Det er dælme længe siden, længere end normalt, eftersom jeg ikke er en skribent der bare sprøjter tekster ud evig og altid. Det kommer i ryk, perioder, efter humør og overskud. Og efter indre diskussioner om hvorvidt nogen overhovedet gider læse hvad jeg har på hjerte. Hvad er formålet?
Når formålet tabes af syne, forsvinder motivationen.
Engang handlede det mest om at formidle astrologisk indsigt. Det blev sat på pause. Da jeg skrev min sidste artikel (om Nietzsche), til det astrologiske månedsblad "Stjernerne" brændte skribenten ud. Nietzsche tog ligesom livet af inspirationen og lysten til at skrive mere. Meget passende, ironisk nok. Det var i 2021. Året efter er selv månedsbladet ophørt. Som papirblad altså. Et yngre team af dygtige astrologer har omdannet det til et online "fællesskab" man kan abonnere på med "talks" og "webinars" og alt muligt. Det er i sandhed nye tider. Og nogle af os gamle boomere falder af. Går på pension med vores forældede metoder og bedreviden.
Men jeg savner virkelig at skrive. Det at befinde mig i en boble af ord og tanker der bevæger sig fremad - med eller uden mål - er som meditation, helende meditation. Dagbogen er god til at holde flowet ved lige men er jo privat. At skrive blog er noget andet - det skal komme læseren ved. Eller skal det? Er det ikke lige netop det? Jeg kan ikke vide hvad en læser tænker eller behøver. Jeg kan i grunden også være ligeglad. Jeg skriver for min egen skyld. Fordi jeg vil meddele mig; dele indsigter, mangler, begejstring, viden, uro, usikkerhed og bekymring. Hvilket sidste der er mere end rigelig grund til at nære, sådan som verden ser ud i dag.
Og så til noget astrologisk, a propos verden:
I 2018 blev jeg interviewet til en podcast kaldet "Lyden af et bedre liv" med Mannah Guldager. En god times samtale om temaet "astrologisk prognose". I slutningen af samtalen spørger hun om jeg vil give en kort prognose. Jeg husker at jeg omtalte en storkonjunktion mellem Jupiter, Saturn og Pluto i Stenbukken der ville finde sted i begyndelsen af 2020 (husk at vi optog samtalen i 2018). Mit bud var, at der ville være geopolitisk uro i samme størrelsesorden som den der fandt sted i årene 1989-91, altså berlinmurens fald og Sovjetunionens opløsning. Og ganske rigtigt. I årene derefter - op til nu, har der ikke været andet end uro i verden og geopolitiske rystelser. Og det fortsætter nogle år endnu med de såkaldt langsomme planeters tegnskifter:
Pluto fra Stenbuk til Vandbærer her i 2024
Neptun fra Fisk til Vædder 2025
Uranus fra Tyr til Tvilling 2025
Saturn fra Fisk til Vædder - og konjunktion med Neptun 2025 (I øvrigt en signatur for det tidligere Sovjetunionen - og Rusland).
Alt i alt nogle mastodontiske skift nærmest samtidig, rundt regnet hen over forår-sommer 2025... spænd venligst sikkerhedsselen.
For den der ikke kender astrologiens indre væsen giver det selvfølgelig ingen mening. Men for mig, der har levet det meste af mit liv med astrologisk tankegang giver det anledning til adskillig mening.
Set fra et verdsligt perspektiv er vi endnu i optakten her i 2024. Som tektoniske plader der står og skurrer, ligger gamle og nye verdens- og menneskesyn og presser sig op mod hinanden. De gamle Pluto-i-løven-mennesker (boomere) vil ikke give efter. Men det kommer de til. Når vi er forbi 2025 ved vi hvad vej vinden blæser og Pluto-i-Vægten-mennesker tager over. Dem der er født mellem 1971 og 1983. Demokrati og diplomati i fællesskabets navn - kunne håbefuldt være deres mantra. Måske også nogle lidt ældre Pluto-i-Jomfruen-mennesker. Det er dem der har været eminent gode til at programmere vores første it-systemer, med deres udsøgte sans for detaljer. De er dog også ved at blive smågamle.
Jeg har ingen konkrete bud på begivenheder. Det afholder jeg mig fra at give. Men det er tydeligt - meget tydeligt - at vi og verden ikke vil være som vi har kendt den. Det er den allerede ikke. Det er en overgangstid, hvor alt fra miljø, klima, geopolitik, nationalpolitik etc. SKAL gentænkes. Også hver enkelt for sig skal gentænke tilværelsen, dvs adfærd. Processen er i fuld gang (obviously) og fortsætter et stykke ind i 2026 hvor der forhåbentlig kommer mere rolige tider. Optakt i 2020 og udklang i 2026, kunne man sige.
Hvad er det med de boomere?
Jeg er selv en af de yngre - født i 1957. Det slutter vist i 1963 og bliver til generation X. Jeg er så ikke helt enig, eftersom det astrologisk set nogenlunde følge Pluto gennem de enkelte stjernetegn, hvilket ikke stemmer helt overens med de såkaldt officielle årstal.
Pluto i Løven, boomergenerationen, slutter i 1957, hvor Pluto går i Jomfruen. Den var allerede inde i jomfruen en kort overgang i 1956 og jeg blev født ind i et lille vindue i 1957 hvor Pluto var tilbage i Løven nogle få måneder. Min gode ven Thomas, der er et halvt år ældre end mig, har Pluto i Jomfruen og tilhører dermed en yngre astrologisk generation end jeg. Sjovt nok blev han it-programmør i en ung alder. Jeg har altid beundret hans sans for detaljer. Jeg har det selv bedst med at se de store linjer hvilket også afspejler sig i min astrologi. Og mit ego.
Og nu er boomerne gået på pension. Vi er 67 år eller ældre og må se at give lidt slip. For mig har optakten været en tilvænning til et nyt liv som farmor til tre piger der bor i generationsbofællesskab langt ude på landet. Det har været en lang proces at finde min plads som farmor i en storfamilie med høj aktivitet og foretagsomhed. Det er som at få en ny identitet med mening. Den ældste på 6 er begyndt at stille de store og gode spørgsmål som kun en bedsteforælder kan - og har tid til - at svare på. Det har jeg set frem til. Min viden og erfaring kan stadig bruges.
Og min blog her kan stadig bruges. Måske kommer næste indlæg om halvandet år. Eller om to uger. Hvem ved. Jeg kan se af forrige indlæg at jeg også der havde fat i noget om generationer, nemlig de nye Alfa'er, mine børnebørn. Og om verdenssituationen som det så ud for halvandet år siden.
Så alt er som det plejer - og intet er det samme. Tak fordi du læste med.