Den længste nat

Jeg vågnede klokken seks i morges efter en urolig nat. Jeg kunne ikke finde ro. Sovet har jeg dog for jeg har drømt. Det plejer at hænge sammen. Jeg drømmer rigtig meget, så meget at det undertiden føles som om jeg har været på arbejde hele natten og vågner øm i krop.  Drømmene er som film der passerer mit indre blik. Der er mærkelige sammentræf og dobbeltgængere. Besynderlige rum drømmejeget går ind og ud ad. Landskaber og vejr; køretøjer, hestevogne – og så kan drømmejeget flyve. Selv om det er spændende, er det også umanerligt trættende og påvirker hele min dag.  Astrologisk giver det mening. Jeg har Neptunaspekter, drømmeplaneten over dem alle. Det er bedst bare at gå med energien.

Så i dag har jeg mest lyst til at blive under dynen og først stå op den dag nogen ringer og siger jeg skal komme ned og blive vaccineret mod covid-19.   Jeg var indlagt med en voldsom viruslungebetændelse i 1992 som det tog et halvt år at komme over. Nu hvor jeg er ved at være en ældre dame vil jeg ikke risikere at det gentager sig.  Jeg gik i personlig lockdown allerede inden vi fik de nye restriktioner og træningscentrene lukkede. Jeg savner min romaskine.

Og jeg savner min familie. Vi skulle have været samlet til barnebarnets treårs fødselsdag forleden, men valgte at ses online til en kop morgenkaffe mens ungen pakkede sine gaver op med store frydehvin.  Min søn har fødselsdag tre dage efter mit barnebarn – den tager vi også online.  De andre bedsteforældre er syge og i isolation – så juleaften er også udsat til bedre tider for dem.

Og nu er Solen gået i Stenbukken sammen med Merkur og varsler at lyset så småt vender tilbage – og Merkur i Stenbukken er bestemt befordrende for aftaler på højt niveau, aftaler som EU og statsledere sveder for at få i hus. Med vaccinen og brexit og hvad der nu er.

Saturn og Jupiter er nu så tæt sammen i Vandbæreren som de kan komme;  og  ude af Plutos jerngreb i Stenbukken. Vi er måske igennem det værste? Der står dog lige en Mars i et hedt kvadrat til Pluto der endnu kan sætte gemytter i kog. Når vi kommer hen til 7. januar 2021 skifter Mars til Tyren efter et usædvanlig langt ophold i Vædderen.  Til den tid vil Saturn og Jupiter være nået et stykke ind i Vandbæreren og danne kvadrat til Uranus i Tyren. Det bliver en tid – i mindst tre omgange i løbet af året – med nogle opgør der vil handle om at det gamle velkendte, Saturn, må falde for det nye og fremsynede, Uranus, der skal vokse frem af asken.

Saturn og Uranus i kvadrat kan betyde strukturelle sammenbrud; den herskende orden bliver udfordret;  teknologiske forsinkelser eller begrænsninger;  Det kan også være generationsskifte eller polariseringer mellem generationer.  Jupiters opgave i denne konstellation vil være at søge forbedringer og sørge for en god genstart. Vores verden skal rebootes, så at sige.

Højdepunkterne for Saturn-Uranus aspektet vil finde sted i Januar, Juni og sidst i December.  Jupiter følger med hele vejen i Vandbæreren og skifter til Fiskene ved årsskiftet 21/22.

Det var den længste nat i nat. Det føles som om den har varet siden januar 2020. Jeg håber ikke det varer helt så  længe før vi kan ånde lettet op og begynde at se lyset for enden af den mørklagte vej.

Hvis himlen er klar og udsynet uhindret ved solnedgang, så kig mod sydvest og oplev “den store stjerne”, konjunktionen mellem Jupiter og Saturn, der kulminerer i dag.

Glædeligt solhverv og god jul.

 

 

Saturn er gået i Vandbæreren

Så kom dagen da Saturn endelig gik ind i Vandbæreren for at blive der de næste ca. tre år. Om et par dage følger Jupiter efter og efter yderligere et par dage, den 21. december 2020 hvor også Solen skifter tegn - til Stenbukken sjovt nok - og det er vintersolhverv, på den dag er Jupiter og Saturn i eksakt konjunktion og tillige i den tætteste deklination siden 1405, ja også siden 1226 hvor de stod på præcis samme sted og deklination som nu.

Det bliver flot. Som en kæmpestjerne lidt over horisonten mod sydvest, mest synlig omkring kl. 16.30. Hvis ikke det bliver forhindret af skydække. Jeg nåede lige at se planeterne i går, den 16. december da der åbnede sig et vindue mod himlen netop før solnedgang. Så kom skyerne igen.

