Da redaktøren af Horoskopbladet Stjernerne ringede mig op og spurgte om jeg ville skrive en artikel om H.C. Ørsted, blev jeg helt elektrisk og tøvede ikke et sekund med at svare ja tak. Døde poeter og videnskabsfolk er lige min boldgade. Jeg har forsøgt at skildre HCØ’s passion med solhoroskopet som kompas og vover et bud på en fødselstid. Artiklen blev bragt i Horoskopbladet Stjernerne nr 7, 2020.
H.C. Ørsted - i anledning af 200-året for elektromagnetismens opdagelse
En udokumenteret fødselsdag
Alle kilder er enige om, at HC Ørsted er født den 14. august 1777 i Apoteket i Rudkøbing på Langeland, men der findes ingen officiel dokumentation. Fødselsdatoen er ikke indført i kirkebogen. Præsten har kun indskrevet dåben den 20. august, med gnidret gotisk håndskrift. Gid faderen havde noteret begivenheden i sin almanak og afleveret den til Rigsarkivet. Men nej, vi må lade os nøje med, at familien Ørsted har holdt lille HC’s fødselsdag den 14. august. Han nævner datoen i sin selvbiografi fra 1828, så det må stå til troende.
Drengen er født ind i en historisk tidsalder med opbrud, krige og revolutioner. Naturfilosofi får han ind med modermælken og står på skuldrene af Oplysningstiden. Romantikken som epoke er i sin vorden. Det er en overgangsperiode der er nærmest lige så turbulent som den vi oplever i dag. Og HC får sin væsentlige rolle at spille for udviklingen. Det er bemærkelsesværdigt, at Uranus blev opdaget i 1781, da HCØ var fire år gammel og Neptun i 1846, fem år før hans død i 1851. Hans liv er ligesom symbolsk rammet ind af de to planeters ankomst til menneskets bevidsthed.
Et videbegærligt løvebarn
Mens jeg læser om hans liv, får jeg indtryk af et kærligt, videbegærligt, begavet og selvbevidst menneske. Sol konjunktion Merkur i Løven i en meget sandsynlig trigon til Månen i Skytten fortæller om harmoni i barndomshjemmet og et evigt søgende sind. Han er på sin vis gearet til det liv der venter ham og nyder en efter tiden fri måde at blive opdraget på. Skole fandtes på den tid ikke i Rudkøbing. Han lærte regning, læsning, skrivning og fremmedsprog ved, sammen med sin bror Anders Sandøe, at blive undervist af forskellige borgere i byen. En lærte ham at læse, en anden at dividere, endnu en at multiplicere osv. Hjemme i stuen, delte de to brødre hvad de hver især havde lært og underviste på den måde også hinanden. Beretningerne fortæller, at HC var meget bevidst om sig selv og sine evner, et løvebarn der ikke satte sit lys under en skæppe. Han var simpelthen godt begavet. Saturn ligger ophøjet i Vægten i midtpunktet af (den mulige) trigon mellem Sol/Merkur og Månen. Det siger noget om flid og målrettethed – samt at broderen spiller en væsentlig rolle, da Vægten er 3. tegnhus fra Løven.
En passioneret forsker
Nu kan jeg høre HC blande sig i teksten. Han synes ikke jeg skal fortælle hans livshistorie. ”Det kan de læse om i biografierne” mener han. Og jeg er enig. Der er mange gode kilder, online såvel som bøger. Se listen under artiklen. Han vil hellere have at jeg siger noget om hans passion. Men jeg må gerne lige nævne, at han bliver udlært som farmaceut i sin fars apotek inden han som 16årig drager til København for at læse videre, og at der dengang ikke fandtes naturvidenskab på universitetet. Naturlæren lå under teologi, som en naturfilosofi. Det var kemi, der havde hans hjerte – og hvorfor? Jo, fordi han søgte efter ånden i naturen; efter den kraft, han var overbevist om at alting indeholdt – en tiltrækkende og en frastødende – der holder alting i balance. Der måtte være en bagvedliggende intelligens i naturen. Det var Gud han søgte – ikke som præsten prædiker, men en metafysik. Inspirationen kom fra oplysningsfilosoffen Immanuel Kant.
