling. Allerede for lang tid siden, måske et år eller to, har jeg stillet mig selv spørgsmålet "hvorfor gør jeg det jeg gør"?

Et muligt svar er ved at blive mere tydeligt: fordi jeg søger anerkendelse. Altså af egoistiske grunde. "Se mig, dygtig", siger min indre treårige. Men det holder ikke længere. Jeg er blevet mere ligeglad med hvad andre mener om mig. Det er måske ikke bare transit Uranus i mit soltegn, det er nok også et aldersfænomen. De to ting falder så bare sammen her. Og det er stærkt befriende. Og foruroligende. For hvad skal jeg så stille op med mig selv og den tid jeg har tilbage her på jorden?

Det er muligvis også et coronafænomen.  Det at vi alle er i samme båd, med "coronahår" og diverse restriktioner, har også givet en vis personlig frihed indenfor de givne rammer. Det er jo helt paradoksalt. Men min oplevelse er, at grænser faktisk giver frihed. Det har jeg sådan set ikke været i tvivl om, da frihed uden rammer nemt bliver til kaos, der bliver til forvirring og usikkerhed.  Det kender vi fra pædagogik og psykologi. Elementært, min kære Watson. Når restriktionerne på et tidspunkt ophæves, så skal jeg igen til at foretage flere valg og tage ansvar for dem.  Altså ikke blot tage ansvar for et valg - men også et fravalg.

Venus og Merkur befinder sig også i Tyren for tiden.  Så samtidig med Uranus' evne til disruption, oprør og frihedstrang, så søger vi det sanselige i f.eks. livets goder - det er ikke så mærkeligt at cafe- og kulturlivet er åbnet en smule nu med fire planeter i Tyren - det er tiltrængt, selv om test og coronapas er bøvlede. Der er i det hele taget stadig meget bøvl med op- og nedlukninger. Intet under at folk bliver frustrerede. Jeg ville ønske for dem, at de kunne give mere slip og få det bedste og noget nyt ud af situationen... men det er nok igen min alder og erfaring der taler her. Jeg havde ikke let ved at ændre holdninger da jeg var 35, selv om jeg troede det.

Jeg har levet i relativ isolation siden december og venter på en invitation til vaccine når som helst nu. Det vil ikke ændre meget på min adfærd, men det vil sandsynligvis dæmpe sygdomsangsten og selvfølgelig åbne for mere frit samvær med familie og venner. Og jeg ser frem til  to gange om ugen i træningscenteret!

Og hvad er så hensigten med det her skriv?
Bare at sige hej - jeg er her endnu og astrologien taler sit (for nogle) tydelige sprog.

 

 

21 december 2020

Den længste nat

Jeg vågnede klokken seks i morges efter en urolig nat. Jeg kunne ikke finde ro. Sovet har jeg dog for jeg har drømt. Det plejer at hænge sammen. Jeg drømmer rigtig meget, så meget at det undertiden føles som om jeg har været på arbejde hele natten og vågner øm i krop.  Drømmene er som film der passerer mit indre blik. Der er mærkelige sammentræf og dobbeltgængere. Besynderlige rum drømmejeget går ind og ud ad. Landskaber og vejr; køretøjer, hestevogne – og så kan drømmejeget flyve. Selv om det er spændende, er det også umanerligt trættende og påvirker hele min dag.  Astrologisk giver det mening. Jeg har Neptunaspekter, drømmeplaneten over dem alle. Det er bedst bare at gå med energien.

Så i dag har jeg mest lyst til at blive under dynen og først stå op den dag nogen ringer og siger jeg skal komme ned og blive vaccineret mod covid-19.   Jeg var indlagt med en voldsom viruslungebetændelse i 1992 som det tog et halvt år at komme over. Nu hvor jeg er ved at være en ældre dame vil jeg ikke risikere at det gentager sig.  Jeg gik i personlig lockdown allerede inden vi fik de nye restriktioner og træningscentrene lukkede. Jeg savner min romaskine.

Og jeg savner min familie. Vi skulle have været samlet til barnebarnets treårs fødselsdag forleden, men valgte at ses online til en kop morgenkaffe mens ungen pakkede sine gaver op med store frydehvin.  Min søn har fødselsdag tre dage efter mit barnebarn – den tager vi også online.  De andre bedsteforældre er syge og i isolation – så juleaften er også udsat til bedre tider for dem.