En rigtig "Julestjerne" men ikke til en jul som vi kender det. Det er ligesom en opfordring til at tænke over hvad "jul" egentlig betyder, når det nu ikke kan blive den fest vi kender og elsker. Coronasmitten er høj og restriktionerne skrappe. Familier må finde andre veje til julehyggen og være få sammen i stedet for mange.

Jupiter og Saturn, ånd og fysik, går hånd i hånd ind i Vandbæreren og inviterer til at give lyset i hjertet plads og reflektere over hvem vi er og hvordan vi er det.

Den Store Jupiter-Saturn konjunktion

 

(Foto: Pete Lawrence, hentet på skyatnightmagazine.com)

 

Jeg ønsker mig til jul, en skyfri himmel og udsyn mod sydvest lige efter solnedgang, især den 21. december 2020. På dette tidspunkt sker der et astronomisk/astrologisk fænomen at Jupiter og Saturn, der begge vil være skiftet fra Stenbuk til Vandbærer, vil stå så tæt sammen at de vil se ud som et enkelt kæmpe lysende himmellegeme.

“Stjernen over Bethlehem”, kan have været sådan et fænomen.

Saturn og Jupiter står tæt sammen i et tegn ca. hvert 20. år. Det er der ikke noget specielt i – bortset fra de samfundsmæssige omvæltninger der omtrent finder sted i de intervaller. Stort eller småt. Her i 2020 må det siges at være en af de absolut større.

Det særlige i år er, at foruden at konjunktionen indleder en ny 200årig æra, med de tyveårige intervaller i lufttegn, mod hidtil i jordtegn, så befinder de to planeter sig i samme deklination, nemlig 20 grader syd. (det betyder at de står på samme punkt i himmelrummet, hvor planeterne ellers kan befinde sig enten nord eller syd for ekliptika og altså kun tilsyneladende danne konjunktionen der kun deler længdegrad… ok, slut med nørderiet.)

Det er 800 år siden, at planeterne har været på samme sted, samme grad, samme deklination. Nærmere betegnet den 5. marts 1226 klokken 4.40 (dansk tid).  Jeg har tjekket det med mit astrologiprogram, Solar Fire. (OPDATERING: der var også en konjunktion mellem Jupiter og Saturn i Vandbæreren i 1405 på 23 grader, og en tæt deklination på 14 grader,  men ikke helt så tæt som i 1226 og 2020… det er hvad man igen i nørdet fagsprog vil kalde flueknepperi)

1226 var året hvor Djengis Khan herskede i Mongoliet og året hvor Frans af Assisi døde. OG det var året hvor den norske Broder Robert skrev sagaen om Tristram ok Isodd…  Tristan og Isolde? (sakset fra Wikipedia og onthisday.com).

Men med udsigt til  evigtgrå decemberhimmel er chancerne små for at få det at se. Menmenmen – mirakler kan jo ske og det er jo juletid hvor forventningerne i forvejen er høje. (Nåh nej – måske ikke i år… pardon, jeg glemte lige restriktioner og lockdowns).  Måske er det just dette der skal være forventningen så, at få et glimt af det store himmelrum og den ene dobbeltplanets lysstyrke. Kig mod sydvest efter en strålende klar stjerne der ikke blinker.

Hvad det astrologisk betyder er svært at sige noget konkret om, men det er helt uden tvivl at der nok skal komme “Nye boller på suppen” – ja, måske en helt ny suppe. Det er jo i gang, vi ser det jo omkring os og i os. Ingenting er som det var – og bliver det heller ikke. Det nye normalt er begyndt. Det er måske tid at finde den indre mester og vejleder og ikke forlade sig på de ydre dogmer og doktriner der har hersket. Mit eget projekt i den henseende er studier i Teosofiens oprindelse og udvikling. Det kommer der nogle artikler om i Horoskopbladet Stjernerne i den kommende tid.

I stedet for at holde jul med familien (Sønnike har været udsat for smitte på arbejdet og er pt i isolation mens han venter på test med fire dages ventetid plus efterfølgende testsvar) så går jeg i studie- og skriveboble alt imens jeg spejder mod sydvest og sætter al energi ind på at få de tunge skyer til at sprede sig på det helt rigtige tidspunkt.

 

 

 

 

Den 30. grad - Saturn på vendepunktet

 I dag blev jeg inspireret af min dygtige astrologkollega Caritas Fischer til at skrive lidt om det her fænomen at Saturn står på tærskelen til Vandbæreren. Skiftet sker den 17. december.

Saturn der står for begrænsninger, restriktioner, erfaring og læring ved hårdt arbejde. Han har været lidt frem og tilbage i år. Det er bemærkelsesværdigt, som også Caritas skriver, at sidst Saturn var på 29 grader Stenbuk og kortvarigt inde i Vandbæreren, det var den 11. marts 2020 hvor landet gik i national lockdown.