H.C. Ørsted udførte praktiske eksperimenter i fysik og kemi og skabte sig gennem livet et enormt (efter tidens målestok) internationalt netværk. En af de få han blev uvenner med var Grundtvig, der mente at HC var en kætter og ikke skulle pille ved bibelens udlægning af gudsordet. Det skrev de lange ophidsede breve til hinanden om. Det var ellers ikke HC’s natur at være uvenner med nogen, han var ifølge overleveringer en usædvanligt venlig og omgængelig mand – hvilket astrologisk får mig til at gætte på en ascendant i Vægten. Men lad nu det ligge – det kunne også være Krebsevenus i trigon til Skorpionmars, han er følsom og intuitiv med andre mennesker – og – undertiden lidt naiv.
HC leder altså efter ånden i naturen. Og han leder efter en måde at gøre den synlig på – og praktisk anvendelig. Synssansen anses for den vigtigste af vores fem sanser. Han vil vide hvordan den tiltrækkende/frastødende kraft ser ud. (Nu blander han sig igen): ”Drop elektromagnetismen– den ved alle jo alt om allerede”. Okay – men jeg insisterer lige på at sige noget om Uranus, som er elektricitetens planet. Og Neptun som er kemiens planet og vi bliver altså lige nødt til at nævne 1820!
Et Annus Mirabilis
HC holder en forlæsning den 21. juli 1820 hvor han fremlægger sit forsøg der skal vise hvordan elektricitet og magnetisme hænger sammen. Elektromagnetismen er født – og Uranus er kollektivt næsten i konjunktion med Neptun. De to planeter der rammer HC’s liv ind ligger nu i favntag i slutningen af Skytten, på vej over hans Måne og på vej til eksakt konjunktion i 2 grader Stenbuk i 1821. Herfra bliver verden forandret. Men det aner HC intet om. Han ved ikke, at vi 200 år senere vil holde forelæsninger på tværs af jordkloden, via skærme der benytter sig af elektromagnetismens egenskaber eller at vi kan rejse ud i rummet eller tænder lys med en trykknap. HC holder masser af forelæsninger om det, men videreudvikler ikke på sin opdagelse. Det lader han andre om. Han behøver ikke mere, men er rævestolt over at hans opdagelse bliver så godt modtaget af kolleger og netværk. Det underlige er, at i hans horoskop er Uranus uaspekteret i Tvillingerne – her ville jeg gætte på at den faldt sammen med MC, men så ryger teorien om ASC i vægten. Det kan også være at en uaspekteret planet af den kaliber simpelthen får ekstraordinær betydning.
Begyndelsen til stanniol
I øvrigt var HCØ den første til, ved en galvaniseringsproces, at udskille grundstoffet aluminium. Han kunne bare ikke lade være og det var ikke noget prestigeprojekt, så han overlod til andre at udvikle på det. Han var i det hele taget ikke ude efter personlig prestige som mange af kollegerne. Det var ene og alene fornøjelsen ved at undersøge og opdage der drev ham; at finde ”det gode, det sande og det skønne” – og at fortælle det videre i et levende og medrivende sprog (Løven, legebarnet, i ren kultur). Uden HC, ingen stanniol til vores madpakker – miljøhensyn uagtet.
Toner bliver synlige
Det er ikke sådan at HCØ finder på alting selv. Han lader sig inspirere af de passionerede fagfæller som han møder på sine rejser til Tyskland, Frankrig, Holland og Belgien. Der var bl.a. en, som fik ham op af stolen. En fyr fra Wittenberg ved navn Ernst Chladni. Han var omrejsende i forelæsninger om noget han kaldte for ”klangfigurer”. Dette fænomen, var vand på HC’s mølle i søgen efter ånden i naturen. Det vides ikke om de mødtes personligt, men HC har sikkert været til stede ved en af Chladnis forelæsninger.