Og nu er Solen gået i Stenbukken sammen med Merkur og varsler at lyset så småt vender tilbage – og Merkur i Stenbukken er bestemt befordrende for aftaler på højt niveau, aftaler som EU og statsledere sveder for at få i hus. Med vaccinen og brexit og hvad der nu er.

Saturn og Jupiter er nu så tæt sammen i Vandbæreren som de kan komme;  og  ude af Plutos jerngreb i Stenbukken. Vi er måske igennem det værste? Der står dog lige en Mars i et hedt kvadrat til Pluto der endnu kan sætte gemytter i kog. Når vi kommer hen til 7. januar 2021 skifter Mars til Tyren efter et usædvanlig langt ophold i Vædderen.  Til den tid vil Saturn og Jupiter være nået et stykke ind i Vandbæreren og danne kvadrat til Uranus i Tyren. Det bliver en tid – i mindst tre omgange i løbet af året – med nogle opgør der vil handle om at det gamle velkendte, Saturn, må falde for det nye og fremsynede, Uranus, der skal vokse frem af asken.

Saturn og Uranus i kvadrat kan betyde strukturelle sammenbrud; den herskende orden bliver udfordret;  teknologiske forsinkelser eller begrænsninger;  Det kan også være generationsskifte eller polariseringer mellem generationer.  Jupiters opgave i denne konstellation vil være at søge forbedringer og sørge for en god genstart. Vores verden skal rebootes, så at sige.

Højdepunkterne for Saturn-Uranus aspektet vil finde sted i Januar, Juni og sidst i December.  Jupiter følger med hele vejen i Vandbæreren og skifter til Fiskene ved årsskiftet 21/22.

Det var den længste nat i nat. Det føles som om den har varet siden januar 2020. Jeg håber ikke det varer helt så  længe før vi kan ånde lettet op og begynde at se lyset for enden af den mørklagte vej.

Hvis himlen er klar og udsynet uhindret ved solnedgang, så kig mod sydvest og oplev “den store stjerne”, konjunktionen mellem Jupiter og Saturn, der kulminerer i dag.

Glædeligt solhverv og god jul.

 

 

06 maj 2020

Månen i Skorpionen - melankolien får fat

Efter et par dages romantiseret fællesskabsfølelse i Vægten skifter stemningen gear.

Tre faktorer gør sig især gældende i dag den 6. Maj 2020.  Det er Månens aspekter til Saturn og Uranus og selve tegnskiftet til Skorpion.  Og som altid med Månen, vil det være forbigående og ofte flygtigt, men kan sætte processer i gang der rækker længere ud i fremtiden. 

I Skorpionen vil vi rette blikket indad, melankolien breder sig og man får kontakt med de dybere lag i psyken og mere eksistentielle sider af livet. Man er mere vemodig. 

Dagens to aspekter er modstridende. Først et kvadrat til Saturn hen over formiddagen. Alvoren får fat, man skal tage ansvar. Det kan føles tungt og besværligt, for der “nogen” der spænder ben. Man har mest lyst til at hengive sig til følelserne, men der noget arbejde der skal gøres.  

I aften er det Uranus der får fat i Månen og sætter os i en helt anden stemning. Der kan komme glimt af indsigt, impulsivitet og følelsesmæssige udsving fra det ene øjeblik til det andet. En ide eller pludselig følelsesmæssig indsigt kan blive starten på noget nyt, men ikke nødvendigvis revolutionerende. Man bliver let irriteret men falder hurtigt ned igen. 


01 maj 2020

En digter er død

En stor digter forlod planeten jorden netop mens Merkur bragede ind i Uranus. 

Det gav behørigt genlyd i danske aviser og sociale medier. Jeg så det først på Facebook hvor en ven bare havde skrevet “Yahya” med to hjerter omkring navnet. Når min ven skriver sådan ved man hvad der er sket. Ingen andre havde endnu nævnt noget. Jeg skiftede over til et konkurrerende socialt medie hvor der er meget mere information om alting. Facebook er ikke min kanal for nyheder. Det er Twitter. Dagen i går bragte også nyt om et afværget terrorangreb.

Merkur og Uranus i seng sammen er overrumplende, hektisk, kold og uforudsigelig. Det kan man roligt sige. Og hurtigt forbi. Snart vil hypen lægge sig igen og virushverdagen sænker sig atter over os. 

