Den 30. grad #3 - Mars forlader Tyren

Siden Mars forlod Vædderen den 6. januar 2021 har jeg sat mig for at holde øje med den 30. grad, den sidste inden planeten går ind i næste tegn. 

Kl. 4.29 den 4. marts går Mars ind i Tvillingerne og er altså i den 30. grad i dette skrivende døgn. Hvordan skiftet viser sig denne gang ved jeg ikke. Men sidste gang var der vædderagtig uro som gik verden rundt i medierne - ikke mindst symboliseret ved en mand i fuld krigsmaling, klædt i skindtøj og med horn i hatten, i spidsen for en flod vrede mennesker. Mere mars-i-vædder-agtigt kan det næsten ikke blive.

Men hvordan med Mars i Tyren? Det går lidt trægere, langsommere, sindigere. Vi taler ikke retrograd her. Tyren er et mageligt tegn der vil have sikkerhed for sine forehavender. Vi tager ingen chancer og sørger for at have forsikringerne i orden før handling. Et symbol kunne være noget med vacciner? Det går for langsomt. Der kommer ikke mange nok hurtigt nok. Vi venter og venter (ja, jeg venter!) og testkapaciteten er nok øget, men folk skal jo også derhen. Jeg er selv tilbageholdende fordi jeg er frygter at blive smittet ved at stå i kø. Men jeg skal jo heller ikke på arbejde eller i skole og købmanden leverer mine varer ved døren, så jeg skal heller ikke på indkøb.

Men jeg holder øje med medierne i løbet af dagen og så må vi se om den 30. grad også denne gang har noget i ærmet - og hvor tyre-agtigt det er, hvis det er.

Tankespind om ingenting

En hel uge har bloggen været lukket. Jeg har været i tvivl om dens fortsatte eksistens og relevans. Den tid vi lever i for øjeblikket, giver anledning til overvejelser om fornyelser og meningen med det hele.

 

 

Merkur har været retrograd i Vandbæreren siden 31. Januar og vendte endelig i går den 21. februar. Der skete en mærkbar lettelse i humør og sind. I mit tilfælde hænger Vandbæreren sammen med 8. hus og indikerer samtidig fortid og fremtid. Hvad skal bevares fra fortiden og hvad skal fornyes til fremtiden?

Svaret er at jeg ved det ikke. Derfor øver jeg mig i at blive i nuet og se hvad et næste skridt er. Og det næste. Og det næste.

Måske slet ingenting.

Det er noget i tiden.  Den her usædvanlige situation der tvinger os alle – mere eller mindre – hjem og i relativ isolation. Ingen kunstmuseer, ingen biblioteker, ingen butikker, ingen frisører, ingen træningscentre, ingen samvær… det er en masse ingenting, der kan få fantasien til at gå i selvsving. Det må gøre noget ved os som individer og som samfund på længere sigt. Det er en overgangstid, et overgangsliv. Et ingenmandsland. Et impasse.

Saturn og Uranus er pt i tæt kvadrat mellem Vandbærer og Tyr der indikerer opgør med forældede strukturer overfor nye strømninger og ideer. Det skaber splittelse, forargelse, måske endda chok, hos mere reaktionære kræfter når avantgarden kommer på banen med nye ideer og måder at leve på. Det har det altid gjort. Jeg er ved at læse om kunsten i begyndelsen af det 20. århundrede – en bog der ligefrem hedder “The Shock of the New” hvor den nye abstrakte kunst forargede borgerskabet. “Det ligner jo ikke”.  Wassily Kandinsky, Paul Klee, Piet Mondrian – og ikke at forglemme Hilma af Klint, der dog først blev kendt i 1980erne 40 år efter sin død – men hun var en af den abstrakte kunsts pionerer. Alle disse kunstnere havde set det samme – nemlig det usynlige. Det var noget i tiden… nå – jeg fortaber mig vist her…

Den erfaring som pandemien har bragt med sig  – når det engang bliver evalueret – vil ændre på dele af vores infrastruktur og  måden at indrette arbejdspladser,  skoler og dagligliv på. Tilbage til normalen efter corona? Det tror jeg nok – men ikke sådan som vi kender det eller tror det bliver. Uranus er uforudsigelighedens planet – og har nok et par esser i ærmet endnu.  Hver enkelt af os har medansvar for helheden og det er nok en af de vigtigste lektioner, som jeg ser det, at covid-19 har givet os.  Det er et af Vandbærerens væsentligste temaer: individets plads i helheden.

Men i hvert fald… foreløbig er bloggen åben igen hvor jeg skriver når jeg har noget på hjerte, så tager vi den der fra – og tak til dig der læser med.

Billedet er fra en travetur i skoven i weekenden – min søster døbte den: “Ked-af-det-trold-med-løbenæse-ish.” Det synes at være rimeligt passende.