Chladni har en metalplade, ca 5x5 cm, bestrør den med sand, holder den mellem fingrene ved to hjørner og stryger en violinbue på kanten, så der fremkommer en tone. Tonen sætter pladen i svingninger, hvorved sandet lægger sig i et organisk mønster på pladen. Mønsteret har forskellige former alt efter tonens ”kvalitet” så at sige – hvis tonen er smuk, bliver mønsteret harmonisk; grimme toner, eller urene lyde, skaber ingen mønstre. Det er i korthed hvad det går ud på.
Det som HC gjorde, var at bruge en tynd kobberplade og bestrø den med ”Heksemel”, som er sporerne fra planten Ulvefod. Det giver et meget fint hvidt pulver. Han strør det tyndt ud over pladen og lader violinbuen sætte kobberet i svingninger. Heksemelet danner som forventet et mønster og jo flere gange han stryger buen jo tættere vil pulveret samle sig. Det sjove er, at når han så vender pladen på hovedet vil noget af pulveret drysse af mens resten bliver hængende. Dette er for HC et bevis for ”kraftens” tilstedeværelse; tiltrækning og frastødning fastholder mønsteret. Tonen er blevet synlig.
Dette fænomen har optaget HC så meget, at det er afbilledet på to samtidige malerier af ham. Det ene af C.W. Eckersberg og det andet af Vilhelm Marstrand. På begge malerier er der en klangfigurplade i forgrunden, foruden en kompasnål, der illustrerer elektromagnetismen. Det tyder på at de to symboler betød meget for ham. Klangfigurerne blev emne for mange forelæsninger, til stor underholdning for tilhørerne der kunne beundre de fine mønstre. Det gode, det skønne og sande, som HC så brændende søgte, syntes forenet i dette næsten magiske fysikforsøg.
Folkeoplysningen og sproget
Jeg nævnte tidligere at HCØ var uvenner med den noget yngre Grundtvig. Nu kommer vi til det med oplysning, som de begge var så optaget af. Men hver på sit felt. Grundtvigs ærinde var at formidle nationale, historiske og kristne værdier og mente, at alt det her med ”naturlære” var noget blasfemisk humbug. HCØ derimod harcellerede over Grundtvigs afvisning og mente at Gud skulle findes i naturen.
HC Ørsteds ærinde, var at lære almindelige mennesker hvordan kemiske processer i f.eks. ølbrygning, garvning, smedearbejde osv. finder sted. Forelæsningerne var offentlige og tilpasset, så alle kunne deltage. Senere kom polyteknisk læreanstalt til, hvor håndværksmestre kunne få kurser i kemi relateret til deres erhverv. Det betød bl.a. at bryggerens øl blev ensartet og det er derfor en kold pilsner i dag altid er som vi forventer den skal være. Til det folkeoplysende formål, udviklede HC nye ord, der skulle levendegøre stoffet. Det fremmer forståelsen, at folk kan visualisere hvad det er han taler om, var argumentet. Det krævede et uakademisk, jævnt dansk. Det siges at han konstruerede henved 2000 nye ord. Sådan blev ordene Ilt og Brint til, afledt af ild og brand. Det er rene kunstord. Eller hvad med udstråling, ildsjæl, afskygning, brugskunst, himmelmekanik… det siges at han også opfandt ordet sommerfugl – men det tror jeg er en and. Det stod allerede i en ordbog omkring 1700 (ifølge ordnet.dk) men var ikke udbredt i daglig tale før i 1800tallet, så måske har HC bare fundet det frem og gjort det alment.
Her viser den enlige Uranus i Tvillingerne igen sin signatur: Sprogfornyeren, almengørelsen af det specifikke og unikke, formidling af videnskab og nye ideer til den bredere befolkning til alles oplysning og nytte. Foruden Merkur sekstil Saturn: sproglig konkretisering.