Men Merkur er i dag stadig tæt på Uranus, så kuglepennen sidder løst i hylsteret. Man vil hævde sin ytringsfrihed og tale med store bogstaver. Hvilket kan blive lidt af et paradoks på en 1. Maj - Arbejdernes Internationale Kampdag - som er præget af lockdown of aflyste møder i Fælledparken, der i stedet for at blive fyldt af røde faner er fyldt af hvide telte. Talerne holdes - helt i Merkur-Uranusånd - elektronisk, på nettet.

Yahya og jeg deler fødselsdag, dog med en afstand på 38 år. Den 19. Maj vil jeg hæve et glas for den døde digter - og sige tillykke med de 25 år han ikke nåede at runde. Jeg vil gøre plads i reolen til “Samlede Hassan” ved siden af “Samlede Strunge”. 

Der mangler stadig en samling i bogrækken... Morten Nielsens "Samlede Digte" fra modstandskampen under besættelsen i 1940’erne. Han døde i 1944 kun 22 år gammel. Strunge blev 27 og Yahya 24. De var unge, de var vilde, de var begavede... men deres værker vil bestå til solen brænder ud.

God 1. Maj 2020

30 april 2020

Merkur møder Uranus - obs på indsigter

I dag, i morgen og overmorgen er der chance for at få nye indsigter. Der er også chance for at idestrømmen går amok. En hel del vil efterfølgende falde til jorden, simpelthen fordi nervesystemet bliver overbelastet. Elektriske kredsløb kan også lide overlast. Men jeg tror ikke på Margrethe Vestagers ide om at hvis alle franskmænd sletter 50 mails, så vil det give lys i Eiffeltårnet i et år (eller hvor meget det nu var). Men den udtalelse er et typisk Merkur-Uranustema. Hun har i øvrigt trukket påstanden tilbage igen.

Aspektet er Merkur der vandrer hen over Uranus og bliver lynopladet. Det er muligt at vi i nyhederne får at vide at NU er der fundet en måde at komme virus til livs... og så kan det ikke gå stærkt nok.

Men tøv lige lidt. Et aspekt som dette varsler kun kortvarige resultater, der lige så hurtigt er ude af billedet igen. Det vi skal være opmærksomme på er den pludselige indsigt. Teser og teorier man længe har gået og grublet over, kan med et stå lysende klare. Derfra kan man begynde at arbejde i en ny retning som på længere sigt og med flid og udholdenhed (planeterne er i den jordbundne Tyr) kan blive virkeliggjort med godt resultat. Et samlende ord eller billede for dette er “Heureka”, eller som når Georg Gearløs har tænkehatten på og fuglen pludselig bryder ud i sang og Lille Hjælper får lys i pæren.

Det er altså nogle få mildt overspændte dage vi står overfor. Modgiften til nervøs lockdown og overbelastning er bevidst at trække i den anden retning. Gå ned i gear. Lav noget yoga. Meditér. Nyd naturen (selv om vejret ikke er helt godt). 

De ideer der bliver kastet op i luften på dette aspekt, er bestemt ikke alle lige gode. Kast blot - men lad dem fare der ikke dur og lad dem der dur lige så stille drysse tilbage på dig. Især dem der rammer udenfor boksen og samtidig er af god kvalitet.

Tænk nyt, tænk alternativt.

26 april 2020

Uranus og den barnlige trods

Det er søndag i dag. Måske skulle jeg bare holde fri. Men Solen har netop ramt Uranus i 6 grader Tyr. Det er jo kun i dag (26.april 2020) aspektet er der, måske lidt i går og lidt i morgen. Men lige i dag er konjunktionens toppunkt.

Det er en sammensmeltning af to "personligheder". Solen er jo "mig" og Uranus "mere mig". Det er individualitetens planet, oprørets planet, rebellernes planet. Vi finder os ikke i at blive begrænset uanset af hvem, hvad og hvorfor.

I Berlin, så jeg i nyhederne, er der demonstrationer imod nedlukning og begrænsninger. Her i landet er der udstedt forbud mod at slå sig ned på Islands Brygge - og andre steder jeg ikke lige husker.  Individualiteten har trange kår i det offentlige rum. Måske også derhjemme. Vi er et kollektiv og må tage kollektivt ansvar. Ikke lige Uranus' kop te.

