Kunstneren og mystikeren Hilma af Klints nonfigurative værker har ændret kunsthistorien. Hun var en af de første i den abstrakte genre, men som kvinde blev hendes banebrydende arbejde trængt i baggrunden. Lad os løfte en flig af et liv i fremtidens tjeneste. Artiklen blev bragt i Horoskopbladet Stjernerne nr 2, 2021
Hilma af Klint - og malerierne til fremtidsmennesket
Hilma af Klint kommer til verden på slottet Karlborg i Stockholm den 26. oktober 1862 (vi kender ikke tidspunktet) omgivet af støvletramp og soldatervitser. Solen er i Skorpionen tre grader fra retrograd Merkur. Slottet tjener som kaserne for kadetter. Faren Viktor, er ligesom oldefar og bedstefar søofficer og forstander for den militære skole, hvor også familien af Klint bor, moderen Mathilda Sontag er af finsk/svensk afstamning. Mars er i konjunktion med Neptun i Vædderen – en søofficers datter med kunstnerisk sind rundet af en slægtslinje med tegneevner – oldefar, bedstefar og nu også far af Klint har tegnet søkort over hele det svenske farvand.
Hilma er nummer fire af i alt fem. Den ældste, Anna, blev kun to år. Hilma kommer til at se et billede af barnet og fortæller sin mor at hun har ”set” hende. Moderen afviser ”vi taler ikke om Anna”. År senere dør lillesøster Hermina kun 10 år gammel. Hilma er knap 18 og transit måneknuderne er i kvadrat til hendes Saturn. Hun har allerede mødt spiritismen og deltager i al hemmelighed i seancer. Det skal få betydning for hele hendes tilværelse. Månen er i Skytten nær Måneknuden i opposition til Uranus der er i konjunktion med den sydlige Måneknude. Pluto er i opposition til Sol og Merkur i Skorpionen. Der er rigeligt belæg, for en stærk intuition og sensitivitet overfor det hinsidige. Mars og Neptun er i opposition til Saturn – hun har evne for at se bagom den materielle virkelighed.
Den lille kvinde er knap 1,60 høj, spinkel, enkelt klædt, næsten uden pynt. En venlig og tilbageholdende natur, nøgtern og afbalanceret, ifølge kunsthistoriker Julia Voss. Hun er ikke interesseret i at udstille sig selv – det er kunsten der betyder noget. Skorpionen er af natur meget privat. Venus, Jupiter og Saturn i Vægten i 12. hus fra Solen forstærker den private tendens og fortæller om et æstetisk/kunstnerisk menneske.
Hilmas kunst begynder med traditionel akademisk uddannelse efter faste regler og retningslinjer. Det er helt nyt at kvinder optages på akademiet. Sverige er et ultrakonservativt land og mange af professorerne er stærkt imod kvinders tilstedeværelse. Men det er her hun lærer sit håndværk. Hun interesserer sig også for naturvidenskab. Med Pluto i Tyren må hun undersøge materiens bestanddele i mindste detalje. I 1900 bliver hun ansat på Den kgl. Veterinærskole for at udføre anatomiske tegninger af heste som hun og sjæleveninden Anna Cassell, iført egnet arbejdstøj, selv dissekerer og minutiøst skildrer på papir. På det tidspunkt er Pluto i konjunktion med Hilmas Uranus og sydmåneknude. Arbejdet kommer hende til gode for de senere organiske, esoteriske værker med køn som tema. Hun ved præcis hvordan forplantningsorganer ser ud.
”De Høje”
Hen imod slutningen af 1800tallet bliver den unge Hilma af Klint optaget i flere spiritistiske grupper: ”Kløverbladet” og ”Edelweiss” der bl.a. tæller August Strindberg. Senere stifter hun selv ”de fem” og ”de tretten” der kun består af kvinder. De modtager budskaber fra åndelig side og noterer alt ved hjælp af automatskrift og -tegning. Der er angiveligt en del rivalisering i de tidlige grupper om hvem der er bedst egnet som modtager. Hilma får sine første selvstændige budskaber i 1891. På det tidspunkt har progressiv Sol skiftet tegn til Skytten og første saturnrunde er ikke langt væk. Hun er 28 år. Budskaberne kommer til hende fra flere navngivne åndelige entiteter, bl.a. Amaliel, Ananda, Lorentz, Clemens og Charles. Gruppemedlemmerne kalder dem for ”De Høje”.
Opgaven
Efter århundredeskiftet ændrer Hilmas stil sig fra det traditionelt figurative til noget helt andet og nyt. Ved kunstakademiet om dagen har hun lært kunstens håndværk. Om aftenen har hun trænet medieskab og studeret esoterisk litteratur, herunder Blavatsky og Besant. Det ligner næsten en bevidst forberedelse til det der venter hende. I 1904 får hun sin første egentlige opgave fra Amaliel. Hilma holder en blyant mod papiret. Det er som en dårlig telefonforbindelse da ordene kommer til hende: vi har… opgave… til templet… store malerier… male lyset ind... forbered dig. Omtrent sådan kan det have lydt. Transit Uranus er nået om på den anden side af horoskopet og har været i opposition til radix Uranus. Hun er 42 år. Den alder hvor et stort skift i livet ofte finder sted.
