I disse år hentes begavede kvinder ud af glemselens skygger og befinder sig pludselig i rampelyset længe efter at de er døde. Omsider får de anerkendelse for deres meriter. Dog alt for sent til selv at få glæde af det. En af dem er Inge Lehmann, matematiker, seismolog, statsgeodæt - og højt begavet forsker. Artiklen blev bragt i Horoskopbladet Stjernerne nr 5, 2021.
Inge Lehmann - fornemmelse for jordskælv
Kastelvej på Østerbro i København den 13. Maj 1888. En smuk forårsdag hvor syrenerne er lige ved at springe ud. Ida og Alfred Lehmann har fået en datter som de kalder Inge. Forældrene ved ikke at der ligger et geni i vuggen. Desværre har det ikke været muligt at finde tidspunktet for begivenheden. Vi må nøjes med fødselsdagen.
Forældrene
Far Alfred Lehmann er polytekniker og eksperimentalpsykolog. Han har studeret hos professor i psykologi Wilhelm Wundt i Leipzig og opretter efter hans forbillede et lille “psyko-fysisk laboratorium” i København, der siden er blevet til Psykologisk Institut på Københavns Universitet. Alfred Lehmann er af den mening, at psykologi er en eksakt videnskab og at mental energi kan måles. Han udvikler apparater til måling af psykisk anstrengelse, kaldet P-energi. I slutningen af 1800-tallet da spiritismen er på sit højeste, udgiver han en bogserie ”Overtro og Trolddom” som modsvar på spiritismen. Inge Lehmann er stærkt knyttet til faderen, som hun ser op til som sit forbillede. Også – eller måske især – som videnskabsmand. Alfred Lehmann dør i 1921 og efterlader et tomrum i den 33-årige Inges liv. Mor Ida Sophie Tørsleff har også en fornem baggrund og er moster til den senere minister Lis Groes. Det er en prominent, intellektuel familie den lille Inge tilhører.
Den 13. Maj 1888 er Solen, Merkur, Venus og Neptun i Tyren. Pluto og Månen i Tvillingerne. Halvdelen af horoskopets planeter står på række over to tegn. Det tyder på en meget praktisk og jordnær natur. En der tager realiteterne for det de er og en der har en “hands-on” tilgang til livet.
I en biografisk roman af Lotte Kaa Andersen “Den inderste Kerne”, kan vi læse at Inge fra helt lille er optaget af at tælle. Hun tæller sine skridt, fliserne på fortovet, vinduerne på den anden side af gaden, træernes blade. Alt. “Hvad er det sidste tal i verden” spørger hun sin far. Så må han jo forklare hende, at det ikke findes. Det er næsten for meget for det unge sind at rumme. Den fortælling kunne sagtens være sand men det er romantiseret fiktion over Inges 104 år lange liv.
En anderledes skole
Med et fremsynet og fritænkende forældrepar, sendes Inge sammen med lillesøster Harriet i en skole, der er meget anderledes end skoler var på den tid, Hanna Adlers Skole (den eksisterer stadig som Sortedamsskolen). Der bliver ikke skelnet mellem drenge og piger. Alle undervises sammen i de samme fag. Også gymnastik. Inge er dygtig, især til matematik, og burde springe nogle klasser over - men det ønsker forældrene ikke. Datteren er svagelig og bør følges med sin søster. Inge tager studentereksamen med udmærkelse i 1906. Far Alfred ønsker at hun læser på Polyteknisk Læreanstalt fordi det kan give arbejde, men den unge dame sætter sin vilje igennem og kommer ind på matematik. Og det med viljen er en tro følgesvend gennem livet. Uranus og Mars danner par i Vægten med en mulig trigon til Månen. Når hun sætter sig noget for, så går hun efter det, især når nogen fortæller hende at det ikke kan lade sig gøre. Inge er ikke feminist, men hun vil heller ikke lade sig tryne af den mandeverden hun har placeret sig selv i på det akademiske parnas. “De skulle vide hvor mange uduelige mænd jeg har måttet døje med” er et citat hun senere blev kendt for.