 

Merkur er retrograd og det bøvler

Merkur er retrograd og har været det siden 31. januar 2021. For en astrolog er det ved at være trivielt at snakke om, men det viser sig jo den ene gang efter den anden, at der er ballade med den lille tricksterplanet der rakker rundt med benspænd og forhindringer af alskens art. Benspændene afhænger at det tegn Merkur befinder sig i. I dette tilfælde er det Vandbæreren - et lufttegn der har at gøre med "Humanity" på den store klinge og elektroniske dimser på den lille klinge.

Merkur er til gengæld ligeglad med "humanity" - hvorfor bruger jeg det engelske ord? Jo, fordi "menneskehed" er så langt og tungt... det er et at de ord jeg ikke kan lide. Ligesom ordet "ægteskab" og "mad"... nå - digression.

Merkur er retrograd i Vandbæreren.og jeg er ramt af elektronisk bøvl. Så vil telefonen ikke ringe op til den jeg vil have fat i. Så får jeg ikke adgang til zoom-yoga fra mit træningscenter. Så går nettet ned og computeren strejker.  Det er fuldstændig retrograd-klicheer, men ret virkelige.

Der kommer også forkerte varer når jeg køber ind på coop eller nemlig... og sjovt nok kommer de oftere for tidligt i forhold til leveringstiden jeg har bestilt. Men hellere det end at vente længere på dem. 

Og jeg er vrissen som en gammel gnavpot og vil bare have at vinteren er forbi og vaccinationerne afviklet så verden kan åbne igen og os i risikogruppe kan se vores mennesker på normale vilkår igen. 

Men jeg holder ud mens jeg træder vande. Der er jo ingen ko på isen - bortset fra et par tusinde skøjteløbere. Lyngby sø ligner et hotspot i denne valentinsweekend. Forhåbentlig kommer alle tørskoet og usmittede i land igen. Men flot er det og de har det sikkert rigtig sjovt. Det har vi vist alle brug for! Forresten er Merkur sammen med Venus denne weekend, så det falder fint sammen med den glade stemning solen og frosten lægger op til.

Om præcis en uge er Merkur direkte igen, så kan vi samle op hvor vi slap, rette ryggen og få strømmen på dimserne til at fungere igen.

Det var bare det... nu vil jeg gnavpotte videre for mig selv.

Den 30. grad #2 - Mars forlader Vædderen...

 ...med et brag.

Det havde vi ikke (helt) set komme. Astrologer ved godt at der med Mars' afgang fra Vædderen og indgang i Tyren kunne komme en overophedet stemning. Ikke mindst fordi Mars er indenfor rækkevidde af Saturn i Vandbæreren, der holder igen, holder fast og konjunktion med Uranus i Tyren der sprænger rammerne for det bestående. Ja Tyr og Vandbærer er begge faste tegn og vil meget nødig give efter. Hver på sin måde. Tyren vil beholde status quo - jeg ved hvad jeg har, ikke hvad jeg får, mens Vandbæreren bare holder på sit, sine ideer, sine meninger, sine systemer. 

Det laver Mars om på. 

"Stormen på Capitol" den 6. januar 2021 er et meget stærkt symbol på en tidsånd, hvor der på den ene side er en organisation der ikke vil vige pladsen, holder på magten, og på den anden side en der vil have fornyelse og fremdrift. "organisation" er måske ikke det helt rigtige ord, eftersom det synes at være særdeles kaotisk og desorganiseret i sin form. Det er en kort opblussen af undertrykt vrede og frustration (Mars)  hos en marginal minoritet af folk der tror at den siddende præsident er det store dyr i åbenbaringen. 

Vi ved godt at vi lever i "interessante tider", som det poetisk udtrykkes. Det kan også blive for interessant. Om et par uger, når Mars har passeret Uranus den 20. januar, ja - på dagen for Bidens indsættelse - så vil der sandsynligvis komme mere ro på og arbejdet på genopretning af tabt land kan begynde. 

Også i coronaland kan vi måske begynde at se gennembrud, men det vil jeg nødig gå for dybt ind i her. Jeg tror der er lang vej endnu. Saturn og Uranus har tre kvadrater de skal mødes om i løbet af 2021. Det handler måske ikke om pandemien, men om politisk ombygning og omfordeling af magt.

"Konfliktplaneten" Mars har været frem og tilbage i den iltre og impulsive Vædder gennem seks måneder, et usædvanlig langt stræk. Nu er planeten gået ind i den fredselskende Tyr, hvor den får en smule mindre magt (forhåbentlig) og begynder at afløse frygt og konfrontation med sikkerhed og tryghed, så godt det går.