Det usynlige bryder igennem.
I 1906 er Uranus og Neptun kollektivt i opposition mellem Krebs og Stenbuk og i kvadrat til Hilmas radix Mars / Neptun i Vædderen Der har været en mislykket arbejderopstand i Rusland. Finske kvinder har fået fuld valgret. Svenskerne må vente til 1919. Verden er i forandring ved begyndelsen af det 20. århundrede. Pluto er i konjunktion med Hilmas radix Uranus i Tvillingerne og varsler at en generation er under forvandling. Hilma er under forvandling. Fra nu af maler hun ikke længere figurativt men stiller sig til rådighed for de åndelige mestre i meditation og trance.
Hun foretager endnu et markant stilskift i årene mellem 1915-18 mens første verdenskrig raser udenfor Sverige. Fra de enorme organiske malerier kommer der en anden stringens ind. Skarpe linjer, klare farver, geometriske former. Det er som om hun zoomer ind fra de store, bløde former og ind i de allermindste detaljer i universets byggesten. Transit Pluto er i de år i trigon til Solen og Merkur i radix.
Rudolf Steiner
Hilma arbejder intenst efter ”de Højes” anvisninger og i løbet af 1906-8 har hun bl.a. kreeret ”de ti største” og ”malerier til templet”. De er snirklede, farverige. Det er næsten som at iagttage celler i et mikroskop, bare i kæmpeformat.
I 1908 er Rudolf Steiner i Stockholm. Hilma går til et foredrag han holder om Rosenkreuzerne og inviterer ham til at se hendes malerier. Hun vil gerne vide hvad billederne betyder, det ved hun nemlig ikke selv. Hun noterer at han var begejstret men det synes egentlig ikke at have være tilfældet. Hun skriver breve til ham, hvor hun beder ham komme igen. Men han svarer ikke.
I 1920, da progressiv Sol og Merkur samtidig skifter til Stenbuk og er i kvadrat til radix Saturn og Neptun, dør Hilmas gamle, blinde mor som hun har passet siden 1908. Nu fri af ansvaret kan hun rejse med veninden Thomasine, til Goetheanum i Schweiz for at møde Steiner. De store værker, der umuligt kan transporteres, er kopieret ned i bogstørrelse som fotografier og slæbt med ned gennem det endnu krigsarrede Europa. Det skal blive til flere rejser de følgende år for at få undervisning i antroposofi og forsøge at få manden i tale. Hun er som besat af tanken om at Steiner skal tolke hendes malerier og give dem et hjem i Goetheanum. Men han er ikke til at komme i nærheden af. Det er ikke kun Hilma der bliver afvist. Andre kunstnere har forsøgt sig, uden held. Steiner dør i 1925 og med det dør også drømmen om at maleriene skal til Schweiz. Antroposofferne er utilnærmelige også uden Steiner. Det eneste hun har fået ud af ham er en bemærkning om at ingen vil forstå hendes billeder før en gang i fremtiden.
Undervisningen i Schweiz forandrer hendes stil en gang til. Hun lærer det antroposofiske livssyn grundigt at kende og tager kurser i Goethes farvelære. Hun er plaget af gigt og kan ikke tumle de store lærreder. Hun arbejder i akvarel med blyant og bløde pensler på papir. I 1930 efter den sidste rejse til Goetheanum uden respons fra antroposofferne, lukker hun dette kapitel mens Uranus passerer Mars. Hilma er nu en ældre dame på 68.
Myterne
Der har hidtil været en del myter om Hilma af Klint, som kunsthistorikeren Julia Voss tilbageviser i sin grundige research. En af myterne er, at de abstrakte, astrale esoteriske værker skulle holdes hemmelige for Hilmas samtid. Det er rigtigt nok, at hun har noteret at billederne ikke skulle vises offentligt før tidligst tyve år efter hendes død. Men hun var ivrig efter at vise dem og deltog i flere udstillinger, herunder den Baltiske Udstilling i Malmö i 1914, hvor også Kandinsky var repræsenteret og en sidste gang i hendes levetid, i London i 1928. Det var en stor skuffelse, at interessen var så ringe. Med Mars i Vædderen i opposition til midtpunktet mellem Saturn og Jupiter i Vægten, ville hun skabe revolution med kunsten som middel. Men det var for tidligt, indså hun. Med Rudolf Steiners bemærkning i baghovedet, måtte hendes livsværk vente til fremtidsmennesket.