Den bedste måde at tackle en så potent energi under lockdown på er nok ikke civil ulydighed, selv om det er nærliggende bare at gå tilbage på græsplænen når politiet er gået. Give dem fingeren. Det ville den unge Uranus gøre. Men måske var det bedre at lade sig inspirere til at gøre noget andet, finde andre muligheder.

Der er brug for en anden slags frigørelse. F.eks. frigørelse fra den stemme i hovedet der fortæller Selvet (Solen) hvad du  må og ikke må. Det er fars og mors båndsløjfer fra barndommen der bliver ved med at køre. Det er fint nok at protestere, men når det bliver barnlig trods i frihedens navn, er det ikke frihed men en anden slags tvang, der falder tilbage på dig selv. Forældrestemmen bliver med årene din egen og kan gøre dig mildere stemt. Når oprøret mod far, mor, regeringen og politiet har lagt sig er du voksen nok til at blive det selvstændige individ det er meningen at du skal blive. Men dette har mest betydning i et fødselshoroskop. Lige i disse dage er det blot et lille protesthost, der forholdsvis hurtigt er ovre.

Det var bare det jeg ville sige - og nu holder jeg fri.

14 juni 2018

Mars og Måneknuderne

I et tidligere indlæg, fra 2015 (Hvad er der med de Måneknuder) viste jeg hvordan især Mars i konjunktion med en af Måneknuderne,  faldt på tidspunkter hvor verden blev vidne til temmelig voldsomme hændelser.

Lige nu, i disse junidage 2018, er Mars i konjunktion med den sydlige Måneknude i 8 grader Vandbærer. Den nordlige Måneknude ligger naturligvis præcis på den modsatte side i Løven.

Mars gik ind i Vandbæreren den 16. Maj 2018 og dannede kvadrat til Uranus der netop var gået i Tyren dagen før. Det var her USA åbnede sin nye ambassade i  Jerusalem. Den havde før ligget i det mere religionsneutrale Tel Aviv. Det kom til voldsomme reaktioner og sammenstød, som kunne indikere at den astrologiske begivenhed kunne føre svære tider med sig. Mars vil gå retrograd (som den kun gør hvert 2. år) og møde Måneknuden i alt tre gange frem til efteråret 2018.

Næsten eksakt på Mars/Måneknudekonjunktionen, fandt et møde mellem USAs præsident og Nordkoreas leder sted i Singapore. Et topmøde, der har været omtalt som historisk, og som ingen kunne gætte udfaldet af. Trump er uforudsigelig som få. Og Kim Jong Un? Er han troværdig? Jeg ved det ikke.

Med  forudgående erfaring med de astrologiske faktorer involveret, kunne man frygte det værste i dagene omkring den 12. juni – om ikke i Singapore, hvor sikkerheden vil være ekstremt høj,  så et andet sted. Mødet sluttede med billeder af smil og håndtryk.

Den sydlige Måneknudes betydning kan være noget med “karma”, noget med kontakt og noget der har at gøre med fortiden, bragt ind i nutiden og udlevet gennem den nordlige Måneknude –  i bedste fald en udviklingslinje fra gammelt nag, fortidstraumer til en mere forsonlig måde at møde verden på.

Eftersom aspektet ikke er færdigt, og samtidig involverer kvadrat til Uranus og måske et lille kvadrat til retrograde Jupiter i Skorpionen, har vi hele det faste kors i arbejde. Tyr –  Løve – Skorpion – Vandbærer.

Topmødet er foreløbig gået godt. Det endte med en aftale om at Nordkorea fjerner deres atomvåben… men kan vi tro på det? Og hvad med USAs atomvåben?

At aspekterne ligger i faste tegn, kunne tyde på at der alligevel vil snige sig en uvilje mod forandring ind.   Det er svært at give efter – er der tale om et tilbud “man ikke kan afslå?”  Den 16. juni går Venus ind over Mars og sydlige Måneknude og strør en smule sukker på – men når Mars vender retrograd den 26. juni 2018, og møder Måneknuden igen den 17. Juli 2018,  kan det hænde, at “nogen” kommer på andre tanker. Når en planet går retrograd, kan gjort blive ugjort – fortrydelse, ombeslutning.