En astrologisk hypotese
Nu må jeg igen eksperimentere lidt med horoskopet: Hvis vi siger at han har ascendant i Vægten og lægger Venus i 6 grader Krebs på MC, så vil Uranus være i 9. hus. Foreløbig stemmer det med den vennesæle personlighed og videnskabsmanden. Sol og Merkur i 11. hus med trigon til Månen i 3. stemmer med det store netværk og venskaber, foruden organisationstalent. Han stiftede Selskabet Til Udbredelse af Naturlæren, Polyteknisk Læreanstalt og var formand for Videnskabernes Selskab fra 1815 og til sin død. Månen i 3. hus viser hans kærlighed og tilknytning til broderen Anders Sandøe og ikke mindst hans kærlighed til og behov for at undervise almuen. Fødselstidspunktet kunne hypotetisk være 8.54. Dirigerer vi derfra horoskopet frem til hans Annus Mirabilis i 1820, så får vi progressiv Sol på ascendanten.
Om HC’s udseende skal Søren Kierkegaard have sagt: ”[en mand]…hvis udseende bestandig har forekommet mig som en klangfigur, som naturen netop har anstrøget på den rette måde.” Og en skotsk kemiker, James F.W. Johnston beskriver ham sådan her: ” under middelhøjde, tilbøjelighed til korpulence, åben, veltalende, venlig, imødekommende. Hans blik, skråt opefter, måske pga nærsynethed”. Jeg får igen associationer til Vægtascendant og en højt hævet krebsevenus.
Epilog
Det er hævet over enhver tvivl at H.C. Ørsted var en alsidig videnskabsmand, forsker, formidler og filosof af enorm betydning. Det er hans fortjeneste, at vi i dag har Danmarks Tekniske Universitet, DTU, at vi har en vel udbygget folkeoplysningstradition (som altså ikke kun skal tilskrives Grundtvig) og at Naturvidenskaberne blev et selvstændigt fakultet skilt ud fra Teologi. Selv søgte han ikke prestige eller penge for sine resultater, men alene æren, på ægte løvemaner – så måtte pengene komme i anden række, hvis der var nogen. Forskning skal udføres for forskningens skyld – ikke for kapitalens, og dernæst for den praktiske hverdagsanvendeligheds skyld. Det var HCØ’s hjerteanliggende.
HC Ørsted døde af lungebetændelse en kølig martsdag i 1851 da han var i færd med at planlægge endnu en bog. Hans livstid talte fire konger. Han nåede at opleve overgangen fra enevælde til folkestyre. Og skulle vi så ikke tage at skifte det latinske ”astrologi” ud med ”himmelmekanik?” (Jeg hører et skeptisk grynt fra HC): ”eller Himmelmagi?”… Det ville klart være i HCØ’s ånd, men bliver nok aldrig godtaget i astrologkredse…
Kilder og videre læsning:
Ole Bang: Store Hans Christian, 1986
Dan Charly Christensen: Naturens Tankelæser, 2009
H.C. Ørsted, En selvbiografi, opr. 1828
- Ånden i Naturen, opr. 1849-50
Karen Jelved og Andrew D. Jackson, Ørsteds Rejsebreve, 2020 (kommer som gratis download)
Links:
Søren Møller Sørensen:
http://docplayer.dk/2150573-Har-de-set-den-tyske-professors-toner-om-chladnis-klangfigurer-og-oersteds-musikaestetik.html
https://en.wikipedia.org/wiki/Ernst_Chladni – Billeder og beskrivelse af klangfigurer
www.royalacademy.dk – Videnskabernes selskab
https://www.youtube.com/channel/UC984526oKuSyRx08_229Cnw
Flere foredrag i anledning af 200året for elektromagnetismen
www.langelandkommune.dk - har et par sider om deres bysbarn
www.videnskab.dk – søg på Ørsted
www.orsted.dk – det tidligere DONG har et par sider om H.C. Ørsted
www.naturlæren.dk – Selskab til udbredelse af Naturlæren, SNU.
wikipedia.dk
lex.dk
ordnet.dk
