Hvad gør du for at undgå isolationspip?

Det er onsdag i dag og den femte dag hvor Danmark er i kollektiv karantæne. En karantæne der over ugen er blevet skærpet dag for dag. Her er umanerligt stille. Ingen børn i Steinerbørnehaven udenfor mine vinduer. Ingen døre der smækker i opgangen tidlig morgen og sen eftermiddag.

Det er ok at gå en tur i frisk luft, bare vi holder afstand, har vi hørt. Jeg var en tur nede ved søen for et par dage siden – og da var der mange ude at gå. Det føltes ikke så godt, det var lidt for tæt på en smal sti.

Jeg kan se stien til søen fra mit vindue – og i dag har jeg ikke set nogen gå derned.  Nu har Margrethe jo også løftet en skrap pegefinger – og det har virket, tror jeg. Det virkede på mig (det gjorde Frederiksens pegefinger nu også, og Heunickes og Brostrøms).

Mit helt private held er, at jeg er vant til at være alene og holder af at nørde med mine sysler. Jeg er pensionist og er ikke i økonomisk klemme. Endnu. Der kan jo komme en dag hvor pensioner og dagpenge skal nedsættes for at undgå en statsbankerot… ingen kan være sikker på noget. Uranus er på vej gennem Tyren og der vil ganske givet komme tiltag og ændringer på den økonomiske front generelt, som vi ikke kan se endnu.

Det er jo godt og nødvendigt, at vi skal holde fysisk afstand til hinanden og kun har kontakt gennem digitale kanaler. Men det kan, selv for en indadvendt type som mig, også blive lidt stramt i længden når yogahold og træningscenter med den kontakt vi hver uge har der, er lukket, foruden samvær med familie og venner. For ikke at tale om traveturene ude i området. Jeg kunne måske godt gå en tidlig morgentur. Men jeg gør det ikke, for det er sikkert ikke kun mig der tænker at jeg kan da liiiige liste en runde i parken. Jeg overlader pladsen til hundelufterne og går ned og køber ind når det bliver nødvendigt… eller bedre – bestiller online med de begrænsninger det så også kan have.

Men hvad med det psykiske velbefindende?  Hvordan håndtere frygten for den sygdom der fejer over kloden og undgå isolationspip?

Hvad gør jeg selv?

1. Holder mig orienteret om situationen og udviklingen på need-to-knowbasis.
2. Skriver dagbog (og blog). At skrive er god terapi og giver luft mellem tankerne og kan senere tjene til historisk dokumentation på hvordan vi gennemlevede krisen.
3. Sørger for at være synlig (på sociale medier) og i kontakt med nogen hver dag. Næsten.
4. Bevæger mig så meget som muligt på mine 60 m2. Også på yogamåtten (men motivationen kan skride som den jo ofte gør når det kun foregår hjemme).
5. Holder mig soigneret som om jeg skulle ud – hver dag.
6. Spiser ordentligt, som jeg plejer, og får et glas rødvin om aftenen (eller to).
7. Øver mig i digital tegning på ipad med pen – det er et fantastisk afslappende redskab der kun kræver de to ting og selvfølgelig strøm. Inspirationen kommer fra en cornerudstilling for nogle måneder siden – det var Lars Heibergs digitaltegninger jeg faldt for. Tjek ham ud. Jeg lægger ind i mellem tegninger op på instagram som kan følges åbent på @artbyrefshauge.
8. Og så alt det gammeldags – læse eller høre lydbog, musik, film, det er godt til at finde afveksling med. Og skråle med på Phillip Fabers morgensang (DR1 kl. 9 hver morgen) for at holde stemmen i gang også.

Og så er der jo astrologien. Det kan jeg også fortabe mig i, men af en eller anden grund har jeg for tiden lidt svært ved at samle mig om det. Som om min hjerne er lidt tåget og ufokuseret og ikke kan holde koncentrationen om fagtekster. Det bliver kun til korte bemærkninger om tidens aktuelle aspekter (det kan du læse om i de to forrige indlæg).

Vi er alle i samme båd og jeg håber at vi kommer nogenlunde helskindet igennem denne alvorlige situation og stadig finder plads til humor og komik, så vi kan holde knivene i skuffen skarpe.

 

 

 

 

 

 

Skrig ralle - ikke mere toiletpapir

Overskriften til dette indlæg er en omskrivning af vistnok titlen på en bog fra BZ-miljøet i 1980erne:  “Skrig ralle ikke mere pålægschokolade” og det minder mig med sød vemod om min daværende, nu afdøde, kæreste der var redaktør på “Københavns Bogforlag”. Jeg hører stadig hans stemme i baghovedet med et grin udtale citatet når der rent faktisk ikke var mere pålægschokolade = krise.

Yoga er aflyst. Træningscenteret er lukket. Biblioteket er lukket. Landet er lukket.