Hilma af Klint var medlem af både Teosofisk og Antroposofisk samfund. Det passede til hendes esoteriske verdensbillede – men det er ikke det eneste. Meddelelserne fra de åndelige mestre blev nedfældet i notesbøger, som hun senere redigerede og fik renskrevet af en af kvinderne fra ”de tretten” med en sirlig håndskrift. Notesbøgerne er fyldt med tekst og tegninger af, ikke hvordan ting ser ud, men hvordan de er. Det er Hilmas esoteriske doktrin, hendes egen erfaring, og hverken teosofiens eller antroposofiens læresætninger hun beskriver. Ambitionen er at gøre det usynlige synligt. Det skal være en gave til menneskeheden.
Den posthume succes
Der skal gå 42 år efter hendes død i 1944 før malerierne bliver udstillet for første gang i Los Angeles. Svenske museer er endnu ikke interesserede. ”Det ligner jo noget fra Kandinskys tid”, siger de. Tør de ikke pille ved den russiske kunstners status som ”den første abstrakte maler”? Det er først i begyndelsen af det 21. århundrede at interessen for Hilmas kunst virkelig tager fart og kunsthistorien må skrives om.
I 1931 arbejdede Hilma på tegninger af en bygning, et ”tempel” til sine billeder, som hun ville have placeret på øen Ven i Øresund mellem Sverige og Danmark, inspireret af Tycho Brahe og hans observatorium. Templet skulle være rundt, have højt til loftet, der skulle være et tårn og et observatorium. I 2018 blev en stor del af værkerne udstillet på Guggenheim i New York efter at have turneret i Europa. Hvad kunne vel komme drømmen nærmere, end den runde, hvide, spiralformede bygning? Mens udstillingen bliver hængt op, går transit Uranus i opposition til Hilmas Sol. Har der ikke været gennembrud før, så er det der nu.
Kærligheden
Hilma bliver aldrig gift. Hun fravælger hjem og familie til fordel for sin kunst og sin kærlighed til andre kvinder, der deler hendes livssyn og interesser. Uranus er i trigon til Venus i horoskopet, som ofte indikerer en alternativ tilgang til kunst – og til kærlighed. Den første var Anna Cassell fra kunstakademiet, en velhavende arving til et gods der i flere omgange var med til at financiere Hilma. Så var der Sigrid, Augusta (Gusten) og måske nogle flere. Den sidste sjæleven, som hun selv kaldte det, var Thomasine Andersson der havde været sygeplejerske for Hilmas mor og det 13. medlem af gruppen ”de tretten”. Hilma og Thomasine levede sammen efter moderens død i 1920.
De sidste år.
Årene 1936-40 er afskedens og sorgens tid. Thomasine dør 14. april 1940, mens Hilmas progressive Sol er i kvadrat til radix Sol. Forinden er Anna Cassell, Sigrid og Gusten også væk. Også søsteren Ida dør og efterlader en mindre formue, der sikrer Hilmas alderdom. Tidligt i 1944 flytter hun tilbage til Stockholm og bor hos en kusine. Hilma fører samtaler med de døde og skriver utrætteligt i sine notesbøger om alt det der skal ordnes. ”Alle værker der skal åbnes tyve år efter min død bærer mærket ”+x”, skriver hun i et notat. Hun har fremskreden gigt og ser dårligt. Pluto har taget en kvart runde og Uranus er tæt på return. Hilma dør den 21. oktober 1944 efter et fald fra en sporvogn. Vil man besøge hendes gravsted på Galärvarvskyrkogården i Stockholm skal man kigge efter en sten med navnet Viktor af Klint. Hendes eget navn står ingen steder.
Arven
Erik af Klint, Hilmas nevø, arver alt og dermed ansvaret for samlingen. Han respekterer Hilmas ønsker og opmagasinerer det hele på loftet, hvor temperaturen kan svinge fra minus 20 til plus 40 grader i årets løb. 1966 går Erik af Klint på pension og åbner skatten, der har klaret tidens tand. Samme år er Uranus og Pluto kollektivt i konjunktion – og i kvadrat til måneknudeaksen i Hilmas horoskop. Jeg kan næsten høre hendes iver og begejstring. I løbet af de følgende tyve år bliver samlingen affotograferet, katalogiseret og gjort klar til nutidsmennesket. Intet må sælges. Om det med Kandinsky: Han var optaget af sin status som den første abstrakte maler. Men det var han ikke. Og Hilma heller ikke. Der var en hel generation kvindelige kunstnere der bare ikke kom til orde, bl.a. Georgiana Houghton og Tyra Kleen. Kunstverdenen diskuterer stadig hvad abstrakt kunst er. Men er det ikke ligegyldigt? De ser jo bare naturen som den er, ikke som den ser ud. De gjorde det usynlige synligt.
Læs mere:
Anna Laestadius Larsson, Hilma, en romanbiografi
Julia Voss, Hilma af Klint, die menschheit in Erstaunen versetzen, Biographie
Moderna Museet og Louisiana, Hilma af Klint, A Pioneer of Abstraction
Louisiana Revy nr 2, 2014
Halina Dyrschka, Beyond the Visible, film
Youtube, moriundmori, Kunst-Dokus ”Hilma af Klint, Ihrer Zeit voraus”
hilmaafklint.se