Mars retter sig fremad igen den 27. august 2018 og vil for sidste gang i denne runde, ramme Måneknuden igen den 21. september 2018 i 2 grader Vandbærer og igen komme i eksakt kvadrat til Uranus i 2 grader Tyr.  Vandbæreren er et humanistisk, objektivt tegn  – ganske usentimentalt.  Vi har at gøre med en kamp (Mars) for fornyelse af systemer, til gavn for menneskeheden. Skulle det ske, at enkeltindivider bliver “ofret” på den bekostning, er det for det større gode.  Men hvad siger den nordlige Måneknude i Løven på den modsatte side til alt det?  Løven er stolt, dramatisk og selvoptaget – men har også en kreativ og legende energi.  De to statsledere bliver karikeret som børnehavebørn i medierne… lad os håbe at deres indre børn evner at blive gode kammerater i fremtiden!

Men der er mere.
Neptun ligger pt i 14-15 grader Fisk – lige midt mellem Mars og Uranus og skærer kvadratet mellem dem over til to halvkvadrater (45 graders aspekt). På det tidspunkt, hvor aspektet var eksakt, i midten af maj 2018, hørte jeg i nyhederne om et nyt voldsomt udbrud af Ebola-virus i DR Congo. Herhjemme er der pt meget fokus på sundhedsportalen og fejlmedicinering af patienter. Neptun har at gøre med – ja, vira, medicin, gasser, flygtige stoffer som parfume – foruden de mere psykologiske sider som idealisme, empati, illusioner og hermed også løgne.  Placeringen midt i den heftige Uranus – Mars/Måneknudekvadrat kunne indikere, at hvad vi får at vide ikke nødvendigvis stemmer med virkeligheden (hvad det så end er),  og at der bliver forhandlet for lukkede døre. Den nordkoreanske befolkning, læste jeg i nyhederne, kendte ikke til topmødet, før det var forbi – og blev overraskede over at USA nu pludselig var en ven… om det er en sand nyhed ved jeg ikke – men det er interessant fordi sløringsplaneten Neptun ligger hvor den gør.

Datoerne i overblik :

Mars konj s.Måneknude 1. gang –  13. juni 2018, 8 grader Vandbærer
Mars retrograd – 26. juni 2018 – 9 grader Vandbærer
Mars konj. s.Måneknude 2. gang – 17. juli 2018 – 6 grader Vandbærer
Mars direkte – 27. august 2018 – 28 grader Stenbuk
Mars konj s. Måneknude 3. gang –  21. september 2018 –  2 grader Vandbærer

I personlige horoskoper, vil disse aspekter være mest mærkbare for dig der er født med Solen i første ti grader af de faste tegn Tyr – Løve – Skorpion – Vandbærer (dvs mellem 20. og 30. Januar – April – Juli – Oktober), eller hvis du har Måne,  ascendant eller MC her. Det kan være at du oplever at noget slutter i dit liv – og /eller en ny begyndelse finder sted.  Du kan møde nye mennesker, steder og få nye interesser. For nogle kan det være sorgfuldt og svært at sige farvel og rumme den tomhedsfølelse der kan opstå – for andre kan det være befriende, velkomment og give anledning til positiv forandring.

Jeg har selv en usentimental Måne  i 1 grad Vandbærer. I denne periode har jeg sagt farvel til min psykoanalytiker efter tre inspirerende år i den jungianske verden –  og velkommen til et nyt liv i familien – mit første barnebarn.

At Mars befinder sig så lang tid på ca. samme sted, hører til sjældenhederne, og især når der tillige er kobling  med Måneknuderne – så det er bare at holde øje med dig selv, dine omgivelser – og verdenspressen – for at følge med i hvad det kan betyde – og udnytte momentet til aktivt at manifestere de forandringer i livet du måske i længere tid har gået og spekuleret – eller undret dig over –  hvor kom fra. Og… tro ikke blindt på alt hvad du hører og ser.

 

 

07 maj 2018

Tankespind om Uranus i Tyren

Der er ikke længe til at disruptionsplaneten Uranus træder over broen til Tyrens tegn, efter syv års ophold i Vædderen. Derom vil jeg berette mere i en artikel i Horoskopbladet Stjernerne på et senere tidspunkt, i et tilbageblik på hvad vi mon har lært af det – ikke mindst i den astrologiske tydning. Den eneste måde at lære astrologi på, er ved at se tilbage på tidligere tider og hændelser for at tage det med ind i fremtiden, og prøve at sætte erfaringerne ind i den nye tids kontekst.