Landet – ja hele verden – stander i våde og vi må stå – ikke sammen – men hver for sig og hjælpes ad. Det hjælper ikke at gå i panik og hamstre varer.  Det tror jeg godt vi kan være enige om. Dog – er der timers ventetid i nummerkø på at komme ind og handle dagligvarer online og det siger mig at der alligevel er en stor frygt for at mangle noget.  Jeg mangler aktuelt ingenting,  ej heller toiletpapir, der besynderligt nok er det der tales mest om bliver hamstret… har alle da pludselig fået diarré? Jeg har fire ruller i skrivende stund… og regner da med at gå ned at købe lidt mere om nogle dage.  Ellers har jeg en bunke gamle Weekendaviser at supplere med hvis det kommer til at knibe – og kan jo genstarte abonnementet når de er brugt op. Men så galt tænker jeg ikke at det går.

Astrologien i den her situation har bygget sig op over længere tid, dels med de to langsomme planeter Saturn og Pluto i Stenbukken og nu også Mars og Jupiter. Jeg har nævnt det i forrige indlæg også.

Mars vil sammen med Jupiter gå i eksakt konjunktion med Pluto den 22.-23. marts. Det betyder at aspektet kulminerer på dette tidspunkt. Det er indenfor den foreløbige tidsramme regeringen har stukket ud for nedlukning af offentlige institutioner og hjemsendelse af ansatte.

I ugen efter, vil Mars fortsætte videre og væk fra Jupiter og Pluto. Saturn vil have skiftet tegn til Vandbæreren – det vil nok afspejle sig som en begyndende affladning af situationen igen.

Som den hurtigste planet i stelliet er det Mars der viser at situationen trækker op nu og spidser til her den 22. marts.  Mars og Jupiter sammen tyder på overophedning – fra feber til brand.  Den 31. marts vil Mars så forlade Stenbukken og gå ind i Vandbæreren og slutte sig til Saturn og derfra vil samfundet sandsynligvis begynde at blive genoprettet. Der er stadig grund til ansvarlighed omkring smitterisiko  men vi har fået nye erfaringer der kan vise anderledes måder at håndtere lignende situationer i fremtiden. Kollektivt som individuelt. Mon ikke der også kommer noget godt ud af det her.

Mars er en temperamentsfuld planet og det kan være hensigtsmæssigt at tage aggression i opløbet ved at være fysisk aktiv; løbe en tur, tæve en pude… fremfor at lade det gå ud over sine nærmeste. Mens alt er lukket og mange er i karantæne, kan det give anledning til frustration – men også til at foretage sig noget andet end man plejer. Bruge Mars til at udvise handlekraft, opbygge resiliens, opdage nye evner og finde på alternativer når det vanlige ikke virker eller mangler.

Vi kan ikke regne med at være helt ude af farezonen til april, eftersom aspektet vil vende tilbage i oktober 2020 med Jupiter, Saturn og Pluto i konjunktion i Stenbukken igen – og denne gang med et kvadrat til Mars der på det tidspunkt befinder sig i Vædderen. Mars er varm, tør og hidsig og det er Vædderen også. Det kan betyde en opblussen af situationen eller noget der ligner.

At alt det her finder sted i Stenbukkens tegn, betyder at det foregår på statsligt niveau og berører alle dele af samfundet. Vi har set særlovgivning, adfærdsregulering, rejserestriktioner og opfordres fra højeste sted til at vise ansvarlighed. Alt dette sker oven i de statslige omkalfatringer vi har set i bl.a. Europa. Brexit f.eks., og flygtningestrømme der har ændret nationale grænseforhold foruden den interne strid og splittelse vi har set i politiske partier. Det hele sker i den samme astrologiske signatur.

Det er Jupiter, der har ansvaret for størrelsen af hvad der sker i verden nu. Jupiter bliver populært anset for en planet der bringer held og lykke – den gør alt den er i berøring med større, hvilket ikke nødvendigvis er særlig heldigt eller lykkeligt. Så når Jupiter rammer Mars bliver handlekraften større – men også aggressionen. Når Jupiter rammer Saturn, bliver ansvaret større – men også begrænsningerne. Når Jupiter rammer Pluto, bliver det skjulte synligt, hvilket gør det håndterbart – men også angsten. Alt dette ligger nu i samme gryde – så derfor er der grund til at vise individuel ansvarlighed og omtanke… hver eneste dag.

For at opsummere:  omkring 1. april vil jeg tro at vi er igennem det værste – set ud fra Mars’ bane – og at der stadig er grund til omtanke og opmærksomhed sommeren over, eftersom Jupiter, Pluto og Saturn befinder sig nogenlunde samme sted og vil møde Mars fra en udfordrende vinkel til Oktober.

I øvrigt ser jeg i nyhederne, mens jeg skriver dette, fødevareministeren sige, at der er toiletpapir nok til alle.

Hvis det alligevel ikke er tilfældet, så lav dig en pålægschokolademad, giv dig til at glo ud i luften og mærke dig selv, når du nu alligevel er blevet sendt hjem.

Må alle bevare optimismen og huske også at grine.