En rigtig mchawi

Det er første juledag. Solen er fremme og himlen er  blå. Mejserne pisker fra gren til gren i ahornen udenfor vinduet. Det er en nydelse at overvære fuglenes fest. I går, mens jeg talte med min søster i telefonen, udbrød hun pludselig “en isfugl” – den fløj ret foran hende, som et blåt lyn… et sjældent syn. Hvor var hun heldig.

Jeg mærker hvordan juleklaustrofobien endelig har tabt en smule terræn. Sådan er det altid i dagene op til den 24. december og frem til nu den 25. Det strammer i kroppen. Ikke af forædelse, for det bruger jeg ikke, men af indeklemthed og at være et slags gidsel i decemberdramaet der udspiller sig år efter år efter år.  Nu har jeg børnebørn og skal sådan passe på ikke at overføre min julefobi til dem. Vi holder ikke juleaften sammen. Det er de andre bedsteforældres privilegium. Og de elsker det. Jeg er taknemmelig for at få lov til at være fri. Vi hygger på anden vis en anden dag i lidt mindre målestok. Engang i fordums tid blev jeg kaldt “nøjsom”, som en fejlfunktion jeg måtte arbejde på at rette. I dag er jeg nøjsom fordi det er sådan jeg bedst kan være i verden. Jeg bliver simpelthen syg af overstimulering og overflod.

Årets sidste uge bruger jeg til at opsummere året der er gået. Rydder op i papirer og billeder – der for det meste nu er digitale – og gør klar til et nyt årstal. Det giver anledning til refleksioner og et ekstra eftersyn på hvad jeg har lavet i årets løb og hvad jeg evt. vil ændre i året der kommer.  Ikke som forsæt, men som genstart.

Saturn og Jupiters konjunktion der kulminerede den 21. december, gav en pudsig reaktion: læsertallet på denne blog tog en himmelflugt. Aldrig har der været så mange besøgende på bloggen på så kort tid. Jeg tænkte at det var en fejl, en bot, en crawler. Men nu har det igen lagt sig til et mere normalt niveau. Søgningen og interessen for konjunktionen har været enorm.  Det er bestemt også en markant forandring som vil være mere eller mindre mærkbar alt efter husposition i fødselshoroskopet.

I mit tilfælde er det 8. hus der bliver aktiveret.  Det okkulte hus, det ubevidste hus, huset for det psykiske og uhåndgribelige. Jeg ser frem til at øge kontakten med de sider af tilværelsen som ikke umiddelbart er tilgængelige, at lytte indad – opad.  I Vandbæreren handler det om at slå hjernens og hjertets antenner ud og gøre sig modtagelig for hvad der måtte komme af informationer.  Ikke fra Google eller Facebook men fra et helt andet sted, uden brug af gadgets.
Hjertet? Ja, for vi skal også tage Løvens tegn i betragtning – Vandbærerens modpol – hjertets, Solens, hjemsted.

Allerede for mange år siden, slog jeg ind på mystikkens vej. Så tog livet en drejning og det trådte i baggrunden.  Jeg mistede ligesom kontakten og befandt mig mere i den konkrete, fysiske verden. Det skal jo også passes – men balancen tippede over og nu mærker jeg længslen efter fordybelsen igen.

For at fremme processen er jeg gået i gang med studere mystikere fra 1800tallet – Madame Blavatsky, Annie Besant og Alice Bailey.  Og for at det ikke blot bliver et privat  indadvendt projekt, så kommer der artikler i Horoskopbladet Stjernerne om disse tre pionerer indenfor mystik og teosofi i takt med mine studier om deres liv og lære.  Det stemmer godt med vandbærerenergien og 8. hus. Saturn ansporer til at studere flittigt, Jupiter hjælper til ved at skabe indsigt og forståelse. Det gamle skal støves af, fornyes, genaktiveres i den aktuelle tidsånd. Tiden vil vise om det lykkes.

Et særligt tegn på den nye energi kom for et par dage siden da en ung tanzanianer spurgte min niece om mig og min astrologi da vi havde talt om hans horoskop… han var interesseret i min alder…  aha, sagde han, så er hun en rigtig “mchawi”.  Det er swahili for “astrolog”, “magiker”, “heks”…  i sin helhed en person der har adgang til mystikken og magien. Det tog mit aktuelle tvivlersind til sig… i hvert fald er min årgang 1957 med mig.

Som med al astrologi, så er formålet at bruge den før den bruger mig… 8. hus kan også være udfordrende og angstprovokerende, men det agter jeg at imødegå ved at vende mig til mystikken og lade intuitionen og magien råde… lade min indre mchawi få den plads den tilkommer og huske at tvivlen er en ven, der forhindrer fundamentalisme og fanatisme… to begreber der også hører 8. hus til.

Solen har smeltet rimfrosten af tagene derude… det er tid at “lufte hunden” som jeg ikke har.

Glædelig første juledag.