Den 13. maj 2018 er en astrologisk interessant dato.
Uranus står i den sidste grad af Vædderen og gør sig klar til det store skift den 15. maj. Men inden da, vil Merkur lige stryge forbi Uranus og stikke ham mikrofonen inden han selv tager et forspring ind i Tyren. Samme dag kommer Månen lige hen over de to trickstere og danner en tripelkonjunktion – lige akkurat hvor Merkur har stukket storetåen ind i Tyren.  Det er “det store springbræt” – der tillige bliver boostet af et kvadrataspekt fra en energisk og insisterende Mars sidst i Stenbukken. Det lugter af, at noget voldsomt, pludseligt og uventet kan ske – og vi vil komme til at læse om i medierne.

Den her aspektkonstellation kan virke som om lyset pludselig bliver tændt – navnlig erkendelsens lys. Men der skal måske gå en hændelse forud, som en rystelse. Løgne bliver pludselig afsløret,  fanatiske overbevisninger får et skud for boven, det man troede var sandt, er pludselig fuldstændig forkert…

Hele det astrologiske miljø summer og brummer af Uranus og skiftet til Tyren. Det er en spændende overgang, der forhåbentlig vil få våben til at stilne og rette opmærksomheden mod genopbygning af ødelagt miljø, bæredygtighed i fødevareproduktion,  nyt syn på forholdet til mad og spisevaner, fremme varige værdier, nye former for afgrøder, andre måder at organisere penge på. Der har været talt om yderligere udvikling af bitcoin og andre cybervalutaer, måske helt afskaffelse af penge som vi kender det i dag. Der er meget at tage fat på og at skrive om hen ad vejen.  Vi får se om jeg kan følge med.

I mit mikrokosmos får Uranus en større rolle at spille, eftersom Tyren er mit soltegn – ganske vist har jeg Solen helt henne i slutningen af tegnet, så der er nogle år til planeten når frem – men jeg har tid til at øve mig og lære hvordan den virker i mit liv. Indledningsvis har jeg bestilt et nyt astrologiprogram (Uranus er traditionelt astrologiens planet – i hvert fald siden den blev kendt, før den tid var det Jupiter), som jeg glæder mig til at sætte mig ind i og få ny inspiration af (Uranus er også inspirationens planet).  Det er det store australske Solar Fire, som jeg længe har ønsket mig. Nu giver jeg mig selv det i fødselsdagsgave… og kan næsten ikke vente med at pakke op.

 

 

07 januar 2018

Vi er en del af naturen

“Global climate change is af symptom of the disorientation and dissociation of psyche from nature”  Jerome S. Bernstein / C.G. Jung

 

Her fra min ydmyge bolig, kan jeg sidde ved mit skrivebord og se ud over et flot og varieret landskab. Der er træer, sø, himmel, jord, små og lidt større villaer med haver. Der er fugleliv og knaldrøde solnedgange. Det er så fredfyldt som det næsten kan blive – og det er endda i udkanten af storbyen København. Kun en anelse summen fra motorvejen, især i myldretiden, forstyrrer idyllen. Og om sommeren motorplæneklippere og flyvemaskiner til og fra  Kastrup.

Det er uforståeligt og vemodigt, at vide at vores jordklode er på vej i afgrunden. Hvis vi ikke gør noget nu – indenfor de næste 15 år – så når vi et point of no return og planeten vil være ubeboelig ved det nuværende århundredes udgang…

Hvordan ved jeg det?
Jeg hører podcast hvor kloge hoveder fortæller hvor galt det står til. Det er ikke naturvidenskabsfolk, men jungianske psykoanalytikere jeg lytter til.  Den seneste udsendelse er fra en podcast der hedder Speaking of Jung, udgivet af en entusiastisk jungiansktænkede kvinde ved navn Laura London.  Podcasten er med jungiansk analytiker Jerome S. Bernstein i Santa Fe. Han mener at den globale klimaforandring er et symptom på at vi mennesker har afskåret os selv fra naturen. Vi er desorienterede og dissocierede og derfor har vi mistet forbindelsen til ikke bare naturen omkring os, men i særdeleshed os selv. Det mente C.G.Jung allerede i 1960.

