En kort artikel kan under ingen omstændigheder yde en stor polyhistor som Leonardo da Vinci retfærdighed og jeg var da også tøvende overfor projektet. Men det har været en stor fornøjelse at lære mennesket at kende som andet end ophavsmand til ”Den sidste Nadver” og ”Mona Lisa” og opleve hvordan horoskopet nærmest fortæller sig selv i biografierne. Mit håb er, at have ramt en smule af essensen af en mester. Artiklen blev bragt i Horoskopbladet Stjernerne nr 8, 2020.
Leonardo da Vinci
Ser man bare på horoskopet uden at vide hvem det tilhører eller hvornår det er fra, kunne man fristes til at sige at det er en person født et sted i årene 1948-55. På det tidspunkt befandt de ydre planeter Uranus, Neptun og Pluto sig i hhv Krebs, Løve og Vægt, præcis som de gjorde det i 1452 hvor et lille renæssancebarn kom til verden, født at en ung bondepige, Caterina, der ikke var gift med barnets velhavende far, notaren Ser Piero da Vinci.
Drengens farfar noterer fødslen i sin kalender: ”Der blev født mig en sønnesøn, en søn af min søn, Ser Piero, den 15. dag i april, en lørdag, i den tredje aftentime. Han har fået navnet Leonardo”. Det er den julianske kalender, men også florentinsk tid, som ikke helt svarer til det øvrige kalendersystem. Republikken Firenze havde sin egen tidsregning. Her er det sådan, at døgnet begynder ved solnedgang og inddeles i 12 timer mellem solnedgang og solopgang og 12 timer fra solopgang til solnedgang. Uanset dagens længde. Så timerne bliver bare forlænget eller forkortet alt efter årstid. Her er vi så i april, nogle uger efter jævndøgn, hvilket betyder at døgnets lyse og mørke timer er nogenlunde ligeligt fordelt, men dagen er tiltaget en anelse og derfor er de mørke timer forkortet tilsvarende. Solen går ned omkring 18.50, tre timer senere ville derfor være 21.50, men da timerne er kortere kunne vi rundt regnet lande på 21.40 som et muligt udgangspunkt. En korrektion på væsentlige, kendte begivenheder i Leonardos liv lader ane at 21.45 er et plausibelt fødselstidspunkt.
Solnedgangen markerer altså at datoen skifter fra fredag den 14. til lørdag den 15. april ifølge den lokale kalender men i moderne tidsregning er det stadig fredag den 14. indtil midnat. Derfor hævder jeg – sammen med astro.com – at fødselsdatoen er den 14. april. Selv om der i alle bøger om Leonardo står at han er født den 15. april. De fødselsdata der ligger til grund for denne artikel er derfor: Fredag den 14. april 1452 (old style) kl. 21.45 i Anchiano ved Vinci. Ifølge den gregorianske kalender (new style) - som dog ikke var indført i Italien på det tidspunkt – skal der springes 9 dage over, hvilket svarer til den 23. april. Horoskoptegningen herunder er beregnet for "Old Style".
Leonardo vokser hovedsageligt op hos sin farfar. Moderen, Caterina bliver gift med en håndværker i byen og får fire børn. Faderen bliver gift 3 gange og avler i alt 11 børn med de to sidste, længe efter at Leonardo har forladt hjemmet. Forældrekærlighed ser vi ikke meget til, men det giver i grunden mening med Neptun i konjunktion med MC, forældreaksen, og IC i Fiskene. Moderen står uklar for ham og faderen er stort set fraværende. Desuden har han Solen i kvadrat til Pluto, som i min erfaring ofte handler om tidligt forældretab eller at have en følelse af at være uønsket og skulle forholde sig til sin identitetsdannelse på andre måder end ved forældrenes eksempel. Det kan blive en evig kamp for anerkendelse og eksistensberettigelse.
Faderen er dog ikke mere fraværende, end at han opdager lille Leonardos talent for tegning. Han har gudskelov ingen ambitioner om at det illegitime barn (hvilket i øvrigt ikke er nogen skam på de kanter på den tid) skal træde i hans fodspor som notar, så Leonardo bliver ved 14-15årsalderen sendt til Firenze for at stå i lære hos en af den tids store mestre i malerkunst og billedhuggeri, Andrea del Verrochio. På det tidspunkt passerer progressive MC radix Saturn i Vægten.
Solen er i Tyren i det kreative 5. hus, Venus i Tyren i 6. hus i trigon til Neptun på MC. At talentet er medfødt er der slet ingen tvivl om. Han lever og ånder for æstetik, skønhed og formgivning. Men ikke med hvad som helst. Maleri og tegning er hans foretrukne medier. Han bliver på kort tid dygtigere end sin læremester.