Så ringer klokkerne da igen nu den 7. December for en ny regional lockdown hen over jul og nytår netop som Saturn befinder sig i nøjagtig samme grad.  Har vi lært noget? Ellers så er nu eller aldrig. Det er nu smittetrykket skal ned, elimineres, udryddes, fjernes fra jordens overflade. Vi er trætte og kede af situationen stort set allesammen, gætter jeg på. Vi har alle skullet rette ind og følge uønskede regler og vi skal fortsat gøre det. Mere end nogensinde.

Julen er i fare, som den altid er det i de julekalendere jeg i hvert fald har set gennem årene - men den bliver altid reddet til sidst. Redningen i denne omgang, i denne jul, er måske at opdage at der ikke sker noget ved at gøre det lidt anderledes og lidt mindre omfattende end mange har tradition for. Der er også mange der slet ikke holder jul, måske fordi de har en anden religion end den julen hører til.  Det bliver alternativt på alle fronter og det bliver en fortælling om en anderledes jul når vi ser fem-ti år frem i tiden: Den jul det år, verden var gået af lave.

Saturn går ind i Vandbæreren sammen med Jupiter - Jeg ser to  julemænd følges ind i det nye tegn: Den strenge sankt Nikolaus der kun giver gaver til "de artige børn", sådan som jeg kendte ham i min barndom - den grønklædte og kuttetilhyllede (Saturn, tarotkortet Eremitten) og så den meget joviale (Jupiter, tarotkortet Hierofanten) og gavmilde røde "coca-colajulemand" som senere generationer er vokset op med.

Det ligner at det handler om balance. Mellem at give og modtage. Vi giver allesammen til hinanden ved at gøre som Søren og Mette siger: holder afstand, spritter af og begrænser festen til et minimum. Og vi modtager ved at glæde os over at de afsavn vi lider er med til at smittetallet går ned og vi redder liv og sundhedsvæsen.

Ja, det er måske lidt ordskvalder - men det var hvad der dukkede op efter at have set pressemøde i dag - og have læst Caritas' fine opslag på Instagram. 

God mandag.

Merkur i Skytten: Lad os så komme videre

Så åbner vi første låge i julekalenderen. Merkur slipper taget i den undergravende og afslørende Skorpion og smutter ind i den optimistiske Skytte i dag. Men kommer der nogen fest ud af det? Næppe. Optimismen kan måske spores i en håbefuld venten på coronavaccinen. 

Merkur har fart på nu. Kun knap tre uger i Skytten før han den 21. december løber ind i Stenbukkens alvorsfulde område hen over jul og nytår. 

Sagde jeg 21. december? Det er ligesom en skæbnedag for os jordlinge. Ikke blot er det vintersolhverv og vi kan fejre lysets genkomst. Det er også dagen hvor Saturn og Jupiter finder tæt sammen i et favntag i den første grad af futuristiske Vandbærer - hvis krystalkugler findes, så er det her de er. Det er tid at se fremad.

Men jeg foregriber mig selv her.

Merkur har skabt uro og mistillid i Skorpionen, på en måde som næsten ikke er til at bære. Borgmestre og partiledere er gået af og minksituationen har bragt regeringen på faldets rand. Måtte det ikke ske - en borgerlig fløjs mistillidsvotum vil være mere end katastrofalt som sagerne står lige nu, midt i en pandemi. Der er brug for at kaptajnen fører skibet i sikker havn - så kan oppositionen rasle med sablerne bagefter. Alt andet er uansvarligt, efter min ydmyge mening. Det er en helt uastrologisk betragtning. Jeg har ikke socialdemokraternes horoskop.

Nu bliver det så Skyttemerkur. Der kommer nok lidt mere fart på noget lovgivning og en mere åben kurs for hvordan corona skal slås ned. Og folk er med. Det er nu eller aldrig. Hvad der end kommer af nye tiltag som skal dæmme op - især i julemåneden hvor festhumøret mange steder er faretruende højt - så vil der være basis for samarbejde. Kortvarigt dog. Og netop hvis det bliver meldt ud som en kortvarig ekstraforanstaltning - ja, jeg tænker på yderligere restriktioner i Hovedstadsområdet som vil blive meldt ud måske i dag - så vil det være til at overse for de fleste. Merkur i Skytten: Lad os se at komme videre...

Er du også coronatræt? Ja, så er det nu hver enkelt af os skal tage ansvar for vores eget nærmeste område og tage den der fra. Hvis juletraditioner mv er truet, så se det som en særlig historisk jul, der går over i familiealbummerne som det år alting var anderledes. Det er da ikke så ringe.

Drop klynk og jammer - gør noget fornuftigt i stedet, om ikke nu, så i hvert fald  når Merkur går i Stenbukken ved solhverv. 

Der er håb. Dyrk det!