I dag, 7. Maj 2020, klokken 12:46 er der fuldmåne i Skorpionen på 17.20 grader.
For mig personligt er det en væsentlig fuldmåne idet den falder på min måneknudeakse og samtidig i kvadrat til Chiron i Vandbæreren. Der er klart noget på færde jeg må kontemplere over. Men det kan jo ikke interessere dig.
Hvad der kan være kollektivt interessant er, at dagen egner sig til at gå dybere ind i en undersøgelse af de drivkræfter der ligger bag dine vaner, gode spm dårlige. Hvorfor gør du som du gør? Hvad er din største frygt? Hvem er det der hvisker dig i øret?
Når du mediterer, hvilket er en rigtig god ting at gøre på en fuldmåne, og iagttager dig selv, så spørg dig selv hvem det er der iagttager. Og hvem er det der bliver iagttaget?
Jeg mærker det selv helt fysisk - Solen i den sanselige Tyr - overfor den klart oplyste Måne, følelsernes himmellys. Som en kontakt der er blevet tændt, en summen at elektrisk energi der gennemstrømmer hver eneste celle i organismen. Hvem var jeg før? Hvem er jeg nu? Hvor er jeg på vej hen. Hvis “hen” overhovedet er aktuelt.
Måske handler det om at blive. - være - lige her, lige nu. Dvæle i en fornemmelse af sammenhæng gennem æoner, gennem evolutionens evige spiral. Skabe eller genskabe forbindelsen til sjælen, der let bliver fortrængt i den fysiske verden og overdøvet af tankens, egoets, forstandens, rationelle virksomhed. “Hvornår må jeg gå på café og ud at shoppe igen, eller tage på ferie?” Der er andre ting på spil nu.
Skorpionen er ikke rationel. Den inviterer til bords med engle og dæmoner og det er op til os selv, at skelne mellem dem. Vil jeg være konstruktiv eller destruktiv? Og hvori består forskellen?
For at bygge op, må noget brydes ned. Kan du se det? Det er slet ikke så let at skelne.
Gud give mig sindsro til at acceptere det jeg ikke kan ændre
Styrke til at ændre det jeg kan
Og visdom til at kende forskellen.