Som mennesker ER vi natur. Og det som vi har afskåret os fra, er vores psyke – dvs. sjælen, ånden, sindet. Når vi – i videnskabens navn – tingsliggør alting, som om det er død materie, så mister vi kontakten med det der udgør livet og kommer i stedet til at ødelægge vores miljø.

Vi har så voldsomt et overforbrug i den vestlige verden – bare tænk på sådan noget som black friday, siger Bernstein (og jeg tilføjer juleoverforbrug, flyrejser, biler etcetc.),  at det er en forbrydelse mod mod livet selv.

Det er voldsomme ord – men måske er det netop det der skal til, for at få det vendt i den rigtige retning. Der skal en holdningsændring til hos hver enkelt af os. Når vores politikere ikke kan finde ud af det, så må vi selv gøre noget – hver især.

Jeg har voksne børn, nevøer og niecer, der selv lige har fået børn.  Hvilken verden skal de overtage?  Vi talte om det allerede i 1970erne. Om forureningen og det materielle overforbrug. Det var faste punkter på skoleskemaets emneuger og ekskursioner. Men tog vi det alvorligt? Nej vi gjorde ej.  Vi lærte intet af oliekrisen i 1973-74, men åndede lettet op, da olien igen strømmede til os og vi kunne fortsætte med at skrue op for varmen og køre en tur i bilen. De bilfrie søndage var ellers vidunderlige – hvor er de blevet af?

Klimaforandringerne handler ikke om politik men om psykologi. Vi må genskabe kontakten til naturen, til os selv og vores livsbetingelser og indse at vi er  organismer der lever i symbiose med planter og dyr, der er ved at blive kvalt af vores usigelige dumhed. Og så dør vi også.

Jeg har aldrig haft bil. Jeg rejser ikke med fly. Jeg bliver helst hjemme i mit lokalområde.  Jeg kan godt lide et brusebad hver morgen – det er hvad jeg under mig selv. Og jeg glæder mig over at have fjernvarme i radiatoren, smartphone, tablet og computer. Jeg gør mit bedste når jeg køber ind. Tøj køber jeg helst i genbrug og syr om hvis jeg kan. Jeg slider det til mindste trevl. Jeg er vel nok frelst….  nej, det er jeg ikke. Jeg er bekymret for mine børns og børnebørns fremtid.  Hvis vi ikke handler nu – så har de nemlig ingen.

Men jeg ser også et håb.
Der er nye generationer, født i  midten af 1990erne, med nogle egenskaber vi ikke før har set. De er begavede med en evne til at SE eller opleve livet med andre sanser end de fem vi normalt støtter os til. De lever i et slags grænseland, mellem det fysiske og det metafysiske.  Jeg ser dem som en slags overgangsmennesker, der indtil videre bliver udstyret med diagnoser som borderline og andre personlighedsforstyrrelser – men det er fordi vi ser dem i den gamle tankegangs kontekst. Astrologisk er de født med frihedsplaneten Uranus i konjunktion med den psykiske Neptun – i det jordnære tegn Stenbuk. De kan være brobyggere mellem psyke og soma – en inkorporering og gendannelse af den tabte helhed. Men de bliver presset ind i en funktionsskabelon, samfundet har vedtaget er den normale – hvor de i virkeligheden slet ikke passer ind.  Og det er netop det der gør dem syge og angste. De bliver ikke set og anerkendt for det de er og kan – fordi det er noget vi ikke kender og derfor ikke ved hvad vi skal stille op med. Jeg har heller ikke svaret – men jeg kan se at de findes.  Måske er det gennem dem vi i første omgang kan få samlet krop og psyke igen – sådan som det var meningen at vi skulle fra starten. Når de ellers får modet til at springe ud som sig selv.

Vi skal ikke bare have samlet krop og psyke – vi skal have samlet højre og venstre hjernehalvdel, så vi bruge begge sider af hovedet – og hjertet med.  Den vestlige verdens ledere er vant til at tænke med venstre hjerne – i systemer, kasser, regneark, resultater og beviser… vækst og profit. Det er et iskoldt og goldt sted at være. Uden ånd, uden varme, uden liv.

Vi er levende organismer – vi er en del af naturen, vi ER naturen – hvis vi ødelægger den, ødelægger vi os selv.

Speaking of Jung podcast kan findes her