Cambridge
Efter afslutningen af første del på matematikstudiet tager Inge i efteråret 1910 til Cambridge med ambition om at klare en maratoneksamen i matematik - verdens sværeste eksamen. Her går det chokerende op for hende, at mænd og kvinder ikke har lige muligheder sådan som hun har været vant til. Kvinder må ikke deltage i undervisningen på lige fod med mandlige studerende. Det stækker studierne væsentligt. Efter et år kapitulerer hun til stress og tager hjem til forældrene. Det når at blive 1920 før hun endelig er cand.mag. i matematik.
Det fortælles at Inge Lehmann er svagelig. Men hvordan ser man det i et horoskop uden klokkeslet? Sjette felt fra Solen er Vægten hvor Mars og Uranus befinder sig. Mars er godt nok i eksil, men bliver fyret op af Uranus. 12. felt fra Solen er Vædder - heller ikke her ser jeg et egentlig skrøbeligt menneske. Det jeg ser, er et menneske der arbejder så ihærdigt, at hun simpelthen bliver overbelastet. Fire planeter i Tyren giver ikke så let op. Men lad os nu finde kernen i hendes arbejde.
Jordskælvet
En søndag formiddag i oktober 1904, hvor Inge er 16 år, begynder lejligheden på Kastelvej at gynge. Hvad sker der? Far Alfred kommer farende ind i stuen. “Det er et jordskælv” udbryder han. Snart er det ovre. Der er ingen skade sket. Hvor mon det kom fra? En googlesøgning viser, at der var et jordskælv i Oslo søndag den 23. oktober 1904 kl. 11.27 med styrke 5,4 på Richterskalaen. Rystelserne har nok kunnet mærkes helt til København. (I de dage er kollektive Mars og Rahu i konjunktion, som ofte indikerer begivenheder som jordskælv og vulkanudbrud). Den begivenhed må have sat sig i Inges krop og sind, som et startskud til det der senere følger. Der er ingen markante hovedaspekter til stede i Inges horoskop denne dag – men et halvkvadrat fra transit Pluto til Venus i Tyren kunne måske have lagt kimen til en kærlighed til fænomenet jordskælv i hende ovenpå forskrækkelsen.
20 år senere sidder hun på det der nu er Geodætisk Institut og aflæser seismografiske målinger fra jordskælv i hele verden. Inge har en ledende stilling, men er alligevel direktørens underhund. Hun ønsker at forske, men får ikke bevillingerne. Det må hun gøre i sin sparsomme fritid og for egen regning. Hun må altså ikke forske i arbejdstiden men hun har adgang til data i stor stil: seismograferne. Det er dette arbejde, der træner hende i at læse bølgebevægelser som vi andre læser tegneserier. Det er især et stort jordskælv i New Zealand i 1929 der får hende op af stolen. Der er to typer bølger: primære (P) og sekundære (S). Det er P-bølgerne der fanger hendes opmærksomhed, fordi de bøjer af på en sær måde. Opdagelsen resulterer i 1936 i en videnskabelig artikel kaldet “P’” (P-mærke) hvor hun, ved beregninger, påviser at Jorden har en fast kerne. Nogle forskerkolleger (mandlige) afviser det blot som en “anomali” og griner lidt ad hende; alle ved jo at Jordens indre er flydende jern. Men bølgerne må støde ind i noget, mener Inge, ellers vil de ikke bøje af. Og det med artiklens titel - ”P”… aner vi en veneration for faderens ”P-energi” her? I dag er det blevet bekræftet, at Jordens kerne er fast stof, måske jern, omgivet af flydende jern. Kernen er lidt mindre end Månen men ca 30% tungere og den roterer en smule hurtigere end selve Jorden. Så bølgernes afbøjning er ikke ”bare en anomali”. Inge Lehmann havde ret.