På opdagelse i livet
Leonardo er umætteligt nysgerrig hele livet. Merkur er i Vædderen i trigon til Pluto i Løven, ascendanten i Skytten, Jupiter og Måne i 3. hus. Det er den ild der driver ham til intenst og vedvarende studium af omgivelserne. Han er optaget af hvordan naturen er skabt; videbegærlig om alt mellem bølger og stjerner. I en af sine utallige notesbøger, har Leonardo en erindring om at han som ganske lille får et syn, hvor en ”Nebbio” svæver over ham i vuggen. ”Nebbio” er italiensk for Glente – en stor rovfugl. Han studerede fuglenes flugt og anatomi i den hensigt at konstruere vinger der skulle kunne bære et menneske i luften – måske er det paragliderens forgænger. Men om det nogensinde blev virkeliggjort er uvist. Barndommens syn kan have givet næring til denne særlige interesse for at flyve.
Apropos fugle. Så er historien den, at han elsker dyr så meget, at han nægter at spise dem. Leonardo er simpelthen vegetar. På markedet køber han levende fugle i bur, blot for at slippe dem fri. Venus i Tyren i 6. hus elsker dyr - og med sekstil til Uranus i Krebsen skal de være frie.
Notesbøgerne
Omkring 1490, i en alder af 38, begynder Leonardo at skrive sine ideer og teorier ned i notesbøger, sammen med tegninger af vands bevægelser, krøller og bølger, fuglevinger, menneskekroppen, anatomiske tegninger af lig som han dissekerer foruden mere tekniske tegninger af futuristiske maskiner og arkitektoniske konstruktioner. Det er også her vi finder beskrivelser af fænomenet perspektiv. Med Jupiter og Månen i konjunktion i Fiskene i 3. hus er hans fantasi og forestillingsevne særdeles levende, men ifølge beretningerne bunder hans teorier mere i en skarp iagttagelsesevne end blot og bar fantasi. Han bruger simpelthen synet, den for ham vigtigste sans, til at studere hvordan tingene omkring ham ser ud og fungerer. En kuriositet ved disse notesbøger er, at han skriver spejlvendt. Ikke for at sløre noget, men fordi han er venstrehåndet og skriver fra højre mod venstre, for ikke at tvære blækket ud. Notesbøgerne indeholder tankeeksperimenter, for det er ideen, teorien, der er væsentlig for ham, ikke egentlig at skabe genstandene. Notesbøgerne kommer først til verdens kendskab flere århundreder efter hans død.
I notesbøgerne findes der to-dolister over hvad han vil vide, hvad han skal huske: ”gå i badehuset på lørdag og studere nøgne mænd” eller ”få aritmetiklæreren til at demonstrere en trekant indskrevet i et kvadrat” eller ”Spørg Benedetto Portinari om, hvordan folk i Flandern går på is”, ”beskriv spættens tunge”, ”få hentet den lovede opmåling af solen hos den franske mester Giovanni Francese.”. Leonardo er ikke boglærd, har ikke gået meget i skole som barn. Altså er han en autodidakt der forstår at opsøge den viden han skal bruge (Jupiter i 3. hus). Men det er ikke viden blot for nysgerrighedens skyld. Det er et led i hans stræben efter at forene videnskab og kunst. Han finder sin viden hos eksperter og ved førstehåndsstudier af naturens undere. Listerne ligner næsten nutidens ”problemformuleringer” til akademiske studier og forskning.
En urolig, rastløs sjæl
Med Merkur i Vædderen har han været god til at sætte ting i gang. Men det kniber med at gøre dem færdige. Vægt-Saturn er i opposition til Vædder-Merkur og trigon Mars i Vandbæreren. Han er kritisk og perfektionistisk, så når han støder ind i noget der ikke fungerer for ham, så kan han sidde i dybe tanker i dagevis. Han kan finde på helt at forlade et maleprojekt, simpelthen stikke af fra det, til stor frustration for medarbejdere. Kunden der har bestilt et værk hos ham må vente længe eller forgæves. Efterhånden som han bliver ældre, fylder ingeniøren i ham mere end kunstneren (Mars i Vandbærer) og ved slutningen af livet har han kun et enkelt, meget langvarigt maleri på staffeliet – som aldrig bliver færdigt.
Fantasi og virkelighed
Leonardo tror ikke på at man kan skabe stor kunst bare ved male løs ud fra instinkt og intuition. Viden skal der til, geometrisk viden og viden om naturen omkring ham. Han eksperimenterer med perspektiv, farver og materialer i en grad så han kommer til at ødelægge flere værker. Vægmaleriet ”Den sidste Nadver” lider da også skade af hans forsøg. Men han går meget op i learning-by-doing og så sker der fejl. Han vil have fat i et plastisk og levende udtryk i sine malerier frem for den flade todimensionalitet der er almindelig. Han ser i dybden hvordan forholdet mellem lys og skygge, forgrund og baggrund og musklernes bevægelse i et ansigt skal være. Filosofien er at opløse grænsen mellem virkelighed og fantasi, at finde motivets ånd. Det er det, der er hans ideal. Til det formål udvikler han en metode kaldet ”sfumato”, der betyder at ”lade gå op i røg”. I horoskopet er Neptun højt placeret i 0 grader Vægt, i konjunktion med MC sidst i Jomfruen. Perfektion og røgslør går hånd i hånd og målet er åndens medleven. Kig på hans malerier. Du vil se at der ingen skarpe konturer er. Grænserne mellem de forskellige flader er ligesom visket ud så det skaber en 3D-effekt. Sammenligner man med Leonardos yngre kollega (og konkurrent), Michelangelos malerier ser man tydeligt forskellen.
Hvordan var han?
Leonardo ved hvad han er værd og hvad han kan og sætter ikke sit lys under en skæppe. Overdriver måske endda. Skytteascendant, Jupiter i konjunktion med Månen i sekstil til Solen. Foruden Venus i trigon til MC og Neptun. I et manuskript fra 1560 bliver han beskrevet som ”høj, velproportioneret, hans træk af fuldendt skønhed og hans fysiske styrke usædvanlig; han var charmerende, ualmindeligt veltalende munter og elskelig. Han elskede skønheden i ting han omgav sig med, gik storslået klædt og værdsatte enhver forfinelse af livet”.
Forfinelsen kan mærkes i hans portrætmalerier, en særlig sensitivitet. Hans fremstilling af unge mænd er gjort med en speciel æterisk ynde. Også her udviskes en grænse. Nemlig mellem det kvindelige og det mandlige. Portrætter af f.eks. Johannes Døber, er udpræget androgyne. Et neptunsk islæt fra Vægten med trigon til Venus i Tyren: betagelsen. Man kunne tro at Leonardo elsker smukke kvinder, men han elsker smukke, unge mænd; interessen for kvinder er udelukkende af kunstnerisk art.
Leonardos skygge
Han bliver beskrevet som en mild og venlig mand, der undgår kontroverser og ufred. Men i sit indre har der også været en mere grum side. Pluto er i 8. hus og aspekterer Sol og Merkur. I de dybere lag af psyken vil jeg mene at der har ligget en fascination af det farlige i grænselandet mellem liv og død. Kigger man på tegningerne af hans krigsmaskiner med roterende knive, som blade på en le, der kan meje fjenden ned eller tegninger af kanoner, der ligner nutidens ”stalinorgel”, der kan affyre adskillige missiler side om side (måske er det inspireret af Leonardos tegning?), så kommer der en helt anden side af personligheden til syne. Mars i Vandbæreren = futuristiske visioner om tekniske indretninger til brug i krigsførelse. De konkrete opgaver han udfører for hertugen af Milano handler mest om teaterkulisser, optog og maskerader, altså om scenografi. Til brug for krigsførelse tegner han landkort. Krigsmaskinerne bliver angiveligt ikke realiseret.
Jeg har en teori om, at han havde en stærk dødsangst med Pluto i 8. hus kvadrat Sol i 5. At udtænke krigsvåben kan have været en måde at cope med den og samtidig danne modvægt til det skønne, æteriske i hans kunst. Og måske gjorde han ikke sine malerier færdige, fordi det minder for meget om døden? Ikke at færdiggøre, betyder at værket stadig er åbent for forandring og udvikling – altså levende. I en af biografierne stødte jeg på udtrykket ”ufærdig perfektion” – måske et ubevidst ideal.
Det sidste værk - Mona Lisa
Studer maleriet. Det er ikke meget større end et A3-ark. Jeg har selv set det på Louvre for mange år siden. Godt indkapslet i et bur af panserglas og armeret ramme. Hun smiler – eller gør hun? Kig på øjnene, så ser du smilet. Kig på munden, så ser du det ikke. Det er den sublime sfumato-teknik. La Gioconda var et bestillingsarbejde han faktisk havde lyst til at male men som aldrig blev færdigt og aldrig afleveret. Han kunne ikke skille sig af med det. Leonardo boede sine sidste år som gæst hos den franske konge, Frans I. Han havde Mona Lisa hos sig. Det var det sidste maleri han rørte ved, da han døde af et slagtilfælde 2. maj 1519 i en alder af 67 år, med vennen og arvingen Francesco Melzi ved sin side.
Litteratur
Carl Henrik Kock, Leonardos Univers, Lindhardt og Ringhof 2019
Walter Isaacson, Leonardo da Vinci, Gyldendal 2018
Laurenza, Taddei og Zanon, Leonardos Maskiner, Nyt Teknisk Forlag 2007