Saturn og Måneknuden
Jeg hævder at måneknuderne har en betydning for den “skæbne” et menneske rummer. Når de er i direkte forbindelse med en planet, er der en drift som ikke kan undgås. Som en motor der kører sit eget løb. Den drift er her båret af tegnene Løve og Vandbærer. Der er en helt konkret opgave som Inge Lehmann udlever gennem en matematisk begavelse ud over det sædvanlige og gennem en kreativ, intuitiv, fornemmelse for sit hovedemne: at Jordens kerne er fast. En oplagt Saturn-ting.
Det egentlige arbejde begynder
I en alder af 65 (1953) går hun på pension fem år før tid. Transit Pluto er nu i kvadrat til Solen, progressiv Merkur i kvadrat til Uranus efter en tid i kvadrat til Mars. Hun har fået nok af benspænd. Endelig er hun fri til at arbejde fuldtids med seismologien. På et tidspunkt bliver hun helt bogstaveligt hentet af det amerikanske militær, der vil have hende til at måle bølgebevægelser som følge af atomsprængninger på den anden side af kloden, et oplagt forskningsemne, der går fint i tråd med Skytte-Jupiter opposition Tvillinge-Pluto i Radix. Hun virker som instrument under den kolde krig. Mars konjunktion Uranus kommer endelig til sin ret. Det er en signatur der fortæller om stærke kræfter, aggression, uforudsigelighed, eksplosivitet og ekstremt behov for selvstændighed. Lidt af en rebel. Blev hun gift? Nej. Fik hun børn? Nej. Det var forskningen, arbejdet, hun var optaget af. I øvrigt er Mars Out of Bounds, der understreger den rebelske side. Både Mars og Uranus er retrograde. Hun er blevet karakteriseret som en nærtagende og besværlig strigle og jeg vil tro at hun har været passivt aggressiv, givet de vilkår hun som videnskabskvinde er blevet budt i en snæversynet, mandsdomineret verden.
Cirka fem år efter at Inge Lehmann har forladt Geodætisk Institut, går Progressiv Sol i Løven og i konjunktion med Saturn og Måneknudeaksen, der med trigon til Jupiter i Skytten sørger for at hun bliver kendt – og anerkendt - i videnskabelige kredse udenfor Danmark. Hun rejser til konferencer, modtager priser og bliver æresmedlem af adskillige udenlandske videnskabelige selskaber for sin forskning. Danmark opdager først sent hvilken kapacitet hun er og råder skamfuldt bod ved at ”Det kongelige Danske Videnskabernes Selskab” giver hende en guldmedalje (men hun bliver ikke medlem). I en alder af 80 bliver hun æresdoktor ved Københavns Universitet.
Inge Lehmanns sidste videnskabelige artikel hedder “Seismology in the Days of Old” og bliver udgivet i 1987 - året før hun fylder 100. Der går endnu 4 år før hun får lungebetændelse og opgiver ånden den 21. februar 1993. Hun ligger begravet ved siden af sin far på Hørsholm Kirkegård. Gravstenen er en lille rund natursten, der læner sig tæt op ad faderens større natursten. Hun var ikke prangende i livet; gravstenen ej heller. I maj 2017 fik hun en kunstnerisk skulptur på Frue Plads i København, ved siden af, og på højde med, busten af Niels Bohr. På dette tidspunkt befinder progressiv Venus og Merkur sig sammen med transit Jupiter få grader fra Inge Lehmanns Uranus-Mars i radix. Frue Plads har endelig fået sin første videnskabsfrue.
Læs mere
Bjarne Kousholdt, Inge Lehmann og Jordens kerne
Lotte Kaa Andersen, Den inderste kerne (biografisk roman)
Niels Bohr instituttet - https://nbi.ku.dk/hhh/inge/lehmann/
